Oprettet af:
Rotationer opbygger den dybe styrke og mobilitet i rygsøjlen, som holder dig rank og stærk livet igennem. I denne klasse vækker og bevæger du hele kroppen og styrker især muskulaturen tæt på rygsøjlen. En flydende serie af stående, liggende og siddende stillinger inviterer dig til at finde rygraden i din praksis uden anstrengelse og kamp. Klassen slutter med en guidet afspænding. Klassen er for alle, fra nybegyndere til øvede, og er en del af forløbet "Back to basics: Asana-ABC". Den er ekstra effektiv, hvis du har gennemført Birgittes forløb: “Klavertimer: Flow i din yogapraksis”. Du skal bruge et tæppe.
Denne sekvens består af øvelser, der smidiggør bindevævet og skaber plads langs hele ryggen samt ballerne. Den er en del af forløbet '7 Yinmind åndehuller' og kan både stå alene eller frit kombineres med nogle af de andre åndehuller. Du får muligvis brug for et tæppe.
Udforsk drejninger af rygsøjlen gennem sekvenser i flow, hvor fokus er på at starte bevægelsen indefra. Overført til livet kan det støtte dig i at blive hos dig selv, når du agerer i verden og interagerer med andre. Brug dette program til at (gen)skabe kontakten til dig selv, styrke balancen og smidiggøre rygsøjlen. Programmet er den første i forløbet 'Du skønne kvinde'.
Det her program er især godt at lave, når du føler dig fysisk eller mentalt ude af balance. Ved hjælp af rygdrejninger neutraliserer du hele dit "system" og skaber balance mellem kroppens højre og venstre side, der repræsenterer henholdsvis din maskuline, handlende side og din feminine, modtagende side. I programmet er der også fokus på, hvordan du kan balancere et ydre pres med indre plads og hvordan, du kan holde en blødhed og åbenhed i det, der føles hårdt, svært eller intenst.