• Du skønne kvinde!

    Et forløb om at være tror mod den du er og om at skabe overskud og plads til dig.

    Det her er dit rum. Hvor du ikke skal være noget for andre, få noget til at lykkes eller gå på kompromis med det, der føles rigtigt for dig. Mit ønske er, at dette forløb vil hjælpe dig med at få yoga integreret som en del af din hverdag, og at du får etableret en regelmæssig praksis, der kan være med til at skabe mere plads og overskud til dig i din hverdag. At du vil blive i stand til at mærke lidt tydeligere, hvad det er, du har brug for, for at dit liv fungerer. Og at du bliver bedre i stand til at træffe beslutninger og handle i overensstemmelse med dét, der føles sandt.

    Forløb henvender sig til kvinder i alle aldre. Programmerne er bygget op omkring temaer, som jeg oplever som relevante for mange kvinder inklusive mig selv. Der er programmer med klassisk hatha yoga, vinyasa flow, meditation, en åndedrætsøvelser. Du får muligvis brug for et tæppe og en yogablok.

    Jeg håber, at programmerne vil hjælpe dig til at (gen)opdage, at du er helt fantastisk – præcis, som den skønne kvinde, du er!

    Sådan bruger du forløbet "Du skønne kvinde"

    Denne video er en introduktion til forløbet "Du skønne kvinde". Stina fortæller, hvordan du bruger forløbet og får det meste ud af den.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Når det drejer sig om dig

    Udforsk drejninger af rygsøjlen gennem sekvenser i flow, hvor fokus er på at starte bevægelsen indefra. Overført til livet kan det støtte dig i at blive hos dig selv, når du agerer i verden og interagerer med andre. Brug dette program til at (gen)skabe kontakten til dig selv, styrke balancen og smidiggøre rygsøjlen. Programmet er den første i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Let øvet
    Én ting af gangen

    Programmet er bygget op omkring Solhilsen A, som gentages mange gange med opmærksomheden på forskellige dele af kroppen, så du bliver hjulpet til at fastholde mentalt fokus gennem din yogapraksis. Gør op med idéen om at multitasking er attraktivt og nødvendigt og opdag værdien i at kunne fokusere på én ting af gangen. Videoen er den anden i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Pausen der får dig tilbage i gear

    Lav programmet når du har brug for at genstarte og genoplade dig selv. Vi arbejder liggende på ryggen med en all-round sekvens, der skaber jordforbindelse, styrker din kerne, åbner hofterne og vender det hele på hovedet. Videoen er den tredje i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Vær den vigtigste person i dit liv

    De fleste kvinder er naturligt gode til at drage omsorg for andre. Det er kodet ind i vores DNA. Mange kvinder har tilgengæld svært ved at drage omsorg for sig selv. Måske synes vi ikke, at det er vigtigt, eller at vi er det værd. Måske forventer vi, at andre gør det for os. Det er ikke et enten eller spørgsmål, om vi skal være der for andre eller for os selv. Sagen er den, at jo bedre vi er i stand til at passe på os selv, jo bedre er vi også i stand til at være noget for andre. Selvomsorg er hovedtemaet for denne praksis med fokus på hofteåbnere og foroverbøjninger. Programmet er primært henvendt til kvinder og er den fjerde i serien "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Skab plads til dig

    Velkommen til en kort flow-sekvens, der går dybt i hofterne. Fokus er på at skabe plads til bare at være, mærke og nyde kroppen og de flydende bevægelser. Arbejdet med hofterne kan være intenst, så det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at bakke lidt ud, hvis du har brug for det. Der er ingen guidet afspænding, så sæt 5-10 minutter af til afspænding på egen hånd. Videoen er den femte i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Let øvet
    Styrk din intuition

    Vi skal lave en kort meditation, der styrker kontakten til din intuition og kreativitet. Vi er vant til at være i visuel og fysisk kontakt med det, der er foran os og både vores synsfeltet og bevægemønster er begrænset til det, der ligger foran os og lidt ude til siderne. Det er fx sjældent at vi rækker bagud for at samle noget op, vi vender os som regel om. Bagsiden af kroppen og det rum, der ligger bag os, repræsenterer det ubevidste, kreativiteten og intuitionen. Det er ofte i det, vi ikke allerede kan se, at vi finder nye svar og henter ny inspiration. Denne meditation støtter dig i netop det. Videoen er den sjette i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Meditation
    Niveau: Begynder, Let øvet, Øvet, Øvet+
    Giv slip på stress og bekymringer

    Denne simple åndedrætsøvelse kan du bruge når som helst, du oplever følelsen af bekymring, stress eller angst. Ved hjælp af din bevidste vejrtrækning, arbejder du med at skabe jordforbindelse og bringe dig selv ind i en tilstand af ro, der gør det muligt at rumme eller måske slippe det, der fylder. Videoen er den syvende i serien "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Hatha yoga, Vejrtrækning
    Niveau: Let øvet
    Modig, stærk og åben

    I denne sekvens arbejder vi med at åbne skuldre og bryst. Den støtter dig i at være åben og modtagelig for det, der er lige nu, samtidig med at du bevarer en solid jordforbindelse og kontakt til din kerne. At åbne sig og favne dét der er, kræver mod. At holde fast i sig selv, uanset hvad der sker, kræver styrke. Man kan være for åben og glemme sig selv, og man kan være for stærk og glemme at tage i mod. Så vi søger at skabe balance mellem disse to kvaliteter, gennem denne praksis. Videoen er den ottende i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Kvinde, elsk din krop

    Læg dine våben og slut fred med din krop! Utroligt mange kvinder ligger i krig med deres krop. Synes at der er noget, der er forkert eller grimt. Det kan skabe en følelse af skam, usikkerhed og mindreværd, som ingen er tjent med. Denne sekvens støtter dig, der har negative tanker om din krop til at transformere din uhensigtsmæssige selvopfattelse til en oplevelse af accept, rummelighed og måske endda kærlighed. Vi arbejder med simple stillinger i et roligt tempo og laver åndedrætsøvelsen kapalbahti undervejs. Videoen er den niende og sidste i forløbet "Du skønne kvinde".

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet

    ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY