Yogafilosofi i praksis

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Sutra betyder tråd eller snor og bruges typisk om spirituelle belæringer, der er nedskrevet i korte, fyndige udsagn. Patanjalis Yoga Sutras er en af de mest indflydelsesrige tekster i moderne yoga, og i denne video får du Birgittes udlægning af første strofe: ”Nu fremstilles yoga” - på sanskrit "Atha yoga anushasanam". Birgitte tager sutra-tråden op og diskuterer, hvordan vi kan forstå brugen af ordene nu og yoga i netop denne første strofe. Hvad vil det sige at yoga fremstilles nu? Almindeligvis tilskrives Yoga Sutras den lærde mand Patanjali, som samlede og redigerede et antal eksisterende tekster om yoga. Manuskriptet har således flere egentlige forfattere eller redaktører, der sandsynligvis har levet både før og efter Patanjali. Teksten i sin nuværende form er efter alt at dømme mere end 1500 år gammel men eftersom forskellige kilder oplyser, at Patanjali selv kan have levet i hele perioden mellem 500 år før Kristi fødsel og 400 år efter, er tekstens præcise alder behæftet med stor usikkerhed. Den usikkerhed passer fint med, at man i moderne yoga (heldigvis) stadigvæk ikke er enige om, hvordan vi skal oversætte eller forstå denne tekst. Hver yogaskole har typisk sin egen læsning. I videoen udlægger Birgitte teksten ud fra den tradition, hun selv er skolet i, hvilket betyder, hun udlægger yogafilosofi som en praksis i sig selv snarere end et akademisk emne, du kan sidde og studere ved siden af din praksis. Teksten får netop relevans for os i dag i det levende møde med en læser, der selv praktiserer yoga. Du får her Birgittes udlægning som inspiration til at komme i gang med din egen læsning af Yoga Sutras.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Yama er den første ud af otte ”lemmer” eller "veje" der ifølge Patanjalis Yoga Sutras kendetegner yoga. Yama kan læses som fem grundlæggende etiske principper og inviterer dig til at leve med mindre unødvendig lidelse både for dig selv og verden omkring dig. Ordet Yama forklares oftest med ord som ”begrænsninger” eller ”selvkontrol” og bruges ofte som en form for disciplin eller afholdenhed, der guider dig, når du praktiserer yoga. Birgitte udlægger her Yama fra et lidt andet perspektiv, nemlig som muligheder snarere end begrænsninger. Du får Birgittes fortolkning af de fem yamaer som positive kvaliteter, du allerede bærer i dig, snarere end udefrakommende ”tøjler”, du kan lægge ned over dig selv for at blive et bedre menneske. Ved at praktisere yama som naturlige paratheder, bliver yoga måske mindre moralsk bootcamp og mere et værktøj eller et forstørrelsesglas, du kan bruge til at undersøge din egen natur, og det udtryk den får i det liv, du lever her og nu. Yama er måske ikke andet end livets naturlige måde at fungere på – når det får lov at udfolde sig frit.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Yogafilosofi er en levende praksis, som giver yoga nogle perspektiver, der rækker ud over de fysiske stillinger. Her udlægger Birgitte begrebet Ahimsa eller ”ikke vold”, som er det første og mest grundlæggende aspekt af yogaens etiske fundament (Yama). I Patanjalis Yoga sutras siges det, at når vores praksis er rodfæstet I ahimsa, udstråler vi en atmosfære, hvori al fjendtlighed stopper. Dette læser Birgitte ikke, som et løfte om, at vi gennem yoga kommer til at gå gennem livet med en smittende aura af fred og regnbuer omkring os. Ahimsa garanterer ikke, at vi aldrig igen kommer til at såre andres følelser, eller at vores udåndinger på magisk vis ikke længere bidrager til kimaforandring. Snarere end et absolut løfte om ikke-vold, udlægger birgitte ahimsa som en undersøgelse af vold eller skade, som disse ting udfolder sig i vores eget liv. Ahimsa bliver her tæt koblet med den naturlige evne til sensitivitet, som alt levende besidder. At praktisere ud fra dette første aspekt af yama betyder måske, at du bliver mere sensitive overfor det, der sker i din egen krop, hos dine medmennesker og i verden omkring dig. Du får her Birgittes udlænging af ahimsa som sensitivitet samt en læsning af dette begreb fra to forskellige perspektiver indenfor yogatraditionen: Den dualistiske og den non-duale forståelse af yoga.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Dette er en blid, flowbaseret klasse med fokus på sensitivitet (ahimsa). Birgitte giver et bud på, hvordan du helt lavpraktisk kan omsætte yogaens etiske grundlag i din fysiske praksis. Du lærer at arbejde sansebaseret med kropsholdningen (alignment), så du i stedet for at tilpasse kroppen et ydre princip, sanser kroppen indefra og lader yogastillingen folde sig ud i respons til det, du kan mærke. En klasse der rodfæster opmærksomheden i de steder i kroppen, hvor vi har ekstra meget brug for sensitivitet: Håndled, skuldre, lænderyg og knæ, som kan være svære at få kontakt til og derfor ofte er sårbare i yogaens fysiske praksis. Ved at øge sensitiviteten især omkring kroppens bagside og de store led, bliver ahimsa et kompas der hjælper dig til selv at vurdere, hvornår du står sikkert og godt i en yogastilling, hvor dybt du skal ind i stillingen, og hvor længe du skal blive i stillingen. Dette er en invitation til at gå dybere med yogafilosofi som en konkret og kropslig praksis.