Yoga til regulering af angst

I denne hvilepraksis bruger vi teknikker, der stimulerer vagusnerven, som hjælper dig med at finde tilbage i hvile og restitution efter stresspåvirkninger. Vi stimulerer kranienerver, stemmelæber og organerne under bughulen med en nynnende åndedrætspraksis før, vi hviler. Du skal bruge noget at ligge på og tæpper og puder, så du kan ligge varmt og behageligt.

Denne video er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Når stress eller angst melder sin ankomst, opleves det ofte så ubehageligt i kroppen, at det kan virke som om kroppen modarbejder os. I denne video taler Ene om, hvad det er, der sker i kroppen samt hvordan, du kan forholde dig, når du mærker angst eller stress i sit system.

Denne video er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Med stress og angst følger ofte en fornemmelse af ikke at stå stabilt - vi taler om at “miste balancen”, når vi ikke har det godt. Denne sekvens fokuserer på at genoprette fornemmelsen af at være i stand til at stå oprejst med energi, stabilitet og tryg kontakt til jorden.

Denne video er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Når vi oplever stress og angst, kan det føles som om andre mennesker kommer alt for tæt på, fordi vores afgrænsning er helt eller delvist brudt sammen. I denne sekvens laver vi øvelser, der understøtter fornemmelsen af at være trygt afgrænset uden at behøve at lukke af eller trække sig helt væk. Der afsluttes med en kort meditation, hvor du har brug for en pude eller lignende til at sidde på.

Stress og angst kan føles ekstremt ubehageligt i kroppen, og det kan være svært ikke at ryge ind i en ond cirkel af kropsligt ubehag, der medfører ubehagelige tanker, der øger kropsligt ubehag osv. Denne sekvens, der er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", inviterer dig til at være modig og forsøge at møde ubehaget uden modstand. Målet er at lære at acceptere dramaet, som det føles lige nu - uden at gå i kamp med det. Dermed kan du faktisk finde et fredfyldt sted i dig selv midt i den voldsomme tilstand. Sekvensen afsluttes med en kort afspænding.

Intense følelser kommer altid i bølger. De opstår, er der i en tid, og så forsvinder de igen. Det er derfor værdifuldt at have en teknik til at kunne ride stormen af, mens den intense følelse raser indeni. Denne teknik er designet lige præcis til dette formål, og så længe du laver teknikken, undgår du at bliver væltet omkuld af den intense følelse. Den er f.eks. genial, hvis du får en angstanfald. Programmet er en del af forløbet 'Yoga, når livet er svært'.

Når livet er svært, vil man ofte opleve, at man ryger op i hovedet og ikke længere er til stede i sin krop. Det er både problematisk og ubehageligt, og dette yogaprogram er designet til at hjælpe dig ned i kroppen. Dermed får du en pause fra bekymringerne og du vil formentlig opleve større ro og harmoni. Du skal bruge 2 yogablokke og en yogapølle/en pude/et sammenrullet tæppe. Programmet er en del af forløbet 'Yoga, når livet er svært'.

Når du føler dig usikker, sårbar og bange, vil verden fremstå mere farlig, og det holder dig fanget i et øget alarmberedskab. I dette yogaprogram arbejder du med kropssproget i stillingerne, og dermed minder du dig selv og din reptilhjerne om, at du er voksen og stærk. Det er en yderst effektiv måde at reducere det indre drama, og du kan bruge denne praksis til at føle, at du har fast grund under fødderne. Du skal bruge en yogapølle/en pude/et sammenrullet tæppe. Programmet er en del af forløbet 'Yoga, når livet er svært'.

Meditation er et effektivt værktøj til stresshåndtering, men når nervesystemet virkelig er i alarm, kan det føles meget udfordrende eller måske helt umuligt at sidde stille og være med det, der er. Denne beroligende sansemeditation hjælper dig med at tage hånd om unødvendige alarmsignaler i kroppen, så din hjerne kan slippe speederen lidt, og du kan finde ro der, hvor du er. Du kan bruge videoen før, du skal meditere eller dyrke yoga, som en beroligende sanse-pause i løbet af din dag eller som ressource, hvis du noget har tændt din ”alarmhjerne”, og du har brug for at skabe et trygt rum for dig selv. Sekvensen er en del af forløbet 'Yoga for det udfordrede nervesystem' og trækker på teknikker og viden fra SOMA Embodiment (udviklet af Sonia Gomez). Det anbefales, at starte med at gennemse alle talks i forløbet for at få en baggrundsforståelse, inden du efterfølgende prøver sekvenserne af. Det anbefales ligeledes at lave sekvenserne i den rækkefølge, de er angivet.

