Yin tema

I løbet af marts måned fordyber vi os på Yogavivo i yin-yogaens verden med livestreams, en lang yinyoga masterclass og et hjemmetretreat med yin-yoga. 
Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen på følgende dage:

2/3 kl 10.00-11.00: Livestream med Cecilie Svendsen med fokus på dybe stræk for hofte, lår og rygsøjle. Du kan gense den her.
11/3 kl. 20.15-21.15: Livestream med Cecilie Svendsen. Fokus er på at mærke og værdsætte din krop, imens at du samtidig skaber indre ro og balance. Du kan gense den her.
16/3 kl. 09.30-11.30: Live yin masterclass med Lars Damkjær. Du kan gense den her.
19/3 kl. 16.30-17.30: Livestream med Kristine Marie Rost, som underviser i en mere aktiv form for yin yoga, der frigiver chi og modvirker træthed. Du kan gense den her.
21-23/3: ‘Into Yin’ hjemmeretreat. Læs mere her.
25/3 kl. 09.00-10.00: Liveklasse med Ditte Parby med fokus på at sænke tempoet og omfavne langsommeligheden. 

Liveklasserne vil kunne findes på denne side, og vil blive gemt på denne side som replay, så du kan gense dem, når du vil.

Elsker du allerede yin-yoga eller har du aldrig prøvet det før, er denne måned for dig! Her bliver du taget i hånden og guidet gennem skønne yinklasser, som gør godt for krop og sind efter en lang vinter.

 

Kender du til noget af det her, skal du hoppe med på vores yin-tema i marts:

Hvad er yin yoga og hvorfor skal jeg prøve det?

Yin yoga er en langsom type yoga, der særligt retter sig mod  bindevævet.

I yin yogaen holdes stillingerne i længere perioder, typisk mellem 2-7 minutter, hvilket giver din krop mulighed for gradvist at slippe spændinger, øge fleksibiliteten og forbedre cirkulation i området. De lange og dybe stræk stimulerer bindevævet, og hjælper det med at forblive sundt, smidigt og hydreret, hvilket bl.a. kan afhjælpe stivhed, smerter, fremme bevægelighed og god kropsholdning. Mange har derfor stor glæde af yin yoga til at undgå følelsen af stive led og nedsat mobilitet med alderen. 

Yin yoga har afsæt i og er tæt forbundet med traditionel kinesisk medicin (TCM), hvor man bl.a. arbejder med kroppens meridiansystem for at balancere energiflowet. Det samme system som ligger til grund for blandt andet akupunktur, hvorfor nogle også betegner yin yoga som “gør det selv akupunktur”. Hver yin-yogastilling og -stræk hjælper med at åbne specifikke meridianer, fremme strømmen af “​​Qi” (livskraftsenergi) og balancere kroppen. På den måde kan yin yoga ifølge traditionel kinesisk medicin bruges til at adressere specifikke ubalancer i krop og psyke.

Ud over de fysiske fordele oplever mange, at yin yoga i og med det meget rolige tempo også har en afstressende effekt. Derfor vil yin yoga også være et særligt godt redskab til dig, der er stressramt, sover dårligt, har fordøjelsesproblemer eller blot synes, at hverdagen har lidt for meget fart på.

 

Find vores bedste yinklasser på disse tre playlister

Yin yoga til at fremme mobilitet
Yin yoga til at afstresse
Yin yoga med fokus på meridianbaner og krop-psyke sammenhængen 

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY