UnderviserIlse Gaardahl
YogastilIyengar yoga
YogatemaBalance i hormonerne, Særligt for kvinder
NiveauØvet
KropsdelBækkenbund
Måske genkender du symptomer som hedeture, tørhed i slimhinder, træthed, humørsvinginger, søvnforstyrrelser, hjertebanken, ledsmerter og begyndende knogleskørhed? Det kan være din overgangsalder, der foresager det. Alle kvinder skal gennem overgangsalderen. For de fleste er det i perioden 45 - 55 år. Fasen opleves meget forskelligt, og hvor nogle har stor gener, har andre næsten ingen. Generne er påvirket af, om der har været alvorlige sygdomme som fx. cancer, fjernelse af æggestokke, stress oa., og ellers er det primært genetisk betinget eller livsstilsbetinget hvordan, eventuelle symptomer viser sig. Alle generne skyldes nedsat hormonproduktion. Heldigvis er det ikke kun i æggestokkene, vi producerer kønshormoner, men også binyrer, fedtdepoter og i mindre grad muskler og hud, frigør kønshormoner. Det betyder, at du selv kan have en vis indflydelse på overgangen. I dette program laver vi øvelser, der balancerer hormonerne i kroppen og afhjælper svedeture samt øvelser, der styrker dine knogler og beroliger dit sind. Lav gerne denne serie mindst 3 gange om ugen. Vær opmærksom på vigtigheden af den dybe afspænding og lange dybe åndedrag. Det kølende åndedræt - kaldet Sitali Pranayama - kan du også bruge, når du har en hedetur. Har du ikke tidligere lavet omvendte øvelser, anbefales det, at du starter med at se Ilses intro til hhv. hovedstand og skulderstand. Du skal bruge et bælte, 1-2 yogapøller og evt. en stol, 1-2 tæpper, 2 klodser og et stykke fri væg.
Tak for en god undervisning 🙂