tilbage til blog oversigt

Læs med, når vi i selskab med stresscoach, psykoterapeut og yogalærer Linda Clod Præstholm bliver klogere på, hvad stress helt præcist betyder, hvorfor stress og travlhed ikke er det samme, og hvordan vi med simple greb kan skrue ned for stressbelastningen i vores hverdag.

Man hører ofte ordet “stress” blive brugt, og mange har nok deres egen idé om, hvad det betyder. Men hvad er den helt præcise definition på stress?

“Der findes ikke en entydig definition på stress, men alle synes enige om, at det er effekten af en belastning, som har sat kroppen og hjernen ud af balance.

Man kan sige, at vi alle kan stressbelastes, og det sker der ikke noget ved på kort sigt. En stressbelastning vil få vores nervesystem til at “skifte gear” fra en afslappet tilstand (parasympaticus) til en stressaktiveret tilstand (sympaticus). Dette “gearskifte” gør, at kroppen udskiller forskellige stresshormoner, som gør os i stand til at klare ekstra udfordringer. Hermed omprioriterer en stressaktivering så at sige kroppens energifordeling – blodsukker, blodtryk, hjerterytme, fordøjelse, blodgennemstrømning i muskler m.m. – så vi kan løbe hurtigere, længere, få kræfter nok til at klare en kamp eller holde os vågne.

Det er på rigtig mange måder en livreddende mekanisme for os, at vi kan blive stressaktiverede. Og vi får ikke stress af at skynde os ud af døren eller gå til eksamen.

Dér hvor vi begynder at tale om, at vi får stress, er, når vi har været i en stressaktivering i for lang tid (eller for voldsomt) uden den nødvendige afslapning – det vil sige lang nok tid i nervesystemets afslappende tilstand, parasympaticus. Vi er simpelthen ikke skabt til at være stressaktiverede over lang tid, og det er derfor, stressaktivering får negative konsekvenser for krop og sind, når vi er i tilstanden i for lang tid.”

Hvad er forskellen på at have stress og have travlt? Kan man være stresset uden at have travlt og omvendt?

“Travlhed kan sagtens forekomme uden, det bliver til stress. For hvis travlhed balanceres med nok afslappende aktiviteter, som får nervesystemet til at skifte gear i lang nok tid til, at stresshormonerne er ude af kroppen, så vil vi ikke opleve det som stressende. Så vil travlhed højst sandsynligt bare opleves som stimulerende, sjovt og energifyldt.

Så ja, vi kan sagtens være travle uden at blive stressede. Men når vi begynder at brokke os over, at vi har travlt, så kan vi være sikre på, at balancen er ved at tippe – og vi bør begynde at prioritere afslapning og hvile for en periode.

Travlhed kan dække over tidspres, urimelige tidsfrister, for store arbejdsmængder/store opgavebyrder og ubalance mellem arbejde og fritid/familie. Men stress kan også komme af utroligt mange andre forhold.

Her er blot noget af det, som også kan føre til belastning og dermed stress: uklare eller modsætningsfyldte krav, manglende indflydelse relativt til ansvar, manglende kompetencer, konflikter med kolleger eller leder, mobning, modsætningsfyldte interesser, mange afbrydelser, uklar ledelse, hastige skift og forandringer, at arbejdet strider mod personlige etiske eller moralske overbevisninger, kompromitteret anvendelse af sin faglighed, pseudoarbejde, økonomisk usikkerhed, flytning, parforholds- eller familiære problemer/konflikter, alvorlig sygdom hos sig selv eller nærtstående familiemedlem, dødsfald i den nære omgangskreds og så videre.”

Hvilke advarselstegn bør vi tage alvorligt, når det kommer til stress? Er der nogen advarselstegn, som man måske ikke er vant til at betragte som værende stressrelaterede?

“Som udgangspunkt skal vi altid tage alle advarselstegn alvorligt, for advarselstegnene er netop tegn på, at en belastning har udviklet sig til en usund stressbelastning. Men det kan nogle gange være svært at bemærke advarselstegnene med det samme eller kæde dem til stress.

