Dette forløb henvender sig til dig, der kender til Kristines Yin yoga og ikke bakker ud, når noget “støjer” i kroppen. Her får du tid og ro til at være i stilling efter stilling og bare lytte, mærke og være.
Der bliver arbejdet nedefra og op, og du kan bruge videoerne uafhængigt af hinanden og med fordel bruge særligt nr 1 hver dag som fundament til din hverdag eller før en anden video.
Smidighed kræver arbejde, lige så vel som en sixpack, kondition til en marathon, udholdenhed til en ironman gør det – så sæt i gang.
God arbejdslyst!
Denne sekvens er en del af forløbet 'Bliv smidig med yin yoga'. Dette her er basis for en mere bevægelig krop. Det er her, der blir’ taget fat omkring fødder, ankler og knæ, og det påvirker naturligvis også resten af din krop positivt. Vi starter med fokus på den nederste del af kroppen og arbejder os op igennem kroppen samtidig med, at der sættes gang i dit kredsløb og din blodcirkulation, og dermed øges din QI.
Denne sekvens er en del af forløbet 'Bliv smidig med yin yoga'. Her er det bentøjet der er i fokus. I "Smidig 1" kom vi omkring fødderne og nu er det tid til at få benene arbejdet igennem. Det er her du "møder dine drager" og fokus er på at få QI til at flyde. Vi skal bringe Yin op og Yang ned ved at få saft og cirkulation i benene. Når der er saft vil muskler, sener og led glide meget bedre, og du får fornyet energi.
Denne sekvens er en del af forløbet 'Bliv smidig med yin yoga'. Denne video handler om din kerne. Med de to forrige videoer "Smidig 1" og "Smidig 2" har du fået sat gang i QI og åbnet op for, at Yin energiens kraft og saft kan stige op til din kerne. I denne video arbejder vi direkte med organerne og psoas og herved også diafragma. Meget dybere og tættere på kroppens livsvitale funktioner kommer vi ikke. Du vil opleve mere længde og bevægelse efterhånden som vævet blødgøres, og du vil opleve at paraderne falder, og du finder hjem med fornyet plads i krop og sind.
Skriv din email her, og så sender vi dig et link, hvor du kan lave en ny adgangskode.