Oprettet af:
Programmet består af teknikker, der effektivt bringer harmoni til nakke, skuldre og håndled - en del af forløbet "Pas på dig selv". Gennem behagelige stræk og stillinger bliver de overspændte muskler udspændt, og leddenes placering bliver optimeret. Simon har brugt programmet i mange år til at hjælpe folk af med spændinger og smerter, og sekvensen har vist sig lige effektiv, om spændingerne opstår som følge af generel travlhed eller af en livsstil med et skævt bevægemønster (f.eks. professionelle musikere).
Dette er den 4. video i forløbet "Skærmfix - korte pauser i arbejdstøjet". Nakken er ofte et sted, vi kun mærker, når der er generende spændinger, vi gerne vil have til at gå væk. I dette program siger vi goddag til din nakke og slipper unødvendige spændinger. Vi bruger vi mikrobevægelser, myofascial release og øjenøvelser til at vækker sensitiviteten omkring nakken og løsne op i væv og muskler omkring kraniekanten. Du skal bruge en yogablok.
Denne video er en del af forløbet "Destress". I denne video masserer vi nakken, ansigtet, kæben og skuldrene. Derved løsner vi op for spændinger og affaldsstoffer, der sidder gemt i bindevævet her.
I denne langsomme og nærende sekvens går vi igennem særlige stillinger og bevægelser, der har til formål at løsne op for nakkespændinger og skabe øget blodcirkulation i hoved, skuldre og nakke. Hovedpine kan også være forårsaget af fordøjelsesproblemer eller spændinger omkring hofterne, og derfor inddrager vi også stillinger, der løsner op og skaber plads i området omkring hofterne og det nederste af maven. Samtidig er sekvensen afslappende og rolig, og vi giver os god tid til hver stilling og bevægelse. Hvis du har tendens til hovedpine og nakkespændinger er denne video for dig.
Du har formentlig oplevet spændinger i hoved, nakke eller skuldre efter en lang dag på kontoret. For at mindske og ikke mindst forebygge de spændinger, kan du give dig selv nogle minutters yogapause - gerne dagligt - og måske er det muligt på din arbejdsplads. Om du laver denne praksis på en yogamåtte eller en stol er mindre vigtigt, men det er en god idé at forlade skrivebord helt, eller dreje front væk fra skrivebordet - så du skaber et andet "rum" for din yogapraksis.