For overblikkets skyld, kan jeg godt lide at dele advarselstegn op i tre kategorier: fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige. Jo flere af disse advarselstegn – eller stressymptomer – man har, des alvorligere er man ramt.

Fysiske tegn kan være hovedpine og migræne, åndedrætsbesvær eller overfladiske åndedræt, hjertebanken, trykken for brystet, kvalme, “sommerfugle” i maven, rysten på hænderne, summen/sitren/prikkende fornemmelse i kroppen, ondt i maven, muskelspændinger og smerter i typisk skuldre, nakke, kæbe og øjne, svimmelhed, tinitus, mave-tarm gener, søvnbesvær, uro i kroppen, nedsat sexlyst, udbrud eller forværring af kronisk sygdom.

De følelsesmæssige tegn kan f.eks. være, at man føler sig truet, presset, ensom, mere sårbar end normalt, nervøs, irritabel, frustreret, aggressiv og nedtrykt. Måske man føler, at man ikke kan genkende sig selv, eller oplever tankemylder og nedtrykthed. Nogle oplever at føle, at tilstanden er selvforskyldt, at man er ved at falde fra hinanden, eller ikke kan genkende sig selv, eller føler sig uden grænser. Også gamle følelser, traumer og problemer kan dukke op og føles invaderende.

Adfærdsmæssigt kan man opleve, at tanker går i ring, man er glemsom, rastløs, har nedsat humoristisk sans, humørsvingninger, øget forbrug af stimulanser, øget eller mindsket indtagelse af mad, ustabilitet, nedsat præstationsniveau, øgede konflikter, øget sygefravær og ændret tidsopfattelse. Nogle oplever, at de ikke kan overskue afbrydelser, har svært ved at finde ordene, bliver overvældet i store grupper af mennesker, har koncentrationsbesvær, forsøger at planlægge alt, ikke orker noget eller omvendt føler en hyperaktivitet.”

Hvad ville du ønske, at flere vidste om stress?

“Uha, der er mange ting, jeg ville ønske, flere vidste – det er blandt andet derfor, jeg laver min podcast om stress. Men hvis jeg skulle udvælge to områder, som jeg ofte vender tilbage til i mit møde med stressramte, så er det disse:

Der findes ikke dén ene ting eller dét gode råd mod stress, som man bare lige kan gøre:
Faktisk handler det slet ikke om, hvad man gør, men om hvilken tilstand nervesystemet er i, mens man gør det. Det gælder alt fra yoga, kropsøvelser, øjenøvelser, åndedrætsøvelser, mindfulness, massage, dufte, akupunktur… Ja, fortsæt selv listen. Vi kan gøre det alt sammen, men stadig have en stressaktivering i nervesystemet, og dermed har det ikke hjulpet det store. Måske nærmere modsat, fordi vi føler, der er en masse ting, vi nu skal gøre, og dermed har vi bare lagt nye opgaver på vores egne skuldre.

Jeg ser desværre alt for mange kaste sig over alverdens øvelser eller “tricks” – men som stadig ikke formår at regulere nervesystemet. Vi er ikke maskiner med en knap, som lige skal trykkes på, og så fungerer alt. Vi skal derimod have en både bevidst og ubevidst oplevelse af, at det, vi gør eller oplever, virker ikke-stressende på nervesystemet. Og det er både individuelt og kan også ændre sig meget hos den enkelte over tid.

Måske finder én person en duft afstressende, mens den for en anden vækker en stressaktivering. For nogle er akupunktur i det rigtige setting meget virkningsfuldt, mens det for en anden er det værste, de kan forestille sig. Det samme med yoga, mindfulness og meget andet. Der er ikke en universel løsning for at afstresse nervesystemet.

Så det, der virker, er, at begynde at opøve en evne til at sanse kroppen og nervesystemet. På den måde vil man begynde at mærke forskel på, hvornår man f.eks. laver en øvelse med en stressaktivering i nervesystemet, og hvornår stressaktiveringen slipper.

En stressygemelding virker ikke bare automatisk:
Et meget stort antal mennesker stresssygemeldes desværre hver dag, men uden at få en guidning i, hvad de bør gøre og ikke bør gøre for at bringe stressen ned. Langt de fleste laver for meget, og som beskrevet med øvelserne ovenfor, fortsætter de med at være stressaktiverede i nervesystemet.

En stresssygemelding bør både planlægges kvalitativt med en rehabiliteringsplan, som sikrer, at man gør de rigtige ting, og kvantitativt, som sikrer, at man rehabiliterer i lang nok tid. Hvis ikke de forhold indgår i en stressygemelding, så vil mange have fornemmelsen af, at de ikke får det bedre, ikke er klar til at starte arbejde igen, eller de vil føle sig pressede til at starte op igen, men stadig føle sig meget ramte af stress.”

Hvad er dit bedste råd til at komme ovenpå igen efter en periode med stress?

“Mit bedste råd er at søge hjælp hos en med speciale i stress. De fleste stressramte skal have input udefra til at gøre det rigtige, fordi stressen gør, at vi mister orienteringen og selvfornemmelsen. På den måde kan det være rigtig svært for stressramte at mærke, hvad der er det rigtige at gøre. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv er stressbehandler, men fordi jeg selv har oplevet at være i den situation, og fordi alle mine klienter oplever netop det.

Mange stressramte ved heller ikke helt, hvor stressede de er, og stressniveauet har en afgørende betydning for, hvordan rehabiliteringen bør planlægges. Vi kan være lettere stressede eller meget stressede. Jeg skelner også mellem det, jeg kalder opkørt og udkørt stress. Er man nået helt hen i en udkørt tilstand, skal der på sigt ofte flere indsatser til, fordi krop og hjerne har været ude af balance over længere tid. Der kan være tale om at inddrage kropslig bevægelse, som f.eks. yoga, traume- og psykoterapi, kropsopmærksomhed, akupunktur, kosttilskud, mindfulness m.m. Den gode nyhed er, at det er muligt at få det godt igen. For nogle tager det bare lang tid, men det kan også give oplevelsen af lære sig selv bedre at kende undervejs og at komme tættere på sit sande jeg.”

Linda Clod Præstholms tips til at undgå unødig stress i hverdagen:

• Tænk pauser ind i din hverdag; planlæg dem gerne i din kalender.
• Hav skærmfrie pauser; fastlåsning af øjnene på skærmen trigger for rigtig mange en stressrespons.
• Gå ud og mærk naturen, gerne i langsomt tempo; kig langt og gerne ud på horisonten.
• Kom ned i kroppen, dvs. lav noget med kroppen, som er langsomt nok til, at du har tid til at mærke dig selv undervejs. Yoga er et rigtig godt bud på det. Laver du online yoga, så husk at lukke øjnene undervejs, og undlad at være for fokuseret på skærmen.
• Læg mærke til hvornår noget føles rart og ikke rart. Vær ærlig overfor dig selv og begynd så at fylde din dag med noget, som også er rart.
• Slip to-do listen – du når alligevel aldrig i bund. Slip samtidig tanken om hele tiden at gøre noget, men prøv i stedet at tænke på bare at være.
• Når du har haft perioder med meget at lave, så skru ned for aktivitetsniveauet i en periode bagefter.
• Få søvn nok; 7-8 timer for mænd, 8-9 timer for kvinder.

Linda Clod Præstholm er uddannet traume- og psykoterapeut, stresscoach, yogalærer, sygeplejerske og cand.it. Du kan læse mere om hende på hendes hjemmeside og lytte til hendes podcast Samtaler Om Stress her.

Vil du dykke mere ned i stress-temaet, kan vi anbefale følgende videoer fra vores bibliotek:

Forløb: ‘Yoga for det udfordrede nervesystem’ med Birgitte Gorm Hansen
Forløb: ‘Førstehjælp til dig som er stressramt’ med Stina Madelaire
Yogaklasse: ‘Yinmind & vagusnerven’ med Lars Damkjær
Yogaklasse: ‘Blød som smør’ med Simon Krohn