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Satya betyder sandfærdighed og udgør det andet aspekt af yogaens grundpraksis eller etiske kompas (yama). Satya handler ikke blot om at være sandfærdig i vores brug af ord men også om en medfødt evne til at være ærlige med os selv og med vores opfattelse af verden omkring os. I modsætning til den gængse udlægning af satya som et moralsk princip yogien lægger ned over sig selv, udlægger Birgitte her sandfærdighed som en slags medfødt bullshit-detektor. Hun argumenterer for, at satya er en radikal - næsten revolutionær - praksis, som inviterer os til at slippe grebet i ydre autoriteter, guruer og etablerede dogmer. Tilbage står vi med en naturlig evne til, løbende at stille spørgsmålstegn ved det, vi oplever og være villige til at handle i overensstemmelse med det, som sker. Du får lidt information om ordet satya samt inspiration til, hvordan dette aspekt af yama kan udfolde sig i din fysiske praksis.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Satya betyder sandfærdighed og er et vigtigt begreb i yogatraditionen. Men hvad betyder satya for din fysiske praksis? På denne klasse viser Birgitte, hvordan sandfærdighed er en del af en sensitiv og omsorgsfuld yogapraksis. Ved ærligt at undersøge og respondere på det, du mærker i kroppen, bliver din fysiske praksis en vej til at lære dig selv bedre at kende. Klassen foregår i et kontinuerligt, blidt flow, der kommer hele kroppen igennem og især styrker den dybe rygmuskulatur gennem aktive, blide bagoverbøjninger. Du fordyber din evne til at mærke kroppen og træner små teknikker, der giver dig en stabil og behagelig yogapraksis. En mindful og flow-baseret klasse som inviterer dig til at være med det, der er virkeligt. Du skal bruge en yogamåtte og to tæpper.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Birgitte fraråder dig at se denne video, hvis du gerne vil beholde dine illusioner om yogatraditionens moralske integritet! Birgitte udlægger begrebet asteya, som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer og løber hurtigt ind i et par pinlige episoder i yogahistorien. Asteya udgør det tredje aspekt af yogaens etiske kompas og kan oversættes med ”ikke-stjæle” eller ”ikke-rage-til-sig”. Det viser sig imidlertid, at asteya muligvis går langt dybere end almindelig respekt for privat ejendomsret og klodens ressourcer. Birgitte udlægger asteya som et værktøj til selverkendelse, og får i den anledning beskyldt både sig selv og hathayogaens stamfædre for, selv at stjæle med arme og ben. Spørgsmålet er, om yoga overhovedet kan fungere som projekt for en moralsk elite? Birgitte foreslår en moderne udlægning af asteya som det at forholde sig åbent til virkeligheden, herunder også det aspekt af dig selv, der måske hellere vil rage til sig end give fra sig. Kan asteya inspirere os til at undersøge vores egne impulser uden dom eller moraliseren og på den måde blive bedre til at navigere i livet? Forhåbentlig er det noget, du vil give nogle overvejelser.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Lær dig selv bedre at kende gennem et blidt flow af yogastillinger, der følger det frie åndedræt. I denne klasse inviterer Birgitte dig til at undersøge yogafilosofi som en kropslig praksis, med udgangspunkt i begrebet Asteya, et begreb som du finder i Patanjalis Yoga Sutraer. Igennem et kontinuerligt og blidt flow, inviterer Birgitte til en fysisk praksis, hvor du møder kroppen med åbenhed. Når du går til din praksis med en intention om at give noget (snarere end at få noget) fra din praksis, får du adgang til en rigdom, der ligger gemt i den krop, du har lige her og nu. Birgitte starter med en kort åndedrætsmeditation, som følger med dig ind i en serie af cirkulære flows (ullola) hvor bevægelserne følger åndedrættets frie rytme. Du kommer igennem blide månehilsner og et par stående foroverbøjninger og slutter med en kort rygliggende praksis. En beroligende men dynamisk praksis for dig, der vil udforske det meditative aspekt af flow-baseret yoga. Du skal bruge en yogamåtte og to tæpper.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Birgitte tager fat i et aspekt af yoga, der jævnlig giver ophøjede guruer røde ører, og har styrtet nogle af verdens mest succesfulde yogaimperier i grus. Jo, det handler om sex. Birgittes forelæsningsrække om yama er nået til begrebet brahmacharya, det fjerde aspekt af yogaens etiske kompas, som vi finder i Patanjalis Yoga Sutraer. Ikke overraskende hersker der en del uenighed omkring, hvordan vi skal oversætte brahmacharya, alt efter hvilken yogaskole der har ordet. Birgitte gennemgår forskellige udlægninger af brahmacharya på et bagtæppe af nyere yogahistories relativt ængstelige forhold til seksualitet og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi overhovedet skal læse en seksualmoral ind i Patanjali. Du får Birgittes udlægning af brahmacharya som intimitet med det værende, ikke mindst intimiteten med det, der sker i din egen krop. Hun argumenterer for, at vi begynder at se seksualitet som en naturlig del af yoga og gør op med ideen om at seksuel energi skal bringes under kontrol, tæmmes, raffineres eller kultiveres for at blive ”spirituelt stueren”. Måske er det selve ideen om, at seksualiteten er uren, problematisk eller skadelig, der danner grobund for de tilbagevendende problemer omkring sex, magt og yoga som brahmachraya burde være løsningen på? Længe før #metoo var yogatraditionen i færd med at hitte ud af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt bruger den seksuelle energi. Også i yogaverden er der lang vej igen, men måske ligger der guldkorn gemt i yogafilosofien som kan lede os på vej?

