tilbage til playlister

PLAYLISTE

Slip stivhed i nakke, ryg og led

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Pas på nakke, skuldre og håndled

Programmet består af teknikker, der effektivt bringer harmoni til nakke, skuldre og håndled - en del af forløbet "Pas på dig selv". Gennem behagelige stræk og stillinger bliver de overspændte muskler udspændt, og leddenes placering bliver optimeret. Simon har brugt programmet i mange år til at hjælpe folk af med spændinger og smerter, og sekvensen har vist sig lige effektiv, om spændingerne opstår som følge af generel travlhed eller af en livsstil med et skævt bevægemønster (f.eks. professionelle musikere).

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Yoga til nakkespændinger

Følg med og få bevæget nakken for at afspænde, strække og styrke nakken for mere velvære. Et område som for langt de fleste mennesker fortjener meget mere kærlighed og nærvær! Øvelserne kan udføres overalt og kan give dig inspiration til sunde pauser fra skærm eller andet stillesiddende aktivitet.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Pas på din ryg

"Ondt i ryggen” er folkesygdom nummer ét i Danmark, og Simon deler her sine greatest hits til at passe på ryggen. I løbet af programmet skal du aktivere de muskler, som (sædvanligvis) ikke laver nok, og du skal udspænde de muskler, der (sædvanligvis) laver for meget. Desuden skal du lave nogle teknikker, som har til formål at slippe spændinger omkring hofterne, hvilket virker forløsende for lænden. Til denne klasse skal du bruge en blok, en pølle og et bælte. Videoen er en del af forløbet "Pas på dig selv".

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
En levende rygsøjle

Vi bevæger rygsøjlen både siddende og stående i denne video. Det skaber plads til at energien kan flyde frit igennem den helt centrale del af kroppen, som rygsøjlen udgør og er forbundet til. Videoen er en del af forløbet "Det yogiske energiboost: 6 alternativer til kaffe og middagslur".

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Olie til dine led

"Motion is lotion" er en god tommelfingerregel, og i denne sekvens sætter vi de forskellige større led i kroppen i bevægelse. Alle kan være med, og når du har været igennem sekvensen, vil du med garanti føle dig mere bevægelig, grounded og vågen. Sekvensen er en del af forløber 'Stærk & smidig på 10 min'.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder
Yoga til spændte skuldre

Du kender det sikkert; skuldrene værker og føles stive, og du har brug for lindring og flow! Lad os komme i gang. I denne sekvens laver vi mobilserende bevægelser og stræk og sparker blodcirkulationen igang for at give skulderpartiet lidt lækkerhed. Du skal bruge et bælte og en pude.

Yogastil: Hatha yoga
Niveau: Begynder

YOGAVIVO STÅR FOR HØJ KVALITET AF YOGAUNDERVISNING MED DANMARKS DYGTIGSTE OG MEST ERFARNE UNDERVISERE