tilbage til playlister

PLAYLISTE

Top 5

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

En kort yogapause

Mange mennesker er rigtig gode til at tage sig sammen og sætte tempoet op. Desværre er de fleste ikke helt så gode til at sætte tempoet ned og tage en pause. Dette korte yogaprogram er designet til at give dig en kort, lækker yogapause. Teknikkerne er rimelig simple, og selvom klassen er kort, kommer vi hele kroppen igennem.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Let øvet
Blid morgenvækning – for modne kvinder

Hvis du er en moden kvinde, kender du sikkert til at kroppen eller dele af kroppen kan føles stive og usmidige om morgenen, når du står ud af sengen? At kroppen har brug for lidt mere tid og opmærksomhed før, den føles klar til dagen? Denne rolige sekvens er tænkt som en blid og venlig morgenvækning, så du bliver klar til at begynde dagen med en blød, vågen og åben krop. Du har muligvis glæde af at sidde på et tæppe eller en pude.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Let øvet
Lang shavasana med kropsscanning

Dette er en længere praksis, der inviterer dig til at undersøge kroppen i dyb hviletilstand. Birgitte guider en detaljeret kropsscanning, og du får noget ekstra tid til at blive liggende i den afspændte tilstand. Den er perfekt som afslutning på en længere yogapraksis (over 1 time). Klassen er i sig selv også en fin daglig praksis til dig, der er ramt af stress eller sygdom og har brug for ro og restitution, eventuelt lige før sengetid. Anbefales en gang ugentligt til dig, der har en regelmæssig fysisk yogapraksis for at sikre den nødvendige hvile og fordybelse. Klassen kan eventuelt også bruges siddende i meditation på en behagelig stol. Du skal bruge: Minimum to tæpper og et par puder. Du finder en gennemgang af de viste hvilestillinger i introduktionsvideoen til forløbet "Shavasana: Hvile, næring og ro".

Yogastil: Afspænding & Shavasana & Yoga nidra, Restorativ yoga
Niveau: Alle niveauer
Projektfri zone

Hvis du oplever, at du konstant føler, at du skal præstere, så er du helt normal. Det moderne liv er blandt kendetegnet ved, at vi gør flere og flere dele af vores liv til projekter, hvor vi sammenligner os med hinanden og ønsker at excellere. Det kan gøre presset enormt, fordi det betyder, at vi stort set aldrig holder fri. Dette program er designet til at give dig som deltager en pause ved at insistere på at gøre yogaen til projektfri zone.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder, Let øv...
Smidiggør hofterne

Når hofterne føles tunge og låste, er der mange veje til at løsne op. I denne sekvens besøger vi de 4 muskelgrupper, der er den del af hofternes anatomi. Gennem længereholdte stillinger og en venlig opmærksomhed inviteres du til at udforske hofterne og mærke forløsning i området i takt med at bindevævet boostes.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Øvet

YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE