Når yoga bliver evnen til at rumme drama og intensitet i relationer
Jeppe guider til, hvordan du kan bruge din praksis i sociale relationer til at give plads til store følelser, uden det udvikler sig til drama.

Hør Jeppe fortælle, hvordan yoga kan komme til udtryk i relationer. I dette tilfælde handler det om at blive i det, der er – i oplevelsen af både sorg, intensitet og kærlighed. Med andre ord – undgå at gøre drama ud af det, undgå at kaste med skyts mod hinanden og undgå at lade sig indfange i offerrollen. På denne måde får kærligheden anderledes plads til at fylde, og yoga bliver ikke blot noget, vi praktiserer på yogamåtten, men en måde, vi er i verden og relaterer til hinanden på.