Bowspring Yoga er et moderne og dynamisk bevægelsessystem, der gentænker den måde, vi står, sidder, går og trækker vejret på. I modsætning til traditionelle yogastile, der ofte fokuserer på lineær justering og statiske stillinger, arbejder Bowspring med en åben, buet og fjedrende kropsholdning – det, der kaldes “dobbelt s-kurven.”
Metoden aktiverer kroppens bagkæde – fra fodens svang, gennem baller og rygsøjle, helt op til issen – og skaber en følelse af lethed, spændstighed og parathed. Det er en funktionel, flydende og dybt bevidst måde at bevæge sig på, der bringer styrke, frihed og elasticitet til både krop, åndedræt og sind.
De fleste yogaformer bygger på ideen om statiske stillinger og lige linjer (tænk: bjerget, hunden, trekanten). I Bowspring siger grundlæggerne at de flytter fokus fra form til funktion og fornemmelse. I stedet for at strække rygsøjlen i en lige linje eller “låse” leddene, arbejdes med naturlige kurver, dynamisk aktivering og såkaldt tensegrity – en balanceret spænding, hvor hele kroppen udvider sig aktivt i alle retninger. Du er altid i bevægelse – selv i stilhed.
Åndedrættet spiller en central rolle – med åbne ribben, aktivt mavecenter og bevægelig mellemgulv. Det skaber vitalitet, bedre kropsholdning og en dybere følelse af kropslig tilstedeværelse.
Bowspring er især velegnet til:
Uanset om du er nybegynder eller erfaren yogi, kan Bowspring åbne nye veje til bevægelse og kropslig fornemmelse. Det handler ikke om at presse sig ud i yderstillinger, men om at bevæge sig med lethed, nærvær og integritet.
Da metoden adskiller sig markant fra klassisk yoga, er det en god idé at starte med en begynderklasse. Vær forberedt på at aflære nogle vaner – det kan føles uvant i starten.
Du kan prøve top 5 bowspring yogaprogrammer her:
Go’ morgen bowspring
Løftet numse & smal talje
Let & opløftet
Bliv let
Spændstige baller og overarme
Bowspring inviterer dig til at mærke en ny form for styrke og hvordan kropslig frihed og nærvær føles i din krop.