Jørn Nørtoft

Brian Degn

Ejer af Københavns Yoga og eksamineret Dansk Yoga underviser. Jeg er uddannet igennem Dansk Yogas 2-årige yogalærer uddannelse med registrerede 800 timers undervisning, hvor vægten på anatomi, fysiologi og yogafilosofi er omfattende og præcis.
Jeg blev yogaunderviser efter mange års egen yoga praksis. I dag underviser jeg i eget yoga studie på Østerbro og gæsteunderviser aspiranter på Dansk Yoga Forenings yogalærer uddannelse og aspiranter på Mindfulness-uddannelse rundt i hele Danmark. Min første yogaklasse var tilbage i 1995. Jeg erfarede hvor fantastisk yoga er til både at styrke og smidiggøre kroppen indefra og ud og bygge bro mellem krop og sind gennem vejrtrækning og ad den vej få mere overskud i hverdagen. I min undervisning lægges hovedvægten på vejrtrækningen, hvorigennem du lærer/oplever at respektere kroppens signaler og begrænsninger og få det optimale ud af din praksis. Tidligere har jeg dyrket megen atletik og løbet maraton. Det har sammen med yoga givet mig en stor forståelse for vigtigheden af kroppens sundhed. Desuden er jeg astmatiker og hypermobil, hvor min yoga praksis har mindsket generne af både min astma og hypermobilitet væsentlig. Udover mit daglige virke som yogalærer i eget studie arbejder jeg også med; undervisning af yogalærere i hele Danmark, hensynstagende hold (herunder tæt samarbejde med Hjerteforeningen, Post-polio Foreningen PTU og undervisning af psykisk syge). Forskelligheden af disse hold og mangfoldigheden af mine elever, giver mig dagligt ny inspiration til, at yde det bedste for den enkelte elev og sørge for, at eleven føler sig tryg på sin yogamåtte.

SE KORTE UDDRAG FRA VIDEOER MED Jørn Nørtoft

Nakke, skuldre, ryg

Programserie: Blødgør ryg, nakke og skuldre

Skuldre