Oprettet af:
Dette er en her og nu opfyldning til dit energidepot helt uden indtagelse af noget som helst. Når du kan den udenad, tager den dig kun 1 minut at lave, og du kan lave den hvor som helst og uden at behøve at trække i træningstøjet.
Tungen i ganen og vejrtrækning gennem næsen og du er i gang. I denne sekvens er fokus på at genstarte dit lymfesystem, som skal dræne nedad, ganske som et vandfald der også altid løber nedad. Øvelserne er sammensat, så du vil opleve, at de stagnationer og blokeringer i dit væv og dermed dit lymfesystem og som skyldes at du har væskeophobninger, begynder at opløses. Du vil igen kunne kende din krop uden disse spændte og ømme væskeophobninger, som også kan være med til at gøre dig udmattet og utilpas. Du skal bruge 2 blokke og evt. et tæppe eller en pude.
I den 6. video af forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” kan du glæde dig til at komme lidt tættere på din indre buddha. Historien fortæller, at Buddha lagde sig mindfuldt i sin pagode (tempel/monument) for at søge klarhed i hans meditationspraksis. Nu kan du gøre det samme - finde klarhed ved mindfuldt at ligge på siden. Buddha's rest er mere end en afslappende strandstilling. Her får hele kroppen fuld opmærksomhed - langs begge siders hoftesene (IT-band) bliver siderne løsnet op, og du vil mærke roen sænker sig i hele dit system.
Det siges, at uden jordforbindelse, kan vi hverken finde sympati for os selv eller andre. Når det gælder dit humør, er det ikke nok at arbejde med meridianer forbundet til det oplagte som hjertet og kredsløb, vi skal også arbejde med mave, milt, lunger og nyrer. Med øvelserne i denne sekvens skaber vi helhed helt ind til din kerne. Det giver dig ro og overskud til at kigge på dine relationer og dig selv og slippe det, der ikke er befordrende for dig. Vi arbejder også med 'Buddha-smilet', for det gavner nemlig at smile, selvom det er med lukket mund og bare til dig selv. Du skal bruge 2 yogablokke. Videoen er også del af forløbet '3 i 1 vågen & vital'.
Tuck toe er stillingen, som der er mange, der afskyr at være i - for så på den anden side at elske dens effekt. Effekten af tuck toe er meget bred. Den hjælper dig til at bliver mere rummelig, grounded og afspændt. "Tight toes tight brain" er der et ordsprog, der lyder, og det er meget passende her. Stillingen styrker også sener og led omkring dine ankler og forbedrer dit afsæt i f.eks. løb og hop. Har du skader eller andre problemstillinger i fødderne såsom hælspore, nedsunken forfod, slidgigt i storetåen og skinnebensbetændendelse er den også effektiv. Sidst men ikke mindst påvirker arbejdet med fødder og ankler her i tuck toe hele "vævskæden", der løber fra hælene op langs bagsiden af dine ben, op gennem rygsøjlen og hen over hovedet om til dine øjenbryn og så forbedrer tuck toe din nattesøvn. Lav den gerne 2-3 gange i træk som det første om morgenen. Sekvensen er en del af forløbet "Bliv smertefri nu!".