• Flow for begyndere

    En oplevelse af et naturligt og ubesværet yoga flow, hvor du integrerer styrke, smidighed og ro gennem øvelserne og dit åndedræt.

    Forløbet inviterer kroppen ind i gentagne bevægelser, hvorigennem du opnår en fornemmelse af et naturligt og ubesværet flow. Du vil opleve, hvordan du samtidig kan integrere styrke, smidighed og ro gennem øvelserne og dit naturlige åndedræt i din yoga praksis.

    Undervisningen har særligt fokus på oplevelsen af kroppens bevægelser og opmærksomhed på helheden. Du vil opleve hvordan fornemmelsen af relationen mellem de enkelte kropsdele vil forstærkes i takt med, at du bliver mere opmærksom og bevidst, og over tid vil du opleve, at det bliver en naturlig og integreret del af din praksis at have dette fokus.

    Du får brug for et tæppe, en blok og et yogabælte.

    Liggende flow for begyndere

    Denne video er en del af forløbet "Flow for begyndere". I programmet praktiserer du øvelserne i et flow - liggende på ryggen, siderne og på maven. Du vil opleve en konstant opmærksomhed på, hvordan din vejrtrækning relaterer til dine bevægelser. Programmet er ikke krævende fysisk, men du vil opleve en invitation til at beholde fokus på flowet, for at skabe grounding og lethed i kropppen. Du kan evt. få brug for et sammenfoldet tæppe eller håndklæde undervejs.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Begynder
    Siddende flow for begyndere

    Videoen er en del af forløbet "Flow for begyndere". Programmet består af siddende øvelser, og det foregår i ét langt flow. Opmærksomheden er igennem denne yogapraksis på at skabe længde og bredde muskulært i din krop. Vejrtrækningen er dit anker i dette flow, og din krop vil elske denne skønne rolige og støttende praksis. Du kan evt. få brug for et sammenfoldet tæppe eller håndklæde undervejs.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Begynder
    Stående flow for begyndere

    Denne video er en del af forløbet "Flow for begyndere". I programmet praktiserer du din yoga stående på knæ, fødder og hænder. Du bliver inviteret ind i et kontinuerligt og langsomt flow hvor dine led, muskler og bindevæv bliver styrket og smidiggjort. Dette bløde og rolige flow leder til ro og stilhed både fysisk som mentalt. Du kan evt. få brug for et tæppe eller håndklæde.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Afspænding - shavasana

    Denne video er en del af forløbet "Flow for begyndere". Afspændingen giver dig dyb ro og fornyer din energi. Du kan bruge den for sig selv eller efter et andet yogaprogram. Du har evt. brug for et tæppe til at tage over dig.

    Yogastil: Afspænding & Shavasana & Yoga nidra, Hatha yoga
    Niveau: Begynder

    Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion