Birgitte Gorm er psykolog og Ph.D, og har undervist i yoga i 20 år. Hun er ekspert i nervesystemet og har netop lavet et nyt forløb på Yogavivo, der hedder ‘Yoga for det udfordrede nervesystem’. I den forbindelse har vi stillet hende 4 nysgerrige spørgsmål om sammenhængen mellem yoga og nervesystemet, og hvorfor det er relevant for den helt almindelige yogaudøver at vide noget om dette. Læs Birgittes spændende svar og perspektiver herunder!
1. Hvorfor giver det mening for den helt almindelige hverdagsyogaudøver at vide noget om nervesystemet?
De fleste der dyrker yoga har oplevet, at det, der ligner en simpel fysisk praksis, kan have en ret omfattende effekt på vores humør, stemning og velbefindende. Men ofte ved vi ikke, hvordan vi selv kan bruge den effekt mere målrettet i vores praksis.
Det er lidt som at køre bil. De fleste kan køre en hyggetur i en bil uden at vide, hvad der ligger under kølerhjelmen. Men hvis du kører i bil hver dag, er det smart at kunne hælde sprinklervæske eller benzin på, aflæse instrumentbrættet og vide hvor førstehjælpskassen og reservehjulet befinder sig henne.
Hvis kroppen er en bil, og yoga er en slags road trip, så kommer vi helt sikkert til at håndtere en punktering i ny og næ. Lige nu er flere danskere end nogensinde ramt af stress, angst eller depression. Resten af befolkningen befinder sig stadig i en slags trillekø i halen af en verdensomspændende pandemi. Udsigterne for den mentale folkesundhed er ikke gode.
I sådan en periode hvor nervesystemet er under pres – og de perioder har vi alle sammen indimellem – så søger de fleste af os lindring. Onlineyoga og meditationsapps er et af de nye steder, danskerne går hen for at finde hjælp. Vi har lært, at yoga og meditation kan støtte op om vores mentale sundhed. Hvad vi måske ikke har lært endnu er, at ethvert nervesystem har sin egen måde at reagere på, når vi er under pres. To mennesker kan således reagere helt forskelligt på den samme yogapraksis alt efter, hvordan deres nervesystem har det den dag.
Fælles for de fleste af os er, at det bliver mere udfordrende at dyrke yoga og meditere, når vi har det svært. Når der er allermest brug for det, har vi en paradoksal tendens til at droppe selvomsorgen. Men det er der en god grund til.
Min super dygtige psykologkollega, Frank Vestergaard Olsen, siger det så smukt: “Hvis man lige har krydset Sahara alene i bil, er det ikke rart, når vi for første gang stopper op, åbner kølerhjelmen og konstaterer, hvad et liv uden pauser gør ved maskineriet.” En god yogapraksis er lidt ligesom et pitstop. Det er her, vi får chancen for igen at mærke kroppen og indse, hvad der forgår, både inde i os selv og i vores omverden. Det er ikke altid lige sjovt. Mange træder lige et skridt tilbage, når vi tænder for en yogavideo og ikke med det samme finder den lindring, vi måske håbede.
Men jeg synes ikke, man behøver bakke ud af yoga, bare fordi man i en periode har svært ved at finde ro, får let til tårer, føler sig mere tyndslidt eller ikke rigtig kan mærke noget. Ved at kende mere til nervesystemet bliver vi bedre til at aflæse kroppens indbyggede advarselslamper. Vi lærer mere om, hvornår det er nok bare at ”være med det, der er” uden at ændre på det, og hvornår der måske er brug for at ”tweake” vores praksis, så også det udfordrede nervesystem kan være med til yoga, uden at blive overvældet. Viden om nervesystemet og dets regulering kan også gøre det lettere at skelne mellem problemer, man selv kan løse ”on the road” med en online yogapraksis, og problemer der kræver, at man ringer sin mekaniker op og får en tid til service.
2. Hvad er det vigtigste at vide om nervesystemet i forbindelse med yoga?
Hmm det er svært at sige. Måske at det autonome nervesystem er, ja, autonomt. Det vil sige, at du ikke kan tænke eller beslutte dig ud af stress eller krise. Det er med andre ord ikke dig, der er noget galt med, når du i pressede perioder gør ting, du fortryder, bliver blæst bagover af dine følelser eller føler, at dit hoved er gået lidt amok. Det er ikke nødvendigvis din skyld, når du oplever, at den yogapraksis, der engang gav dig ro, energi og centrering, pludselig føles “helt off”.
Hvis der er en enkelt pointe, jeg gerne vil videregive, er det, at der ligger noget alment menneskeligt bag mange af de reaktioner, vi har, når vores nervesystem bliver udfordret over længere tid. At det er bedre at blive venner med sit nervesystem og lære dets forskellige ”gear” at kende, end at slå sig selv oven i hovedet over, at vi ikke er lige der, hvor vi selv synes, vi burde være.
De forskellige ”gear”, vi har i det autonome nervesystem, kan skabe radikale forandringer i vores oplevelse af kroppen, vores indre monolog, vores relationer til andre mennesker og vores syn på både os selv og omverden. Når vi ved bare en lille bitte smule om det, der foregår i hjernen og i kroppen, når vi er under pres, så kan vi også bedre se tingene lidt fra oven. Det giver os lidt flere handlemuligheder og gør os måske også lidt mere tålmodige og tolerante, både med os selv med de mennesker, vi har omkring os.
3. Hvad er nogle af signalerne for, at nervesystemet er overbelastet eller ikke i ro?
Uh, det afhænger i høj grad af det enkelte nervesystem. Vi har alle vores unikke måde at reagere på, når vi bliver mødt med krav, der overskrider vores kapacitet igennem længere tid. Nogle af os bliver vrede, irriterede og får kortere lunte, mens andre ryger op i hovedet, bliver generet af tankemylder og hverken kan finde ro eller fokus. Nogle oplever, at kroppens rytmer går i stykker så søvn, appetit, fordøjelse eller cyklus begynder at give os problemer. Andre oplever en overdreven tendens til bekymring eller ængstelighed, der forhindrer os i at leve det liv, vi plejer. Hvis vi har været overbelastede eller stresspåvirkede igennem længere tid uden at få den nødvendige støtte, kan vi også opleve, at systemet lukker os ned og trækker stikket. Det melder sig f.eks. som kronisk træthed, der ikke forsvinder, selvom vi får sovet, perioder med nedtrykthed, glædesløshed eller en fornemmelse af at ”space ud” eller blive fraværende og følelsesløs.
Det udfordrede nervesystem kan således have mange udtryk. Fælles for dem alle er, at tilstanden påvirker vores trivsel og velbefindende i en grad, hvor vi lider under det og enten ikke føler, vi har samme ressourcer og overskud, som vi plejer, eller ikke føler vi er helt os selv.
4. Hvad kan man gøre af “gode ting” for sit nervesystem, når det gælder yoga?
Åh det kunne man skrive et 10-binds leksikon om! I stedet har jeg lavet en lille programserie om emnet, som tager udgangspunkt i forskellige versioner af stresstilstanden. Min ide har været at møde nervesystemet, hvor det er, snarere end at have en dagsorden for hvordan vi skal være.
I buddhistisk meditation siger man, at praksis er ligesom en fugl med to vinger, og at man skal bruge dem begge lige meget for at kunne flyve. Når det gælder yoga for det udfordrede nervesystem, har vi også to vinger at baske med. Den første handler om at rumme, favne eller simpelthen være med det, som sker, uden at dømme det eller ændre på det. Den anden handler om at handle på det, der sker, med det eksplicitte formål at kunne møde den tilstand vi er i uden at blive væltet af pinden. Den ene vinge har fokus på væren, mens den anden har fokus på gøren.
Næsten alle yoga- og meditationsformer har allerede godt fat i “være”-vingen. Når nervesystemet er under pres, kan der imidlertid blive brug for at baske lidt mere med ”gøre”-vingen, end vi måske er vant til. At arbejde lidt med den tilstand vi er i, sådan at vi igen kan nyde at være i verden. Det kan for eksempel være, at man ”mikro-doserer” sin praksis eller enkelte teknikker, så de ikke bliver for overvældende for os. Det kan også være at krydre sin yndlingsyogaklasse med en regulerende praksis på 4-5 minutter før og efter, så der bliver plads til alle, også dem med et udfordret nervesystem.
Hvis vi er oppe at køre, er det således smartere at starte med lidt bevægelse end at forvente af os selv, at vi skal finde ro siddende bomstille på en meditationspude. Er vi helt flade på energi, er det derimod en fin ide at starte med en stimuluspause eller en blid og restituerende praksis for så at slutte af med f.eks. en selvmassage eller lidt bevægelse, der løfter energien. Der er også noget fint ved at supplere sin ugentlige yogaklasse med små mini-praksisser, man drysser ud over dagen, så systemet løbende kan få tid til at ”nulstille”. Især hvis alternativet er at holde vejret hele ugen, indtil vi endelig får tid til en længere yogapraksis.
Jeg håber, at ‘Yoga for det udfordrede nervesystem’ kan blive et slags kropsligt ”gør det selv”-værksted for Yogavivos medlemmer. En ressource man kan trække på i de perioder, hvor vi har det svært, eller hvor vores sædvanlige yogapraksis ikke lige fungerer for os.
Birgitte Gorm er kendt for sin høje kvalitet i undervisningen og sin dybe dedikation til undersøgende, sansende og meditativ yoga. Hun står for en udogmatisk og eksperimentel undervisningsform hvor din egen indre oplevelse af kroppen altid er i centrum.
Birgitte har undervist ugentlige yogaklasser siden 2001 og gennemført 5 omfattende uddannelser indenfor yoga og meditation. Hun har gennem hele sin karriere været en utrættelig nytænker af moderne yogas fysiske praksis.
Gå til Birgittes nye forløb ‘Yoga for det udfordrede nervesystem’ her.
Du kan også lære mere om Birgitte her eller se en oversigt over alle Birgittes videoer på Yogavivo her.