tilbage til playlister

PLAYLISTE

Yoga for øvede

Oprettet af: Yogavivo

FÅ ADGANG TIL VIDEOEN SOM MEDLEM

Old-school Vinyasa

Vinyasa er en yogastilart, hvor vi bevæger os med vejrtrækningen og dermed skaber et flow af yogastillinger. Det er en intens måde at praktisere yoga på, og det er svært at forklare, hvad der er så særligt ved det, men faktum er, at mange elsker det og finder det nærmest berusende.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Mit go-to flow

Det her program er ét af dem, jeg selv laver, når tiden er knap. Programmet kommer hele kroppen igennem i et simpelt flow af stående og siddende stillinger, og fordi du gentager sekvensen får du mulighed for at komme i kontakt med en tilstand af flow, både fysisk og mentalt. Har du lidt mere tid, så kan du lave sekvensen et par gange mere eller evt. supplere med en åndedrætsøvelse eller en afspænding.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Ild – intention og transformation

Dette program er en del af forløbet 'Find dit rette element'. Det her er en dynamisk praksis, der opbygger varme i kroppen, styrker din kerne og gør dig mere afklaret omkring, hvad du vil. Ild-elementet repræsenterer varme, lys og livskraft. På det fysiske plan styrer ild kroppens fordøjelse, forbrænding og immunforsvar. På det mentale plan giver ilden dig styrke til at sætte handling bag dine ønsker om at skabe forandring og nye vaner. Når ild-elementet er i balance holder det os sunde og raske, men ude af balance kan ildens kraft være ødelæggende. Du bliver derfor opfordret til at sætte en intention i starten af din praksis, som du kan bruge til at give retning til din “indre ild”, når det bliver intenst.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Indre styrke ydre styrke – nr 2 af 4

Denne video er nummer 2 i forløbet "Indre styrke ydre styrke". I denne sekvens er hovedfokus på koncentration og nærvær. Vi kommer omkring balanceøvelser, hofteåbnende øvelser og maveøvelser, der kan mærkes. Sekvenserne i serien er en oplagt mulighed for at opbygge og vedligeholde din styrke over tid - når du vel at mærke sørger for at lave dem tilbagevendende.

Yogastil: Hatha yoga, Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Plads i lårene

I den 5. video i forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” bliver du introduceret til stillingen "Half Saddle". En stilling der giver mere plads omkring forsiden af låret, lårmusklen og din lyske. En af de stillinger der kan være udfordrende for dit knæ, så hav evt. et tørklæde indenfor rækkevidde til at lægge ind i knæhasen. "Half saddle" er eminent til at løse op omkring de sener, led og spændte muskler som ofte er skyld i knæ-problemer. Sekvensen er også god til fordøjelsesproblemer, og ud over et evt. tørklæde/viskestykke og en blok kan det være en god idé at have en ekstra blok og en yogapølle parat.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Øvet
Indre styrke ydre styrke – nr 1 af 4

Denne video er en del af forløbet "Indre styrke ydre styrke". Her lægger vi ud med at arbejde kroppen igennem i et langsomt flow af styrkende stillinger. Fokus er på at trække vejret og lade kroppen stille og roligt følge med gennem sekvensen, der er sammensat af helt klassiske stillinger. Sekvenserne i forløbet vil mærkbart opbygge din styrke, når du laver øvelserne kontinuerligt over en længere periode.

Yogastil: Hatha yoga, Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Kraftfuld og flydende

Dette er en lækker intens flow session for primært hoften. Du kan glæde dig til dybe hofte stræk, samt stræk af haser og indersiden af lårene. Den henvender sig til dig, der har erfaring med yoga og er i en god grundform. Du vælger selv, hvor længe du vil blive i den afsluttende shavasana. Rigtig god fornøjelse!

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet
Svedig sommeryoga

Denne yogaklasse er en omgang god, gammeldags vinyasa, pyntet med små, spændende udfordringer. Simon beskriver den som en sveddryppende ”sommer”-praksis, men den kan selvfølgelig laves hele året. Det er en yogaklassen til dig, der kan lide at arbejde forholdsvis hårdt, og som synes, at det er sjovt at lege med nogle af de lidt mere udfordrende stillinger.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet+
Kys frøen

Her i 2. video af forløbet “7 dage, der samler Yin og yang” er det tid til at introducere stillingen "Frog" til dig. Det er en af de stillinger, der er alt andet end elsket af mange, men mange oplever også, at når du først er forbi de første 3 minutter, bliver alt andet lige meget. Det er en kort sekvens, der kan stå alene på dage, hvor du har travlt og bare trænger til at skabe plads omkring hofterne. For dig der ikke kan forstå, hvor din menstruation bliver af, eller døjer med en lang svedig overgangsalderen, er denne korte video oplagt at blive fortrolig med.

Yogastil: Yin yoga
Niveau: Øvet+
3 små armbalancer

Armbalancer udfordrer både din styrke, din balance og dit mod, og så er det legende og sjovt. Spring ud i denne korte klasse, hvor vi udforsker et par armbalancer tæt på gulvet.

Yogastil: Vinyasa yoga
Niveau: Øvet

Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion