• STYRKE & ENERGI

    Yoga handler ikke kun om fleksibilitet.

    Jeg oplever, at mine elever kan mangle den styrke, der skal til for at nå til næste niveau i deres yogatræning. I dette program kommer vi omkring 5 områder, der alle er vigtige i den process.

    Videoerne i forløbet skal ikke bruges i en bestemt rækkefølge. Det anbefales, at lave 3 programmer om ugen, og så vil du efter lidt tid kunne mærke fremgang og en øget styrke og vitalitet i kroppen.

    Det er en fordel at have en strop, bælte eller lignende til disse videoer. Yogablokke er også gode at have – har du ikke det, kan et par tykke bøger eller lignende også bruges. Husk at du undervejs i programmet kan sætte videoen på pause eller modificere stillingerne – tag udgangspunkt i din krop.

    God fornøjelse!

    Bliv stærk

    Denne video er en del af forløbet "Styrke og energi". I denne styrkebaserede yogaklasse er fokus på en all-round træning af dine største muskelgrupper. Igennem simple asanas arbejder du med din evne til at sikre stabilitet og integritet i dine bevægelser.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Stærke arme og smidige skuldre

    Denne video er en del af forløbet "Styrke og energi". I denne video er fokus på at opbygge styrke i arme, hænder og håndled. I løbet af yogaklassen udfordres du både på din smidighed og styrke i skuldre og til sidst i klassen tester vi arme og balance i en håndstand.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Stærk på bagsiden

    Denne video er en del af forløbet "Styrke og energi". I denne yogaklasse sætter vi muskulaturen på bagsiden og særligt langs rygsøjlen i fokus. Igennem kontrollerede bagoverbøjninger skaber vi kontakt til muskulaturen for til sidst at eksperimenter med nogle mere udfordrende balancesekvenser.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Stærke ben og åbne hofter

    Denne video er en del af forløbet "Styrke og energi". I denne styrkebaserede yogaklasse er der særligt fokus på træning af dine ben og fødder. Ved at træne dine evne til at aktivere benene vil du formentlig opleve at du får et stærkere fundament, som er en stor fordel i din yogapraksis i øvrigt.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Let øvet
    Kernen til din styrke

    Denne video er en del af forløbet "Styrke og energi". Videoen fokuserer på den del af kroppen som forbinder dine ben til din overkrop, navnlig dit center. Igennem træning af dit center eller din core skaber du stabilitet omkring den nederste del af din ryg og du skaber bevidsthed til den del af kroppen, som er kernen til både at sidde sundt på en kontorstol eller stå solidt i en håndstand.

    Yogastil: Hatha yoga
    Niveau: Begynder

    MY YOGA MAT IS MY MAGIC CARPET WHEN I AM ON IT, I DISCOVER PLACES WITHIN ME I NEVER KNEW EXISTED