Oprettet af:
Fødderne er dit fundament! Sundhed i hele kroppen starter nemlig i fødderne, som er grundlaget for din alignment. Hvis du har ondt i fødderne, kan denne sekvens af øvelser ikke bare mobilisere og styrke dine fødder, den kan forhåbentlig også reducere dine smerter. Du behøver ikke have ondt i fødderne for at lave sekvensen, men videoen er særlig relevant, hvis du har smerter. Alle fødder trænger til et regelmæssigt "syn", så smid sokkerne og lad os give dine fødder lidt kærlighed!
Dette er en ny version af den gamle klassiker 'Få det rigtige ben ud af sengen'. Den er til dig, der føler dig stiv eller øm i kroppen, når du stiger ud af sengen om morgenen. Det her er den sekvens, Kristine selv laver om morgenen for at få hele systemet i gang til dagen.
Vores fødder får ikke altid den omsorg, de har brug for - og de er så vigtige! I denne sekvens kan du få bevæget og strakt fødder og tæer og på den måde modvirke noget af den stivhed og ømhed, der kan opstå, når fødderne har været pakket væk og glemt i skoene lidt for længe.
På 5 minutter vil Christine tage dig igennem 5 fantastiske øvelser til dit fundament; dine fødder. Fødderne er ofte ret overset i træningsøjemed, på trods af at de netop udgør fundamentet for hele vores struktur og derfor er enormt vigtige for vores bevægelighed og funktionalitet. I sekvensen her vil fødderne derfor være i fokus, når vi skal styrke, strække og balancere vores fundament.
I denne video fokuserer vi på dit fundament i form af anklerne og evnen til at bøje forover. Du introduceres til en portion "slap af stræk", som hjælper dig til at komme dybere end normalt samt et fantastisk stræk i baglårene. I denne video, som også er en del af forløbet 'Velholdt', skal du bruge en stol.