I dette forløb præsenteres Living Yolates-metoden med 4 forskellige sekvenser. Metoden består af tre bevægelsesstile, der blander sig og flyder sammen for at skabe en holistisk helkropsoplevelse.
Du vil genkende elementer fra yoga, pilates, dans og energiarbejde i sekvenserne. Videoerne har forskellige temaer, og du kan bruge dem helt efter hvilket humør, du er i lige nu og hvilket behov du har.
Rigtig god fornøjelse!
I dette program vil du blive guidet igennem hele melodien i Living Yolates. Det er en fuld krops oplevelse med både ro og grounding, opvarmning af rygsøjlen, åbning ind til kroppens led og gennemstrømning af livsenergi, dansende bevægelser, efterfulgt af styrkende yoga- og pilates stillinger med en blød og healende afspænding til sidst. Programmet er et flow og det vil hjælpe dig med at åbne op til din mentale bevidsthed og det at blive skaberen af dit eget liv. Vi arbejder med intentioner og bevægelser på samme tid. Vi arbejder med intentioner og bevægelser på samme tid. Efter dette program vil du mærke ro, fornyet livsenergi, indre styrke og livsglæde. Alle kan være med. Det vigtigste er at du lytter til din krop og gør det, der føles godt for dig. Programmet er en del af forløbet 'Livsenergi med Living yolates'.
Soft Yolates er den bløde og feminine stilart inden for Living Yolates. Her i det her program bliver du guidet igennem Soft Yolates, et meditativt flow, hvor du afspænder skulder og nakke, åbner til din livsenergi i rygsøjlen og bliver guidet igennem blide yogastillinger. Soft Yolates skaber forbindelse til din krop og sjæl og åbner ind til din feminine energi. Efter det her program vil du mærke blødhed, flow i din krop, et åbent sind og nydelse, og - nydelse er så meget vejen frem til flow og succes i livet. Du kan evt. bruge en pude og et tæppe. Programmet er en del af forløbet 'Livsenergi med Living yolates'.
Strong Yolates er den styrkende stilart inden for Living Yolates. I dette program vil du styrke hele din krop indefra og ud, igennem det bedste fra yoga og pilates styrker du både mave, ryg, arme, ben og baller. I Living- og Strong Yolates bevæger vi ud os fra intentionen om at styrke og støtte kroppen fra et selvkærligt, nydelsesfuldt og lystbetonet sted. Strong Yolates er mere end bare styrketræning, det styrker også kontakten til dig selv og forbinder dig til de følelser, der bor i din krop. Du vil styrke dine følelser af power, du vil mærke din passion, styrke dit selvværd og det at føle dig støttet i livet. Alle er meget velkomne på det her program! Programmet er en del af forløbet 'Livsenergi med Living yolates'.
Dancing Yolates er den varmende og glædesfyldte stilart i Living Yolates. Dette program vil skabe flow og gennemstrømning i din krop igennem dansende bevægelser, samtidig med at du styrker og forbinder dig til hele din krop. Du vil blive guidet til at åbne alle kroppens led igennem et legende og nydelsesfuldt dansende flow, hvor du vil mærke varme, høj puls og fornyet livsglæde. Alle kan være med til Dancing Yolates. Det handler ikke om at det skal se perfekt ud, men om at det skal føles godt. Programmet er en del af forløbet 'Livsenergi med Living yolates'.