JULEKALENDER

Yogavivos julekalender indeholder 24 helt nye 5-7 minutters yogavideoer, der giver dig kontakt til dig selv, “nulstiller” systemet, løfter humøret og styrker kroppen. Den er til alle, der har lyst til at give deres krop et dagligt drys yogaglimmer og julefred, der kan mærkes.

Julen er egentlig hjerternes fest,

men nogle gange glipper de kærlige øjne, varme hjerter og nærværet midt i indkøb, julefrokoster og klippe-klisterdage. Dagene kan føles korte og travle, og pludselig er det juleaften….

Med Yogavivos julekalender får du en daglig pause- og genstartsknap,

der gør noget bedre for kroppen end pauserne med pebernødderskålen (det er også hyggeligt – det har blot en anden effekt 😉 ).

Nogle videoer er rolige, og andre løfter din energi. Nogle dage får du pulsen op, og andre dage er fokus på at få åndedrættet ned i maven og skuldrene væk fra ørerne. Fælles for alle dage er, at videoerne varer 5-7 minutter. Fordi det er bedre at lave lidt hver dag end helt at droppe bevægelse og det daglige tjek-ind med dig selv. Og fordi 5-7 gør en forskel – for dit nervesystem, dine led, din bevægelighed, dit mentale overskud og dit nærvær.

Lad os bevare kontakten til lyset i os selv og vores medmennesker her i en mørk tid.

Du har brug for:

Det eneste du skal bruge, er en yogamåtte, lidt gulvplads og et medlemskab på Yogavivo.

Hver dag fra 1. til 24. december vil dagens video blive synlig her på siden, og du kan klikke på den. Videoerne bliver liggende her på siden, så du altid kan finde dem frem igen.

Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion