Pas på din ryg
Tid : 23 Underviser : Simon Krohn Niveau : Begynder Yogastil : Hatha yoga Tema : Hensyntagende yoga & yogaterapeutik / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke
“Ondt i ryggen” er folkesygdom nummer ét i Danmark, og Simon deler her sine greatest hits til at passe på ryggen. I løbet af programmet skal du aktivere de muskler, som (sædvanligvis) ikke laver nok, og du skal udspænde de muskler, der (sædvanligvis) laver for meget. Desuden skal du lave nogle teknikker, som har til formål at slippe spændinger omkring hofterne, hvilket virker forløsende for lænden. Til denne klasse skal du bruge en blok, en pølle og et bælte. Videoen er en del af forløbet “Pas på dig selv“.
Førstehjælp til ryggen
Tid : 20 Underviser : Stina Madelaire Niveau : Let øvet Yogastil : Hatha yoga Tema : Farvel stress / Smidighed & mobilitet
Ryggen er ét af de steder, vi typisk oplever spændinger, smerte eller fastlåshed under stress. Med lidt blid bevægelse og en sekvens af liggende stillinger, får du åbnet og bevæget rygsøjlen i alle retninger og smidiggjort ryggens muskler. Det øger gennemstrømningen af blod, væske og energi og vil på sigt mindske følgevirkningerne af stress. Videoen er en del af forløbet “Førstehjælp til dig, der er stressramt“, og sekvensen anbefales i alle faser af dit stressforløb. Du får brug for et bælte, en yogapølle/hynde og 1-2 tæpper.
Yinmind & vagusnerven
Tid : 44 Underviser : Lars Damkjær Niveau : Alle niveauer Yogastil : Yin yoga Tema : Afspænding & restitution / Smidighed & mobilitet
Kroppens længste nerve hedder vagusnerven og er en del af det parasympatiske nervesystem. Vagusnerven kaldes også den vandrende nerve, fordi den har et netværk af nervetråde, der løber fra hjernen ud til alle vores organer. Vagusnerven opfanger og responderer således på kroppens signaler. Derfor vil der i denne klasse være særligt fokus på afspænding og restitution.
Husk at lytte til din krop når du laver øvelserne. Stop op hvis det gør ondt eller er ubehageligt. Al træning til videoerne sker på eget ansvar jf. vores Forretningsbetingelser