Oprettet af:
Stadig flere og flere unge bliver stressede eller deprimerede i løbet af deres gymnasietid. Kravene til karakterer, fremtidsplaner og udseende kolliderer med, at alle på de sociale medier ser ud som om, at de har fuldstændig styr på det hele. Der er mange bolde i luften, og det er nemt at fortabe sig i sine tanker uden nogensinde at komme ned og mærke kroppen. Hjernen får altså ikke en pause, og det kan være virkelig udmattende – både fysisk og psykisk. I denne sekvens tilbyder jeg din hjerne en pause, når vi sammen mærker, hvordan vores krop egentlig har det. Gennem blide stræk og rolige bevægelser vil du med garanti føle dig lettere og have mere overskud efterfølgende. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Vi bliver alle sammen presset en gang imellem. I den forbindelse kender vi nok alle sammen følelsen af at være stivnet indeni. Det kan manifestere sig på flere måder. Måske oplever du muskulære spændinger, og måske opdager du, at din vejrtrækning anspændt og begrænset. I denne video deler Simon sine bedste teknikker til at opløse den stivnede tilstand. Sekvensen består både af klassiske yogateknikker og kropsterapeutiske øvelser, og selvom den er simpel at udføre, så kan det være en overraskende effektfuld praksis. Videoen kan både bruges, når du faktisk føler dig presset og som forebyggelse, mens du har det godt.
Alt for mange mennesker går rundt med et sind, der er gået i selvsving med bekymringer og trouble shooting. Når det sker, minder tankerne os konstant om alt det, vi skal have styr på og alt det, der kan gå galt. Når tankerne kører derudaf på den måde, kan det være svært at finde ro, og vi kan direkte føle os ”taget til fange” af vores egne tanker. Dette program er en kraftfuld måde at komme ud af hovedet og helt ned og mærke jordforbindelsen. Det er en del af forløbet "Pas på dig selv"
Denne video er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Søvnen bliver ofte påvirket af stress og sommetider også af angst. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan denne sekvens bruges inden sengetid. Det er en blid, rygliggende sekvens med fokus på dit åndedræt og kontakten til gulvet. Det er en god ide at være klar til at gå i seng umiddelbart efter yogaen. Du får brug for en høj pude eller en pølle.
Yin yogaprogram der arbejder med vores evne til at berolige os selv med et blødt åndedræt og en indstilling af nysgerrighed og nærvær. Denne video er en del af forløbet "Mindre stress - mere nærvær".
Når vi får et stille øjeblik, måske før sengetid, ved bussen eller lige, når vi står op om morgenen, så kan det være svært at nyde roen. Fordi vi er vant til at blive stimuleret af vores telefon, vores huskesedler og vores sociale relationer hele tiden. De fleste af os har slet ikke et sted, hvor vi bare kan være stille, så i denne sekvens har jeg lavet plads til lige præcis det. Vi skal lave lange, blide stræk og vil sammen finde tillid til, at der kan komme gode ting ud af at gøre ingenting. Sekvensen vil efterlade dig mere rolig og dine skuldre vil med garanti føles lettere. Hav gerne en pude og et tæppe til at støtte dig i nogle af stillingerne til denne sekvens. Ønsker du musik til din yogapraksis, anbefaler jeg nogle Spotify playlister på min underviserprofil.
Denne afspænding er en del af forløbet "Skru ned for dit indre drama", der handler om stress og angst. Afspændingen er tænkt som en afslutning efter en yogasekvens, men du kan også bruge den som en genopladende pause i løbet af dagen eller inden sengetid. Læg dig godt til rette under et tæppe, og du vil blive guidet gennem hele kroppen.
Et roligt program hvor du inviteres til at slippe spændinger omkring nakke, skuldre, arme og ryg via bløde, blide bevægelser. Vi slipper de klassiske yogastillinger, leger lidt med bevægelserne og arbejder med områderne primært via bindevæv og nerver. De fysiske bevægelser er “små” og rolige, men har alligevel en dyb virkning i områderne. Samtidig er det et program, der beroliger nervesystemet og øger evnen til at kunne mærke kroppen og være med det der er. Programmet er særdeles velegnet hvis du har skrivebordsarbejde og sidder meget ved en computer. Hav et bælte (enten yogabælte eller badekåbebælte), et tæppe og en pude i nærheden.
Dette er en blid, hvilende yogapraksis, der løfter humøret, genoplader batterierne og åbner hele brystkassen. Birgitte kombinerer klassiske restorative stillinger med blide bevægelser, der aflaster, blødgør og revitaliserer muskler og væv omkring dine lunger og åndedrætsmuskulatur. Klassen er velegnet til dig, der trænger til at komme "op efter luft" ovenpå forkølelse, influenza, hoste, høfeber eller astma. Den er også fin til dig, der trænger til et åndehul i en travl hverdag eller gennemgår en periode med nedtykthed eller træthed. Vi anbefaler, at du kombinerer denne klasse med en af Birgittes guidede afspændinger, f.eks. ”Savasana mod søvnløshed”. Restorativ yoga kræver traditionelt en del udstyr. Husk at flere af de ting, du skal bruge kan erstattes med ting, du finder i dit hjem, hvis du ikke lige har alt det udstyr, der anbefales. Birgitte demonstrerer stillingerne uden tæppe over sig, men vi anbefaler, at du dækker dig med et tæppe og klæder dig i varmt og behageligt tøj, så du holder temperaturen. * 4-5 faste, store tæpper - et eller to af tæpperne kan eventuelt erstattes med et vattæppe, eller stort frottehåndklæde * En yogapølle - kan erstattes af en (tæt) sammenrullet yogamåtte og viklet i et blødt tæppe, sa den har cirka samme tykkelse og fasthed som en yogapølle * To sofapuder eller hovedpuder * En øjenpude eller et lille tørklæde til over øjnene * 1-2 klodser eller noget der minder om - du kan også droppe klodserne under pøllepuden i de afsluttende stilling og bare lægge pøllen direkte på gulvet