UnderviserBirgitte Gorm Hansen
YogastilYoga Lab
YogatemaIkke mere ondt i ryg, skuldre & nakke, Rolig & langsom
NiveauAlle niveauer
KropsdelBindevæv (fascia)
En blidt flydende praksis der vækker sensitiviteten og mobiliteten i hele rygsøjlen og bækkenet. Flowet foregår i langsomme bølger, der forløser og regulerer fascierne (en del af dit bindevæv) og inviterer balance i nervesystemet. Det er en meditativ og sanselig praksis, der starter i den meget subtile ende og bliver mere dynamisk hen af vejen. Birgitte inviterer dig til at vende opmærksomheden indad og undersøge det din egen krop kalder på lige nu, så du kan følge din egen impuls og bevægelse. Du kan med fordel bruge klassen flere gange da din praksis kan udvikle sig helt forskelligt fra gang til gang. Din evne til at mærke kroppen og lade bevægelserne opstå spontant skærpes hver gang du gentager serien. Du skal bruge: Et åbent sind, et tæppe, eventuelt et bælte og en skridsikker yogamåtte. En varm trøje i begyndelsen af klassen er heller ikke af vejen.
Tak for et virkeligt godt program – hvor ofte anbefaler du at lave det?
Hej Rikke, tak for din glade kommentar 🙂
Jeg tænker at man kan lave programmet så ofte man har lyst. Kroppen elsker variation, så jeg anbefaler altid at kombinere flere typer af bevægelse i løbet af ugen, men vi har alle vores favoritter i perioder og denne praksis kan man selv variere i det uendelige så jeg synes bare du skal lave den så længe den har din interesse og føles givende.
Rigtig god fornøjelse med det 🙂
KH B
Hej Sidsel
Tak fordi du var med. Føl dig fri til at være kreativ med materialet og lege videre med de intuitive bevægelser på egen hånd når du bruger klassen.
KH B
Hej Anne Mette
Hvor er jeg glad for at høre det! Skønt at vid den duer til slidgigt også.
God fornøjelse med den fremover 🙂
KH B
Virkelig en god og dejlig måde at arbejde med kroppen på, når man har slidgigt i ryg og nakke.
Dejligt intuitiv og afslappende klasse, tak for den
SE MEST POPULÆRE VIDEOER MED Birgitte Gorm Hansen
ATTENTION IS THE RAREST AND PUREST FORM OF GENEROSITY