• Bliv ven med dig selv

    ‘Bliv ven med dig selv’er en praksis i at mærke og rumme dig selv, mens du laver yoga.

    Forløbet tager udgangspunkt i vinyasa yoga, altså et flow af yogastillinger, hvor overgangene mellem stillingerne er ligeså vigtige som selve stillingerne. Klasserne er lavet, så elever der har ingen eller let kendskab til yoga, sagtens kan være med. Der er mange gentagelser, og der gives løbende hints til, hvad du skal være opmærksom på i de enkelte stillinger og overgange.

    De fire arketyper: kritikeren, undvigeren, pleaseren og den rastløse.

    Desuden rummer dette forløb et ekstra lag, hvor du gennem din fysiske praksis bliver inviteret til at forholde dig til følgende fire arketyper: kritikeren, undvigeren, pleaseren og den rastløse.

    Vi møder alle sammen disse arketyper som en del af vores personlighed på forskellige tidspunkter gennem livet, og nogle møder vi måske oftere end andre. Min påstand er, at vi ved at observere og omfavne vores egne reaktioner i løbet af en fysisk yoga praksis, kan lære os selv bedre at kende. Og hvis vi tager den indsigt med os, når vi forlader måtten, kan vi finde en række redskaber, vi kan have stor nytte af i hverdagen.

    Når vi på klasserne arbejder kropsligt med forståelsen af disse arketyper, er vores indgangsvinkel en anden, end hvis vi kun ser på os selv ud fra en intellektuel vinkel. Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke dømmer de sider af os selv, vi møder, men at vi netop øver os i at observere og se de reaktioner, vi møder gennem vores yoga praksis.

    Sådan bruger du forløbet

    Klasserne kan laves individuelt, men bygger over det samme tema, og hver klasse vil indeholde et lille opbyggende mantra. Ønsker du blot at bruge forløbet som en fysisk workout, er klasserne designet på en måde, så du ved at lave alle fire klasser, får arbejdet hele kroppen godt igennem.

    God fornøjelse!

    Sådan bruger du til forløbet "Bliv ven med dig selv"

    Vi anbefaler dig at se denne lille introduktionsvideo før, du påbegynder forløbet “Bliv ven med dig selv”. Dels præsenteres indholdet i forløbet, og hvordan serien er tiltænkt, og samtidig vil du høre, hvordan du får bedst udnytte af programmerne. Du kan glæde dig til at komme langt omkring i at undersøge dine 4 iboende arketyper og blive bedre til at rumme alle aspekter af dig selv - på yogamåtten såvel som i resten af dit liv. God fornøjelse!

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Øvet
    Undvigeren

    Denne klasse er en del af forløbet “Bliv ven med dig selv” og kan bruges som fysisk workout, og indeholder samtidig en invitation til et ekstra lag af praksis, hvor du begynder at observere forskellige aspekter af din personlighed. Ét af disse aspekter er “Undvigeren”, som er den del af dig, der har lyst til at stikke af, hvis noget bliver for svært, for kedeligt, for almindeligt osv. Det er den del af din personlighed, der af og til drømmer om at stikke af fra det hele, rejse væk, starte på en frisk, fordi du tror, lykken er et andet sted end der, hvor du er lige nu. På denne klasse vil vi arbejde med mantraet: “det er i de mest intense perioder af mit liv, jeg udvikler mig mest”. Klassen er en flow klasse med en gennemgående sekvens, som du kommer til at gentage flere gange. Bedst som du er i en oplevelse af flow, vil jeg bede dig stoppe i en intens stilling og blive der. Det er en invitation til at observere, hvad det er for mekanismer, der er i spil, når du pludselig befinder dig i en intens situation, som du på alle måder ønsker at “stikke af” fra. Der vil være aspekter af selvrefleksion, og klassen afsluttes med en velfortjent Savasana.

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Øvet
    Kritikeren

    Denne klasse er en del af forløbet “Bliv ven med dig selv” og kan bruges som fysisk workout, og indeholder samtidig en invitation til et ekstra lag af praksis, hvor du begynder at observere forskellige aspekter af din personlighed. Ét af disse aspekter er “Kritikeren”, som er den del af dig, der ikke synes, du er god nok, klog nok, stærk nok, dygtig nok, smidig nok osv. På denne klasse vil vi arbejde med mantraet: “Jeg øver mig”. Klassen er en vinyasa flow klasse, hvor du både kommer til at arbejde med balanceøvelser og twist, og det handler på ingen måde om, at du skal kunne alle øvelser i forvejen. Tværtimod vil jeg søge at trigge din indre kritiker, ved at lade nogle få øvelser være en anelse sværere end niveauet på resten af klassen. Det giver dig mulighed for netop at kunne observere, hvad det er for nogle mekanismer, der går i gang, når du bliver udfordret. Undervejs vil du blive bedt om at reflektere over dine reaktioner, og jeg vil løbende opfordre dig til at se på din praksis med blide øjne, så du lærer at anerkende denne side af dig selv. Klassen afsluttes med en kort Savasana.

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Øvet
    Den rastløse

    Denne klasse er en del af forløbet “Bliv ven med dig selv” og kan bruges som fysisk workout, og indeholder samtidig en invitation til et ekstra lag af praksis, hvor du begynder at observere forskellige aspekter af din personlighed. Ét af disse aspekter er “Den rastløse”, som er den del af din personlighed, der altid er på vej et andet sted hen. For den del af os, kan det ofte ikke gå hurtigt nok. Det er uanset om det gælder om at få afsluttet en uddannelse, få en virksomhed til at blive en succes, blive forfremmet, finde dit livs udkårne, få børn, flytte i hus osv. På denne klasse vil vi arbejde med mantraet: “Livet sker lige nu”. Det er rigtig fint at have ambitioner og mål, men livet "sker" ofte i processen, mere end i selve opnåelsen af målet. Vi vil bruge vores vinyasa flow som metafor for hverdagens flow. Du vil blive inviteret til, at bevæge dig langsommere end i de andre flow klasser, og på den måde har du virkelig tid til at mærke og nyde hver eneste lille nuance i din praksis - og samtidig opleve hvor unik og fantastisk din krop er. Klasse afsluttes med en kort savasana.

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Øvet
    Pleaseren

    Denne klasse er en del af forløbet “Bliv ven med dig selv” og kan bruges som fysisk workout, og indeholder samtidig en invitation til et ekstra lag af praksis, hvor du begynder at observere forskellige aspekter af din personlighed. Ét af disse aspekter er “Pleaseren”, som er den del af din personlighed, der gerne vil gøre det så godt som muligt, gøre alle glade og som forsøger at leve op til en masse normer, som du tror, du skal eller bør leve op til. På denne klasse vil vi arbejde med mantraet: “Hvad har jég lyst til?” Klassen er en simpel flow sekvens, som vi sammen gentager nogle gange, indtil din krop husker den. Derefter vil der være en invitation til at gentage sekvensen, men give den dit personlige udtryk. Hvad har dú lyst til? Hvad kalder dín krop på? Hvilken historie vil dú gerne fortælle? Klassen afsluttes med Savasana.

    Yogastil: Vinyasa yoga
    Niveau: Øvet

    MY YOGA MAT IS MY MAGIC CARPET WHEN I AM ON IT, I DISCOVER PLACES WITHIN ME I NEVER KNEW EXISTED