Vejret for tiden i Aarhus, er det vi vil kalde ægte “suppe-vejr”. Det blæser, regner og er koldt, og man har lyst til en masse varmt fordi man hele tiden går og fryser. Vi har endnu ikke tændt for varmen, men måske det er ved at være tid, man prøver bare at holde ud så længe som muligt ;)! Suppe er derudover også meget simpel at lave, da alt jo faktisk nærmest kan blendes. Denne suppe er lavet på hokkaido græskar, fennikel, sød kartoffel, ingefær og lidt krydderier. Det er en suppe, der er super cremet og smagfuld! Som ekstra fyld i suppen tilsatte vi græskarkerner og så stegte vi nogle ølpølser, for at given suppen lidt sprødt. Serranoskinke er også smadder lækkert, og kan nemt gøres sprødt, ved at stege det lidt i ovnen.