FORLØB
Fit and fabulous på 28 dage challenge

Mange af os har nogle ting, vi gerne vil ændre på, men rutiner og vaner, som vi er mere eller mindre bevidste omkring, spænder ben for vores gode intentioner. Her får du et 28 dages program med intense, korte klasser som styrker dig, samtidigt med, at du arbejder med at bryde nogle af dine kropslige vaner, som ikke er bæredygtige for dig i din krop. Det vil formentlig være anderledes bevægelser end dem, du er vant til i yoga- eller i fitnesscenteret, men jeg vil holde dig i hånden alle 28 dage, så vi kan svede, blive forpustede og mærke effekten i kroppen sammen. Når du er færdig med programmet, vil du kunne mærke og se en stærkere og mere balanceret krop, og måske vil du begynde at se en forandret kropsholdning i din dagligdag. Den her challenge er for dig, som er vant til at bevæge dig, ikke er bange for at prøve nye ting, og for dig som også gerne vil arbejde for en positiv kropslig forandring.

Fit and fabulous på 28 dage challenge består af i alt 7 klasser. De første seks klasser er dynamiske og energiske. Den syvende klasse er stille og rolig med fokus på vejrtrækning og restitution. Det er én af de vigtigste klasser, da vi ikke kan genopbygge eller tabe os, hvis vi ikke giver krop og sind ro. Klasserne gentager du 4 gange hver over de 28 dage, så du vil til sidst være en ekspert på alle bevægelserne. De er bygget op, så de følger hinanden i en bestemt rækkefølge, men ønsker du efter at have været i gennem de 28 dage at tage en klasse seperat, går det fint i og med du nu kender til teknikken og fokuspunkterne.

Efter denne challenge vil du opleve:
• En synlig forskel på kroppen
• Bedre blodcirkulation
• Mere lethed
• Bedre immunforsvar da vi blandt andet også arbejder med at skabe flow i lymfesystemet
• Bedre kropslig sammenhæng
• Øget fokus og bevidsthed

Fit & Fabulous udfordringen er bygget op omkring Bowspring, som er en dynamisk form for kropsholdning, der sikrer let og anstrengelsesløs bevægelse i alle livets gøremål. Måske har du allerede stiftet bekendtskab med Bowspring og oplevet, at det er noget lidt andet end den yoga du normalt dyrker. Med den her udfordring vil du opleve, hvordan Bowspring kan hjælpe dig til en stærkere og mere balanceret krop.

For dig, der vil tage den til et ekstra niveau:
Hvis du virkelig ønsker at give den fuld gas, kan du også kigge på kosten. Undgå så vidt muligt sukker, hvede, alkohol, koffein og rødt kød. Spis desuden så lidt kød som muligt, og gør den største del af din kost til plantebaseret – og drik rigeligt med vand.

Denne smoothie kan f.eks. udgøre det for morgenmad eller et mellemmåltid:
1 banan evt. frossen
1 håndfuld frossen spinat eller grønkål
1 æble eller en pære
2 spsk. Moringapulver (Som medlem af Yogavivo får du rabat hos Rootsfood – se under medlemsfordele)
Ca. 3 dl vand eller plantemælk (f.eks. ris- kokos- eller mandel)

Glæd dig til massiv positiv forandring – god fornøjelse!