• YinMind - yin yoga & mindfulness

    Dette forløb er består af meditative yoga sekvenser, hvor du med fysiske strækøvelser og meditation mærker øget sindsro, kropsbevidsthed og skærpede sanser.

    YinMind er en trin-for-trin indføring i en meditativ praksis, hvor der både arbejdes med krop og sind. Du vil blive indført i de grundlæggende mindfulness meditationsteknikker samt en række klassiske yin yoga stillinger. Du vil opleve, hvordan fusionen af de to praksisformer giver en tilstand af sindsro, øget kropsbevidsthed og skærpede sanser.

    Forløbet består af 7 sekvenser, der kombinerer siddende mindfulness meditationer og yin yoga stræk og giver en dybere forståelse for grundprincipperne i mindfulness og yin yoga. Hver video giver et nyt kropsområde opmærksomhed, og i løbet af de 7 videoer, som forløbet består af, kommer du hele kroppen igennem.

    Forløbet egner sig både til begyndere, der gerne vil opdyrke en meditativ praksis fra grunden, samt øvede der ønsker at genopfriske og booste deres meditationspraksis.

    I forløbet bruges tæppe, pude, bælte og yogapølle.

    YinMind - shamatha & bananen

    Denne video er den 1. video i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness". Først en guidet, siddende shamatha meditation, hvor vi tæller åndedrættet med det formål at opøve koncentration og berolige sindet. Dernæst vil vi liggende lave stillingen ""bananen"". Du skal evt. bruge en pude at sidde på.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder
    YinMind - sommerfuglen & åndedrættet

    Denne video er den 2. i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness". Sekvensen starter med yinstrækket sommerfuglen, der løsner op ved haser, lyske og inderlår samt strækker rygsøjlen. Dernæst følger en meditation med træning af opmærksomheden samt åndedrættet som anker og afsæt for at opleve nuet. Du har evt. brug for en pude at sidde på.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder
    YinMind - kropsmeditation & bæltetræk

    Denne video er den 3. video i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness", og indledes med en øvelse, hvor vi ryster og bevæger kroppen og efterfølgende sætter os i en meditation. Vi udforsker de fysiske sansninger i kroppen, som de viser sig i nuet. Herefter glider vi over i et liggende hase- og nakkestræk, der strækker bindevævet og har en beroligende effekt på nervesystemet. I denne video skal du bruge et bælte og evt. en pude at sidde på.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder
    YinMind - følelser & firkanten

    Denne video er den 4. video i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness". Vi starter med at meditere på følelser og stemninger, som de sanses i kroppen i øjeblikket. Dernæst udøver vi et af de mere intense yinstræk, firkanten. Her arbejder vi især med de store baldemuskler. Strækket kan også have en lindrende effekt på lændesmerter. I denne video kan du få gavn af en yogapølle eller anden større pude samt evt. 1-2 tæpper eller ekstra puder.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder
    YinMind - tanker & barnets stilling

    Denne video er den 5. video i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness" hvor vi indleder med at give slip i barnets stilling og dykker ned i den kropslige overgivelse til tyngdekraften. Dernæst glider vi ind i en meditation med mindfulness på tankerne. En træning i at observere tankernes form uden at reagere på indholdet. Du kan have glæde af et tæppe og en pude.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder
    YinMind - lyde & universalstrækket

    Denne video er den 6. i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness". Vi starter med en opmærksomhedsmeditation og slutter af liggende i universalstrækket. Universalstrækket inkluderer et dybt stræk af både rygsøjlen, bryst, arme og nakke. Du kan få gavn en af pude og/eller et tæppe.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder
    YinMind - nuet & blid bagoverbøjning

    Denne video er den 7. i forløbet "YinMind - fusionen af yin yoga og mindfulness" og her træner vi den åbne opmærksomhed, hvor vores anker er nuet og ethvert fænomen, der finder sted. På denne måde integreres træningen fra de første 6 trin i de foregående videoer. Vi lander derefter i en blid, støttet bagoverbøjning, der strækker rygsøjlen og åbner forsiden af kroppen. Du skal bruge en yogapølle eller en anden aflang pude eller sammerullet tæppe samt en pude at sidde på.

    Yogastil: Meditation, Yin yoga
    Niveau: Begynder

    ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY