Oprettet af:
Denne video er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Hvis du er stresset, mærker du sandsynligvis, at din vejrtrækning bliver hurtigere og mere overfladisk, og at det kan føles svært at få trukket vejret ordentligt igennem. Denne sekvens hjælper vejrtrækningen til mere ro, dybde og fylde, hvilket virker beroligende for dit nervesystem. Du kan træne denne sekvens i almindeligt tøj, men det er vigtigt, at der ikke er noget, der strammer omkring brystkasse og talje.
Yin yogaprogram der arbejder med vores evne til at berolige os selv med et blødt åndedræt og en indstilling af nysgerrighed og nærvær. Denne video er en del af forløbet "Mindre stress - mere nærvær".
Psoas-musklen, der kort forklaret faktisk refererer til de 2 muskler iliacus og psoas major, er en dybtliggende muskel, der forbinder vores overkrop og underkrop i området fra lænderyggen til lårbensknoglerne. Psoas er én af de muskler, der bliver hårdt ramt af langvarig stress, fordi den spænder op, når vi bliver pressede, og gør os klar til at “kæmpe eller flygte”. Med den her liggende stilling, giver du din psoas basis for at spænde helt af. Lig gerne i stillingen i 20 minutter, så du opnår den fulde effekt. Videoen er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og anbefales især til dig, der er i begyndelsen af dit stressforløb. Det er en god idé at have et bælte og evt. et tæppe og en øjenpude klar.
Kristine har oplevet angst. Angsten for at gå ud. Blokeret af et dørhåndtag, hun ikke kunne vippe ned, sad hun i timevis i sin lejlighed i Filippinerne, for selv dét, at skulle gå 5 etager op til poolen på taget, var en udfordring til trods for hendes kærlighed til at dase i solen. Hun oplevede en bevidsthed om det, men selve handlingen var umulig. Kroppen frøs og sindet trickede hende. Svedeture og ængstelse i supermarkedet, i tøjbutikken eller i toget på vej hen til en veninde var ikke ualmindeligt for hende over en årrække. Det var yin yoga med en sekvens som denne, der fik hende til at åbne døren til livet igen. Hver dag krævede det, at hun lavede denne sekvens, før hun en dag tog sig selv i, at have glemt sin angst. Det var to måneder efter, hun startede med en times selvomsorg. Lav den gerne hver dag hvis du føler, at du er hårdt ramt af angst, og er det mere en ængtelse for trafikken, din familiens ve og vel, dit eget helbred eller morgendagen, så er 3-4 gange om ugen en god start.
Meditation er et effektivt værktøj til stresshåndtering, men når nervesystemet virkelig er i alarm, kan det føles meget udfordrende eller måske helt umuligt at sidde stille og være med det, der er. Denne beroligende sansemeditation hjælper dig med at tage hånd om unødvendige alarmsignaler i kroppen, så din hjerne kan slippe speederen lidt, og du kan finde ro der, hvor du er. Du kan bruge videoen før, du skal meditere eller dyrke yoga, som en beroligende sanse-pause i løbet af din dag eller som ressource, hvis du noget har tændt din ”alarmhjerne”, og du har brug for at skabe et trygt rum for dig selv. Sekvensen er en del af forløbet 'Yoga for det udfordrede nervesystem' og trækker på teknikker og viden fra SOMA Embodiment (udviklet af Sonia Gomez). Det anbefales, at starte med at gennemse alle talks i forløbet for at få en baggrundsforståelse, inden du efterfølgende prøver sekvenserne af. Det anbefales ligeledes at lave sekvenserne i den rækkefølge, de er angivet.