UnderviserJanni Daugaard
YogastilVinyasa yoga
YogatemaFlow
NiveauØvet+
KropsdelHele kroppen
Denne video hører til forløbet “En oplevelse af frihed”. Tænk hvis vi kunne bruge vores fysiske asana praksis som et redskab til at forstå større filosofiske teorier. I denne klasse søger vi med samspillet mellem det maskuline og det feminine, eller taget ned i et sprog vi måske har lidt nemmere ved at forholde os til: oplevelsen af hvordan stabilitet ét sted i kroppen kan medføre til oplevelsen af frihed et andet sted i kroppen. I vores sekvenser arbejder vi med langsomme bevægelser og gentagelser samt fornemmelsen af at smelte fra stilling til stilling. En fornemmelse af at være i flow. Det er en kraftfuld praksis, der bestemt ikke kun handler om at være blød, men tværtimod om at rumme oplevelsen af både det ”hårde” og det ”bløde”. Hvis vi bliver for hårde og anspændte, vil kroppen ikke give sin tilladelse til, at vi bevæger os ind i nogle af de mere udfordrende stillinger. Hvis vi omvendt er for bløde, kan vi ikke finde vores stabilitet i selvsamme stillinger. Sammenholdt med filosofien om det maskuline og det feminine, kan for meget ”maskulin energi” gøre os hårde og ufleksible, mens vi med for meget ”feminin energi” risikerer at få oplevelsen af for meget frihed og så udefinerede rammer, at vi ender med ikke at komme nogle vegne. Det forventes at du har lavet yoga før, at du kender din krop og har forståelse for alignment, så du ikke overbelaster dig selv. Klassen afsluttes med savasana.
Tak for et skønt og sjovt flow! Det fik mig virkelig ned i kroppen, og havde bare lyst til at blive ved, tak ! 🙂
Tusind tak for en utrolig givende yogasession, hvor du virkelig formåede at få mig til at slå min autopilot lidt fra og tænde mere op for både intuitive og “vågne” bevægelser. Det var rart <3