Dette er en praksis med fokus på at regulere nervesystemet, når du er opkørt, irritabel, angst, urolig eller generet af tankemylder. Når kroppens stressrespons er aktiveret, scanner vores nervesystem konstant omverden for trusler, og det kan give problemer med at koble hovedet fra, blive nærværende eller finde ro. Sekvensen, der er en del af forløbet 'Yoga for det udfordrede nervesystem', hjælper dig med at rumme et aktiveret nervesystem ved at give lidt afløb for den ekstra energi, du har i systemet for så efterfølgende at invitere dig tilbage til ro og restitution. Vi starter med et blødt og sanseligt flow, der bruger musklerne i fødder og ben til at grounde dig. Derefter inviterer vi kroppen tilbage i hvilepuls gennem blidt bølgende bevægelser, der foregår tæt på gulvet, og vi bruger åndedræt, rytme og berøring som regulerende ressourcer. Du skal bruge et tæppe foldet til en aflang, smal rektangel. Det anbefales, at starte med at gennemse alle talks i forløbet for at få en baggrundsforståelse, inden du efterfølgende prøver sekvenserne af. Det anbefales ligeledes at lave sekvenserne i den rækkefølge, de er angivet. Klassen trækker inspiration fra Yoga somatics (Ateeka) Soma Embodient (Sonia Gomez) yogaterapi (Beth Spindler) og polyvagal theory (Steven Porges). Bemærk at yoga og meditation kan være et fint supplement til den etablerede behandling af stress, angst, depression eller andre tilstande, hvor fysiske stresssymptomer eller uro kan påvirke vores livskvalitet. De kan imidlertid ikke erstatte den støtte og viden som relevante fagpersoner kan give dig, hvis du i en periode er f.eks. stressramt eller kæmper med angstsymptomer. Har du oplevet tilbagevendende fysiske stresssymptomer over en periode på mere end 4 uger, er det en god idé at tage en snak med en læge eller psykolog, så I sammen kan vurdere dine behov og tilføre de nødvendige ressourcer.

Kroppens længste nerve hedder vagusnerven og er en del af det parasympatiske nervesystem. Vagusnerven kaldes også den vandrende nerve, fordi den har et netværk af nervetråde, der løber fra hjernen ud til alle vores organer. Vagusnerven opfanger og responderer således på kroppens signaler. Derfor vil der i denne klasse være særligt fokus på afspænding og restitution.

Vagusnerven er kroppens største nerve og har stor betydning for dit velbefindende. Man kunne også kalde vagus nerven for kroppens omsorgsfulde forælder. Den fortæller dig, når det er sengetid, minder dig om at tygge din mad grundigt og sidde roligt ved måltidet. Den husker dig på at holde pauser i arbejdet og mellem venne-aftalerne, og den luller dig til ro, når du er ængstelig. Er du det lydige barn eller den ignorante teenager over for din vagusnerve? Vagus nerven mener det hele godt, den passer på dig og siger, at selvom det måske ikke giver mening lige nu, så vil du takke den en dag. Vagusnerven er en del af det parasympatiske nervesystem, som hjælper dig med at restituere og fordøje næring - både fysisk og mentalt. Vagus kommunikerer nemlig med hjernen om, hvad der foregår i organerne. I det rolige parasympatiske nervesystem skal du helst befinde dig 90 % af tiden. Dette vagus-stimulerende yogaprogram, vil som en kærlig mor vugge dig til ro.

Videnskaben anerkender i dag sansen interoception, som handler om det at kunne mærke de kropslige fornemmelser og signaler. Når interoception integreres i yoga, vil de forskellige yogastillinger være en vej ind i kroppen, frem for at kroppen blot er et værktøj til at komme ind i en stilling. Vi vender os altså væk fra formen eller formlen om, hvordan en stilling skal se ud og er i stedet optagede af, hvordan den opleves. Hør Lars fortælle om interoception og koblingen til hjernen i denne talk.