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Birgitte giver her sit bud på, hvordan brahmacharya – et begreb fra yogafilosofien – kan bruges i praksis på din yogamåtte. Det skal handle om intimitet og om at være fuldt til stede med det, der sker i kroppen. Du bliver guidet gennem et åbent, meditativt flow, hvor du kan undersøge muligheden for at blive eet med det, du mærker og lade nydelse fungere som kompas for dine bevægelser. I et dynamisk men langsomt arbejde med bindevævet (fascier) i hjerne, rygsøjle og bækkenet, inviteres du til at praktisere med intimitet overfor din egen krop og lære at følge dit indre sansekompas. Du skal bruge et tæppe og en fast meditationspude/pøllepude. (Puden kan eventuelt erstattes af to sammenfoldede tæpper). Har du problemer med at sidde på knæene, kan første del af klassen fint laves siddende på en stol med fladt sæde og fødderne på gulvet. Har du problemer med dine håndled kan dele af klassen laves stående med hænderne på en væg eller et bord. Komfort er vigtigere end korrekt form i denne klasse.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. I skolen, på arbejdet, i hjemmet og i parforholdet lærer vi at sætte os mål og holde fast. Men hvem lærer os egentligt at give slip? Når det er tid til at stå af ræset er yogafilosofien rar at have ved hånden. Birgittes foredragsrække er nået til den 5. yama ”aparigraha”, som vi finder beskrevet i Patanjalis Yoga Sutraer. Aparigraha oversættes typisk med ”ikke grådighed” men rummer også en dybere invitation til at undersøge, hvad det egentlig er, vi klynger os til i livet, og hvornår dette ikke tjener os. Kan vi acceptere virkeligheden som den er, og kan denne accept ses som andet og mere end en passiv laden-stå-til, når verden er af lave? Du får her to udlægninger af, hvordan du i praksis kan inkludere aparigraha i din praksis samt en zen-inspireret finale om kunsten at give slip – også på selve ideen om at skulle give slip.

Denne video er en del af forløbet 'Yogafilosofi i praksis'. Stå af præstationsræset med en rolig, langsom yogapraksis. Inspireret af begrebet “aparigraha” fra yogafilosofien inviterer Birgitte dig til at finde et gear i din praksis, der handler mere om selvindsigt end om selvoptimering. Kan yoga hjælpe os med at acceptere og fuldt møde vores virkelighed? En god start kan være at slippe grebet i forestillinger om, hvad vi skal kunne og i stedet lytte til den krop, vi har i dag. Du bliver guidet grundigt igennem et flow af blide bagoverbøjninger, en omvendt stilling, et par siddende skulderåbninger og en restorativ hvilepause, der alle praktiseres som i sensitiv samtale med din egen krops kapacitet. Har du problemer med knæene kan de fleste af de siddende stillinger fint laves på stol. Har du menstruation, problemer med nakke og skuldre eller højt blodtryk, kan du med fordel erstatte den omvendte stilling med en hvilende pause. Du skal bruge en yogapølle (eller en yogamåtte rullet ind i et tæppe), to klodser (eller to tykke bøger) 2-3 tæpper smat et yogabælte (eller tørklæde). Hvis lyset ikke kan dæmpes i det rum, du befinder dig i, kan du evt bruge et tyndt tørklæde til at lægge hen over øjnene i de rygliggende stillinger.

Denne video afrunder forløbet ”Yama- yogafilosofi i praksis”. Birgitte perspektiverer de fem aspekter af yama ved at vise, hvordan de kan læses og forstås forskellige alt efter hvilket yogafilosofisk udgangspunkt, du anlægger. Inspireret af en model hentet fra Birgittes zenlærer (Genpo Roshi), får du her et helikopter-blik på yama set fra tre forskellige positioner: det dualistiske perspektiv, det non-duale perspektiv og et integreret perspektiv, der inkluderer og transcenderer de to foregående. Uanset hvilken gren på yogastamtræet, du normalt "hænger ud på", inviterer denne talk dig til at udvide din horisont ved at være fleksibel i din praksis og forståelse af yama. Vi anbefaler, at du ser Birgittes øvrige talks om yama, som leder op til denne finale.