Et tre ugers yoga- og meditationsforløb til at fremme kontakten til dig selv og din krop.
Body & Mind balance er et forløb til dig, der gerne vil (gen)finde en dybere kontakt til dig selv og din krop samt slippe stress og anspændthed. Det er til dig, der har lyst til at få en ugentlig mail med dejlige yoga- og meditationsklasser, så du kan sætte en kæp i hjulet på fornemmelsen af altid at være på eller igang.
Body & Mind Balance er også til dig der:
- Gerne vil være mere i nuet og opleve (endnu) mere glæde og flow i dit liv
- Ønsker at styrke + smidiggøre din krop med både rolige og dynamiske yogaprogrammer
- Vil (gen)finde den gode yogarytme eller have ny inspiration til din praksis
- Ønsker at blive motiveret til en regelmæssig meditationspraksis
- Gerne vil have større mental klarhed og færre fysiske spændinger og skavanker
Det sker, at vi kommer ind på en kurs i livet, hvor vi ikke lever/spiser/arbejder/er forældre som vi egentlig gerne vil. Hvor der er lidt for meget “burde” og “skulle” og lidt for lidt kontakt til det, der virkelig er vigtigt for dig. Yoga kan hjælpe med, at vi mærker os selv bedre, og til at få mere glæde og energi til at skabe det liv, vi virkelig ønsker.
Yogaen hjælper med andre ord med at gå fra at være ydrestyret til indrestyret i sit liv. Og til samtidig at bevare en venlighed over for os selv og andre når det nogle gange er svært, eller vi gør noget, vi fortryder. Det kræver bare at vi praktisere det regelmæssigt.
Det er netop det vi hjælper vi dig til på Body & Mind Balance ved at sende dig en mail en gang om ugen i de kommende tre uger med dejlige yogaprogrammer der er lige til at gå til!
Hvordan foregår det og hvor lang tid skal du bruge?
Du skal ikke bruge noget udstyr, andet end en yogamåtte og et medlemsskab af Yogavivo.
I alt bruger du ca. 2 timer om ugen. Ingen transport-tid. Ingen tid til at pakke yogatasken. Og lige når det passer dig.
Hver uge får du:
- Et program på 45-60 minutter
- Et program på 20-30 minutter
- Et program på 5-10 minutter der kan laves som en pause- og genstartsknap i løbet af arbejdsdagen hvis du arbejder hjemme eller som et kort reset lige når du kommer hjem fra arbejde for at lande blødt.
- En meditation på 10-15 minutter.
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage, men er du helt ny indenfor yoga anbefaler vi at du i stedet starter med vores 4 ugers yoga for begyndere du finder her: Begynderforløb
Det skal du bruge:
Et medlemskab af Yogavivo og en yogamåtte.
Hvem er underviserne?
De tre hovedundervisere på forløbet er senior yogalærer og ekspert i yogafilosofi Simon Krohn, vinyasa-yogalærer Stina Madelaire og yinyogalærer og ekspert i mindfulness-meditation Lars Damkjær.