Lars Damkjær
Lars har været passioneret yogaudøver og underviser siden han i midt 90’erne var på sin første lange Indiens-rejse. Da han sidenhen i nogle år var leder af sin egen ayurvedaskole i Sri Lanka vækkedes hans interesse for Buddhismen og mindfulness.
Sideløbende med sin yoga- og meditationspraksis har Lars taget en international kandidatgrad i kommunikation og sociologi, certificeringer som life-, business- og passion coach samt mentaltræner, en 1-årig mindfulness instruktøruddannelse med speciale i den forskningsbaserede MBSR og yin yoga uddannelser hos Jo Phee og Sarah Powers.
Siden 2018 har Lars uddannet mere end 100 Yinmind yogalærere. Yinmind er fusionen af yin yoga og mindfulness og er blevet et af hans primære specialer sammen med stress- og smertehåndtering.
Lars er desuden forfatter til selvhjælpsbogen ”Mindre stress mere nærvær” samt romanerne ”Samadhi” og ”Lykkeridder”.
Indehaver af Nærvær. Underviser i Yinmind og mindfulness meditation.