Oprettet af:
Igennem denne klassiske Jivamukti sekvens minder vi os selv om, at vi både er fysisk forbundne til jorden og energetisk forbundet til himlen. Vi bevæger os igennem legende og udfordrende stillinger, hvor binds og stræk kombineres i stående stillinger. Som forberedelse til denne sekvens kan man med fordel lave sekvensen 'Fra kriger til helgen' først.
I sekvensen er der fokus på, at lade rygsøjlen rotere og dreje. Twistene indbyder til at lade rygsøjlen vokse og rette sig ud. Især velegnet hvis du føler, at du er sunket lidt sammen.
"Ondt i ryggen” er folkesygdom nummer ét i Danmark, og Simon deler her sine greatest hits til at passe på ryggen. I løbet af programmet skal du aktivere de muskler, som (sædvanligvis) ikke laver nok, og du skal udspænde de muskler, der (sædvanligvis) laver for meget. Desuden skal du lave nogle teknikker, som har til formål at slippe spændinger omkring hofterne, hvilket virker forløsende for lænden. Til denne klasse skal du bruge en blok, en pølle og et bælte. Videoen er en del af forløbet "Pas på dig selv".
I denne klassiske Jivamukti yogasekvens hylder vi slangens store mytopoetiske betydning for yoga ved at udforske forskellige versioner af slangen, som f.eks. den kravlende og bedende slange og den mere klassiske bhujangasana - også kaldet cobra. Igennem bevægelser af rygsøjlen og bagoverbøjninger vækkes og styrkes ryggen, og forsiden af kroppen åbnes op. God fornøjelse!
"Skvulp dig ind i hjertet" er en del af forløbet "Ind i hjertet". Det er et program med bløde skvulpende bevægelser, mange liggende stillinger og passive stræk, der hjælper dig med at trække opmærksomheden helt ind i hjertet. Du skal bruge en yogapølle og/eller et tæppe.
Dette er video 5 i forløbet "Transformer din yogapraksis". I denne femte video vil du opleve, hvordan dedikation (Bhakti) og intentionssætning tilføjer en ny dimension til din yogapraksis, så din yogapraksis ikke længere kun handler om dig og din krop, men om at skabe en meningsfuld forbindelse til din omverden og til noget større end dig selv. Du vil opleve varmende solhilsener og hjerteåbnende bagoverbøjninger.
"Flyd ind i hjertet" er en del af forløbet "Ind i hjertet". Vi starten en meditation med meget langsom bevægelse af hænderne. Herefter flyder vi igennem lidt solhilsner, bagoverbøjninger som danseren og kamelen. Alt dette hjælper med at mærke hjertet og med at lytte indad og komme helt ind i sanserne. Du kan evt. bruge et tæppe til at sidde på.
Programmet består af teknikker, der effektivt bringer harmoni til nakke, skuldre og håndled - en del af forløbet "Pas på dig selv". Gennem behagelige stræk og stillinger bliver de overspændte muskler udspændt, og leddenes placering bliver optimeret. Simon har brugt programmet i mange år til at hjælpe folk af med spændinger og smerter, og sekvensen har vist sig lige effektiv, om spændingerne opstår som følge af generel travlhed eller af en livsstil med et skævt bevægemønster (f.eks. professionelle musikere).
I denne korte Jivamukti sekvens bevæger vi os igennem de klassiske krigerstillinger til sideplanken Vasisthasana. Der er både styrkende stillinger for ben og arme samt gode stræk for både bagsiden og forsiden af kroppen. Sekvensen kan med fordel kombineres med videoen '10 magiske minutter' som en god opvarmning, men kan også sagtens praktiseres for sig selv. God fornøjelse!
Fornemmer du dit hjerte? Banker det frit og roligt i dit bryst? Her har du en herlig yogasekvens, som også er en del af forløbet 'Face & Body Vitality'. Øvelserne skaber bevægelse, rum og plads i hele brystkassen og du vil mærke hvordan det giver healing, grounding og livsglæde. Du skal bruge en måtte og et tæppe.
