• Belly & Booty Wakeup

    Et 3-ugers træningsforløb som både strammer op visuelt og styrker din krop, så du undgår skader og smerter på sigt.

    Mange oplever med alderen, at maven bliver større, mens bagdelen bliver fladere. Med ‘Belly & Booty Wakeup’ får du redskaberne til at vende rundt på det – så maven bliver stærkere og baldernes løftede form genskabt. Samtidig kommer du ind i nogle nye bevægelsesvaner, en god træningsrutine, hvor vi hjælper dig, så du ikke falder fra efter den første uge!

    Man kan have lyst til at træne mave og bagdel af æstetiske årsager – f.eks. hvis man føler, at formerne er flygtet en smule sydpå. Men vi synes (også), at du skal være med på ‘Belly & Booty Wakeup’ pga. de mange sundhedsfordele ved at have stærk mave og bagdel:

    • Svage balder giver på sigt smerter i lænd og knæ, og det er også en belastning for bækkenbunden, hvis balderne ikke er aktive og stærke. Faktisk bør du som kvinde tænke på at styrke dine balder, alene fordi det støtter underlivsorganer og bækkenbund!
    • Ofte oplever kvinder smerter i bækkenet omkring menstruation, graviditet eller overgangsalder, hvis baldemuskulaturen ikke er aktiv og stærk.
    • Der kan med årene opstå iskias-problemer, hvis balderne ikke er aktive.
    • En svag coremuskulatur giver dårlig holdning, som på sigt kan afføde blandt andet skulder- og nakkespændinger samt hovedpiner og rygproblemer
    • Mange kvinder kommer til at suge maven ind, hvis de er kede af deres mave. Men det skaber en ond spiral, da det lægger pres på bækkenbund og fordøjelsessystem. Førstnævnte responderer ved at blive svagere, og sidstnævnte kvitterer med fordøjelsesproblemer og oppustethed. Med ‘Belly & Booty Wakeup’ får du en sundere strategi end at suge maven ind: du skaber nemlig en naturlig styrke i bugvæggen, som kan støtte de indre organer, underlivsorganer og bækkenbunden – og som samtidig strammer op.
    • Træning af de store muskelgrupper som bagdel og core er med til at forebygge skadeligt fedt omkring organerne. For der er stor forskel på, om vi er bløde udenpå, eller om taljen er forsvundet på grund af det mere skadelige viscerale fedt omkring organerne i maven. Det sidste kommer ofte med alderen, hvis vi ikke bevæger os tilstrækkeligt (og jo, kosten har også betydning. Men vores anbefaling er: start med træningen! Det giver dig energi til at justere kosten senere, hvis det skulle være relevant for dig).

    En stærk mave og bagdel handler altså ikke om lave fedtprocenter eller urealistiske skønhedsidealer!
    Det handler om at give vores krop den bedste forudsætning for at være stærk, smertefri og fyldt med energi. Med ‘Belly & Booty Wakeup’ kan du forebygge og afhjælpe ovenstående – det er aldrig for tidligt at starte eller for sent at komme i gang!

    Sådan foregår det

    Hver dag i 3 uger modtager du en mail fra os med den daglige træningsvideo. Du skal ikke gøre andet end at trykke play og hoppe på træningsmåtten!

    Og nej, tre uger er ikke en mirakelkur, men det er et solidt skridt i den rigtige retning og et fantastisk fundament for nye gode bevægelsesvaner, som ikke kun strammer op visuelt, men også styrker din krop, så du kan undgå skader og smerter på sigt.

    Hvor lang tid skal jeg bruge?

    Du træner dagligt mellem 4 og 25 minutter, og vil hurtigt opleve en fornyet kontakt til mave og bagdel, som vil blive stærkere og mere markeret. Du kan selv bestemme hvornår på dagen, du vil lave programmet.

    Hvad skal jeg bruge?

    Du skal kun bruge en yogamåtte for at komme i gang med ‘Belly & Booty Wakeup’. I forløbets sidste uge vil du blive opfordret til at udfordre dig selv yderligere ved at tilføje vægte til dine daglige træninger. På den måde vil du få det optimale ud af træningen og undgå at ramme et plateau. Har du ikke vægte derhjemme, kan du dog fortsætte med kropsvægt eller eventuelt bruge et par fyldte vandflasker eller tunge bøger som vægte.

    Om metoden

    Forløbet af opbygget af træningsvideoer fra vores ‘Fit & Move’ videosektion.
    I løbet af ‘Belly & Booty Wakeup’ vil du derudover blive introduceret for en slags opvarmning, som måske er lidt anderledes, end hvad du før har prøvet.
    Under forløbet skal du nemlig nogle gange bruge 2-3 minutter på sansestimulerende og kontaktskabende øvelser for maven og bagdelen. Fordi vi ikke kan træne vores muskler optimalt, hvis vi ikke har ordentlig kontakt til dem – hvilket er tilfældet for rigtig mange kvinder pga. for ensformig brug af kroppen, eventuelle graviditeter, sygdomsforløb og skader. Det kan f.eks. betyde, at man i øvelser tiltænkt balderne kommer til at træne lårmusklerne i stedet, hvilket modvirker den ønskede effekt.

    God kontakt til de rette muskelgrupper er altså alfa og omega for effektiv træning!

    Når vi sanser vores muskler og skaber opmærksomhed på dem – f.eks. ved bevidst at spænde dem, massere dem eller stryge vores hænder over dem – får hjernen lettere ved at aktivere dem under træningen. Det er lidt som at få kodet musklerne ind på hjernes GPS, så den igen kan bruge dem korrekt!

    De 2-3 minutters opvarmning kan virke enkle eller overflødige – men tag ikke fejl! De hjælper dig til at få meget mere ud af træningen, og skaber desuden en kærlig kontakt til de områder af vores krop, som vi måske ikke er så gode til at holde af.

    Selvkærlighed og effektiv træning – what’s not to love?

    Every emotion is connected with the breath. If you change the breath, change the rhythm, you can change the emotion