Beat it

Trods national farven er rødbeden efter min mening en overset rodfrugt - især i smoothies. I kampen om at kreere sunde smoothies, der afgifter og toptuner hele vores system, er et af mine bedste og mest hårdtslående våben rødbeden. Det er en usammenlignelig blodrenser og i det hele taget et stærkt es i forhold til alt, hvad der handler om hjerte- og blodsystem. Når vi snakker om åndedræt og ilt, er nitrat fra rødbeder ligeledes en vigtig medspiller, da nitrat omdannes i kroppen, og er med til at sikre en optimal iltoptagelse. Den er derfor også ideel før træning. Som ekstra bonus er rødbeder en stærk kilde til jern, så hvis du er plaget af træthed pga. jernmangel, er her en nem og lækker måde at få mere jern. De fleste vil ikke tro deres egne øjne - eller smagsløg - efter at have smagt denne sunde forfriskning. Kombinationen med banan og jordbær gør bestemt denne smoothie værd at skrive hjem om.

Velkommen til Yogavivos Madunivers

Du har adgang til opskrifterne når du er medlem på Yogavivo

Få 30 dage gratis på Yogavivo
Mads Bo
Indehaver af : High on Life

Mads Bo fra Hign on Life - også kendt som ”juicekongen” - er meget engageret i at promovere den sunde livsstil og introducere danskerne for de mange positive egenskaber ved juice, smoothie og grøn mad. Inden han blev involveret i den sunde juicelivsstil og stiftede virksomheden High on Life i 2004, arbejdede han som automekaniker. Han var træt, udkørt, havde eksem og allergi. Med tiden fik han øjnene op for, hvor vigtig maden er for vores velbefindende. Ligesom en bil skal have brændstof, så skal kroppen have god og sund mad for at opretholde et energifyldt liv.
Mads Bo har deltaget i en lang række kurser, seminarer og uddannelser for at opnå en stor viden, som han gladeligt dele ud af. Han afholder jævnligt foredrag og workshops, hvor han deler alle fordelene ved at juice og fortæller om, hvordan sundhed, selvindsigt og selvværd hænger sammen.