"Åbn forsiden og kom ind i hjertet" er en del af forløbet "Ind i hjertet". Videoen indeholder de bedste forsidestræk, og vi skal strække i dybden for at åbne hjertet og komme dybere i bagoverbøjningerne. Vi bevæger os igennem en blød flowsekvens og kommer omkring forskellige hoftestræk og kongeduervariationer. Programmet kan med fordel laves efter en af de andre videoer i serien, så du har lidt mere varme i kroppen. Du skal bruge stol, bælte, tæppe og evt. 2 blokke.
Denne sjove, smukke og udfordrende Jivamukti Yoga sekvens kombinerer hofteåbnere med twists og siddende balance. Blomstrende Lotus sekvensen minder os om, at vi trods modgang kan vokse ind i vores fulde potentiale ligesom lotussen blomster fredfyldt og modigt i mudderet.
Dette er video 3 i forløbet "Transformer din yogapraksis". I denne tredje video får du en introduktion til Ahimsa (ikke-vold). Vi starter med en chant, hvis betydning væves sammen med din yoga praksis. Du guides igennem solhilsener, som giver dig varme, og ahimsa og forbundhed udforskes gennem styrkende stående stillinger.
I denne korte yogasekvens gå vi planken ud og leger med forskellige styrkende plankestillinger. Vi arbejder både med kernen, sidekroppen, og skuldre og arme styrkes og strækkes. God fornøjelse!
Vinter - tidspunktet på året, hvor du måske mest af alt har lyst til at gå i hi. Men hvis du går rundt og småfryser, vil jeg anbefale dig at slå et smut omkring yogamåtten og lave denne yogaklasse, inden du lander på sofaen. Ved at bevæge rygsøjlen i alle retninger, flyde gennem et par langsomme solhilsner og hilse på dine hofter, får du nemlig varmen indefra. Klassen er inspireret af ayurvediske principper. Du skal bruge en yogablok/en stak bøger og et par tæpper.
Hverdagen kan blive triviel, og det samme kan vores bevægelsesmønster. Måske du føler dig træt, tung og udkørt, og du trænger til et løft rent energimæssigt. Hvis det er tilfældet er denne video lige noget for dig. Vi åbner hjertet i bagoverbøjninger, får varmen og hjælper fokus tilbage i kroppen. Jeg lover, at du vil afslutte denne video med at tænke ”det var godt, jeg gjorde dette for mig selv”. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Jivamukti Yoga meditationsmetoden er en enkel og effektiv tre-trins mantra meditation, som opfordrer dig til at give dig hen til dit naturlige åndedræt og lade åndedrættet og dine tanker glide ubesværet igennem dig. Ved at lade åndedrættet og tankerne passere igennem dig i en uhindret strøm, med dig som passiv tilskuer, vil du kunne give slip på forestillingen om dig selv, din krop og dit sind, og begynde at fornemme noget, der er større end dig selv, en Universel bevidsthed. Du kan bruge meditationen som en kort pause i løbet af din dag, som et morgen- eller aftenritual eller i forlængelse af en yogavideo uden meditation. Med tiden kan du med fordel gøre meditationen længere efter dit behov og den tid, du har til rådighed.
Med denne meditation renser og styrker du dine større energicentre også kaldet chakraerne. Du vil opleve stor afspænding og grounding, og mærke at din energi balanceres, og at sindet samtidig bliver mere fokuseret.
Efter en afspænding fokuseres der i denne sekvens, som er en del af forløbet 'Blid yoga mod kroniske smerter', på at mærke de områder af kroppen, hvor der er rart. Samme strategi som i yogasekvensen 'Fortrolig med det, der føles rart' i dette forløb. Denne strategi modvirker tendensen til kun at rette opmærksomheden mod det, der føles svært. Sekvensen er velegnet som afslutning på en blid yogapraksis. Du kan ligge i den stilling, der passer dig bedst, og det er god ide at sørge for, at kroppen er understøttet bedst muligt af puder, pøller, tæpper mv.