Vi er alle forskellige, men alligevel er der nogle klare tendenser i den måde, vi kommer ud af harmoni på. Vi får ondt i ryggen, vi spænder i nakke og skuldre, vi spænder op omkring vejrtrækningen, og vi går rundt med et næsten konstant tankemylder.
Yoga er en glimrende, systematisk måde at passe på dig selv, og i dette forløb præsenteres fire kraftfulde yogaklasser, med netop det for øje.
Programmet består af teknikker, der effektivt bringer harmoni til nakke, skuldre og håndled - en del af forløbet "Pas på dig selv". Gennem behagelige stræk og stillinger bliver de overspændte muskler udspændt, og leddenes placering bliver optimeret. Simon har brugt programmet i mange år til at hjælpe folk af med spændinger og smerter, og sekvensen har vist sig lige effektiv, om spændingerne opstår som følge af generel travlhed eller af en livsstil med et skævt bevægemønster (f.eks. professionelle musikere).
Alt for mange mennesker går rundt med et sind, der er gået i selvsving med bekymringer og trouble shooting. Når det sker, minder tankerne os konstant om alt det, vi skal have styr på og alt det, der kan gå galt. Når tankerne kører derudaf på den måde, kan det være svært at finde ro, og vi kan direkte føle os ”taget til fange” af vores egne tanker. Dette program er en kraftfuld måde at komme ud af hovedet og helt ned og mærke jordforbindelsen. Det er en del af forløbet "Pas på dig selv"
"Ondt i ryggen” er folkesygdom nummer ét i Danmark, og Simon deler her sine greatest hits til at passe på ryggen. I løbet af programmet skal du aktivere de muskler, som (sædvanligvis) ikke laver nok, og du skal udspænde de muskler, der (sædvanligvis) laver for meget. Desuden skal du lave nogle teknikker, som har til formål at slippe spændinger omkring hofterne, hvilket virker forløsende for lænden. Til denne klasse skal du bruge en blok, en pølle og et bælte. Videoen er en del af forløbet "Pas på dig selv".
Vejrtrækningen er kroppens primære måde at optage brændstof, og den måde du trækker vejret på, har stor betydning for dit velbefindende samt for din generelle sundhed. Hvis din vejrtrækning er anspændt og begrænset, vil det altså ikke kun gå ud over din velvære - det kan også gå ud over dit helbred. Det er ganske enkelt uvurderligt at vide, hvordan du kan forløse spændingerne omkring vejrtrækningen og lade åndedrættet bevæge sig frit i din krop. Til denne klasse skal du bruge et bælte og en pølle. Videoen er en del af forløbet "Pas på dig selv".
Skriv din email her, og så sender vi dig et link, hvor du kan lave en ny adgangskode.