tilbage til playlister

PLAYLISTE

Yoga til at dæmpe inflammation

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Skab fred indeni – praksis

Vejrtrækningen bliver som regel anset for den hurtigste måde at regulere det autonome nervesystem og skabe fred indeni. I denne praksis, som er en del af forløbet 'Vejrtrækningen - en nøgle til fred og livskraft', guider Simon dig igennem en sekvens af fem vejrtrækningsteknikker, som er designet til at virke beroligende. Hvis du har lyttet til den forudgående talk i forløbet, vil du kunne genkende de forskellige virkemidler, der ligger i hver af teknikkerne.

Yogastil: Vejrtrækning
Niveau: Begynder, Let øvet
Et åndehul – en opløftende restorativ yogapraksis

Dette er en blid, hvilende yogapraksis, der løfter humøret, genoplader batterierne og åbner hele brystkassen. Birgitte kombinerer klassiske restorative stillinger med blide bevægelser, der aflaster, blødgør og revitaliserer muskler og væv omkring dine lunger og åndedrætsmuskulatur. Klassen er velegnet til dig, der trænger til at komme "op efter luft" ovenpå forkølelse, influenza, hoste, høfeber eller astma. Den er også fin til dig, der trænger til et åndehul i en travl hverdag eller gennemgår en periode med nedtykthed eller træthed. Vi anbefaler, at du kombinerer denne klasse med en af Birgittes guidede afspændinger, f.eks. ”Savasana mod søvnløshed”. Restorativ yoga kræver traditionelt en del udstyr. Husk at flere af de ting, du skal bruge kan erstattes med ting, du finder i dit hjem, hvis du ikke lige har alt det udstyr, der anbefales. Birgitte demonstrerer stillingerne uden tæppe over sig, men vi anbefaler, at du dækker dig med et tæppe og klæder dig i varmt og behageligt tøj, så du holder temperaturen. * 4-5 faste, store tæpper - et eller to af tæpperne kan eventuelt erstattes med et vattæppe, eller stort frottehåndklæde * En yogapølle - kan erstattes af en (tæt) sammenrullet yogamåtte og viklet i et blødt tæppe, sa den har cirka samme tykkelse og fasthed som en yogapølle * To sofapuder eller hovedpuder * En øjenpude eller et lille tørklæde til over øjnene * 1-2 klodser eller noget der minder om - du kan også droppe klodserne under pøllepuden i de afsluttende stilling og bare lægge pøllen direkte på gulvet

Yogastil: Restorativ yoga, Vejrtrækning, Yoga Lab
Niveau: Begynder, Let øv...
Blød som smør

Vi bliver alle sammen presset en gang imellem. I den forbindelse kender vi nok alle sammen følelsen af at være stivnet indeni. Det kan manifestere sig på flere måder. Måske oplever du muskulære spændinger, og måske opdager du, at din vejrtrækning anspændt og begrænset. I denne video deler Simon sine bedste teknikker til at opløse den stivnede tilstand. Sekvensen består både af klassiske yogateknikker og kropsterapeutiske øvelser, og selvom den er simpel at udføre, så kan det være en overraskende effektfuld praksis. Videoen kan både bruges, når du faktisk føler dig presset og som forebyggelse, mens du har det godt.   

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Nynnende hvile for nervesystemet

I denne hvilepraksis bruger vi teknikker, der stimulerer vagusnerven, som hjælper dig med at finde tilbage i hvile og restitution efter stresspåvirkninger. Vi stimulerer kranienerver, stemmelæber og organerne under bughulen med en nynnende åndedrætspraksis før, vi hviler. Du skal bruge noget at ligge på og tæpper og puder, så du kan ligge varmt og behageligt.

Yogastil: Meditation, Restorativ yoga
Niveau: Begynder, Let øv...
Yinmind & vagusnerven

Kroppens længste nerve hedder vagusnerven og er en del af det parasympatiske nervesystem. Vagusnerven kaldes også den vandrende nerve, fordi den har et netværk af nervetråde, der løber fra hjernen ud til alle vores organer. Vagusnerven opfanger og responderer således på kroppens signaler. Derfor vil der i denne klasse være særligt fokus på afspænding og restitution.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Alle niveauer
Blid, beroligende yoga

Et blidt, beroligende yogaprogram der er skønt at lave om aftenen til at fremme god søvn, eller hvis du føler dig stresset. Stillingerne vil hjælpe til at skabe ro i nervesystemet, løsne spændinger i hofterne og frigøre åndedrættet. Programmet er instrueret, så du også kan følge med, selvom du er ny indenfor yoga. Hav et tæppe og en (sofa)pude i nærheden.

Yogastil: Hatha yoga, Yin yoga
Niveau: Let øvet
Pas på din vejrtrækning

Vejrtrækningen er kroppens primære måde at optage brændstof, og den måde du trækker vejret på, har stor betydning for dit velbefindende samt for din generelle sundhed. Hvis din vejrtrækning er anspændt og begrænset, vil det altså ikke kun gå ud over din velvære - det kan også gå ud over dit helbred. Det er ganske enkelt uvurderligt at vide, hvordan du kan forløse spændingerne omkring vejrtrækningen og lade åndedrættet bevæge sig frit i din krop. Til denne klasse skal du bruge et bælte og en pølle. Videoen er en del af forløbet "Pas på dig selv".

Yogastil: Hatha yoga, Vejrtrækning
Niveau: Begynder
En harmonisk vejrtrækning

Du trækker vejret cirka 17.000 gange hver dag, og hvert eneste åndedrag påvirker, hvordan du har det. Hvis du går rundt og trækker vejret anspændt, kan det derfor holde dig fanget i en følelse af uro. I denne video præsenter Simon Krohn en sekvens af vejrtrækningsteknikker, som har til formål at slippe de uheldige vaner og gøre din vejrtrækning mere harmonisk. Til teknikkerne skal du bruge en yogamåtte, en pølle (et foldet tæppe kan også bruges), samt en pude til at lægge under hovedet. Sekvensen indeholder nogle siddende øvelser, og selvom Simon selv sidder på gulvet og viser dem, kan du sagtens sidde på en stol, hvis det fungerer bedre for dig.

Yogastil: Vejrtrækning
Niveau: Begynder, Let øvet

ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY