tilbage til playlister

PLAYLISTE

Glad ryg

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Pas på din ryg

"Ondt i ryggen” er folkesygdom nummer ét i Danmark, og Simon deler her sine greatest hits til at passe på ryggen. I løbet af programmet skal du aktivere de muskler, som (sædvanligvis) ikke laver nok, og du skal udspænde de muskler, der (sædvanligvis) laver for meget. Desuden skal du lave nogle teknikker, som har til formål at slippe spændinger omkring hofterne, hvilket virker forløsende for lænden. Til denne klasse skal du bruge en blok, en pølle og et bælte. Videoen er en del af forløbet "Pas på dig selv".

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Vær venlig mod din lænd

Når vi kommer i overgangsalderen og efter overgangsalderen, bliver vi mere stive og måske ligefrem ømme omkring vores led. Ofte er lænden et af de områder, der bliver udfordret lidt ekstra, og den har derfor brug for ekstra opmærksomhed. I denne blide sekvens vil du blive guidet igennem bevægelser og stræk, der blødgør, åbner og styrker din lænd. Sekvensen afsluttes med en kort afspænding, så du kan få brug for et tæppe til at tage over dig.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Let øvet
Førstehjælp til ryggen

Ryggen er ét af de steder, vi typisk oplever spændinger, smerte eller fastlåshed under stress. Med lidt blid bevægelse og en sekvens af liggende stillinger, får du åbnet og bevæget rygsøjlen i alle retninger og smidiggjort ryggens muskler. Det øger gennemstrømningen af blod, væske og energi og vil på sigt mindske følgevirkningerne af stress. Videoen er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og sekvensen anbefales i alle faser af dit stressforløb. Du får brug for et bælte, en yogapølle/hynde og 1-2 tæpper.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Roter din ryg med twist og spiral

Forskellen på at twiste ryggen og lave en spiral er subtil, og i denne video vil du lære at mærke forskellen. Ikke at det ene er bedre end det andet, men det kan være en oplevelse at mærke forskellen rent kropsligt, og du træner din kropsbevidsthed. Det eneste udstyr, du skal bruge, er noget blødt til knæene.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Farvel til lændesmerter

Ondt i ryggen eller ondt i livet? På et eller andet tidspunkt skal vores kære krop nok fortælle os, når vi overser vores spændinger og bekymringer i livet. Om det er økonomi, vores kære, fremtiden eller noget helt fjerde. Måske er kroppen træt og stiv, fordi den bliver budt lidt for mange timer ved skærmen og en dårlig stol. Denne sekvens vil hjælpe dig med at få bedre bevægelsesfrihed i lænden og plads i livet.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Øvet
Yinmind & vagusnerven

Kroppens længste nerve hedder vagusnerven og er en del af det parasympatiske nervesystem. Vagusnerven kaldes også den vandrende nerve, fordi den har et netværk af nervetråde, der løber fra hjernen ud til alle vores organer. Vagusnerven opfanger og responderer således på kroppens signaler. Derfor vil der i denne klasse være særligt fokus på afspænding og restitution.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Alle niveauer

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY