Da Stina var 19 år, var hun som veninderne i flokken var flest – med huen på hovedet og hendes forkærlighed for fitness skilte hun sig ikke synderligt ud. Det var indtil en dag kort før hendes tyve års fødselsdag, hvor hendes læge gav hende en besked, der ændrede hende verden på et sekund.
Foto: Peter Bjerg
Må jeg aldrig spise is igen?
”Jeg kan huske, at før jeg tog hen til lægen havde jeg set en reklame for Carte Dors karamelis. Da jeg fik min diagnose var det første og eneste, jeg kunne tænke på: må jeg nu aldrig spise den is igen?!”.
Stina fik konstateret diabetes type 1, da hun var lige knap tyve år. Hun genkalder selv følelsen af faktisk at være lettet fordi, der nu endelig kom en forklaring på alle de symptomer, hun så længe havde huset i egen krop – men med lettelsen kom også en fornægtelse. Stina buldrede frem med 100 kilometer i timen efter logikken, at hvis hun vidste nok og gjorde nok, så ville hun få svar og styr på situationen. Desværre er diabetes type 1 en utaknemmeligt trofast sygdom at danse med – den kommer til at være med dig resten af livet, uanset hvad du gør.
Nok insulin, men for lidt mad
Selvfølgelig skulle Stina vænne sig til nye rutiner – blodsukkeret skulle måles hver dag, og hun skulle finde sin ideelle insulin-dosis. Men det mentale fyldte mere end det praktiske, fortæller Stina. Hun var som en fremmed i sin egen krop og hendes kærlighed til sig selv faldt drastisk og med kærligheden faldt vægten. Stina udviklede en spiseforstyrrelse, der fik hendes vægt til at svinge og minde hende selv og verden om, at der var noget, der stadig ikke var, som det skulle være.
”Jeg havde virkelig brug for kontrol midt i alt det nye og ukendte, og det fik jeg gennem at kontrollere min vægt og hvad, jeg spiste”
Stina blev heldigvis rask af sin spiseforstyrrelse og fandt en anden måde at være i kontrol over og kontakt med sin krop – yogaens teknikker at skabe kropslig bevidsthed blev en grundsten i at genopbygge hendes livssyn helt fra bunden.
Yoga som middel til at acceptere livets hårde sider
Stina havde af flere omgange veninder, der hev hende med til yoga. Til at starte med syntes hun, at det var noget mærkeligt noget – hun lå dårligt på måtten, og hendes knogler skrabede ubehageligt mod gulvet. Men det tændte alligevel en glød, der fik hende til at holde yogaen on/off ved lige indtil hun i 2007 tog på en yogarejse og for alvor indså, hvor meget yogaens tankegang kunne gøre for hende. Stina fortæller, at yogaen hjalp hende med at genvinde respekten, tilliden og kærligheden til hendes egen krop.
”Yogaens mindset har virkelig hjulpet mig med at indse, at der bare er ting, vi ikke kan ændre, og at vi er nødt til at få det bedste ud af den situation, vi er i og bare gøre vores bedste”
Yoga som teknik til at tage ansvar for eget liv
Stina fortæller selv, at hun stadig ikke er i mål med at acceptere, at hun kommer til at være syg resten af livet, men siger også, at hun generelt ikke tror, at vi kommer endeligt i mål med særlig mange ting her i livet. Men hun er tættere på, og jo længere hun trådte ind på måtten, jo flere skridt tog hun også på vejen til endelig at genvinde kontrollen over sin egen krop ved at handle og gøre det, der skulle til.
”Yoga handler meget om at være bevidst – det blev tydeligt for mig, at jeg selv valgte om jeg ville være aktiv eller passiv i forhold til min sygdom, og jeg valgte at være aktiv og tage ansvar”
Yoga som hjælp til selvkærlighed og ro
Hun måler sit blodsukker inden særligt krævende yogatimer og hun regulerer indimellem hendes insulindosis, hvis 
hun har spist et måltid, der er udover det sædvanlige – for Stinas frygt blev heldigvis manet til jorden. Hun har spist masser af is efter den dag for næsten tyve år siden hos lægen og fortæller, at hun nu i det store og hele ikke mærker alverden til sin diabetes på et dagligdags plan.
Frygten og udfordringen med at acceptere diagnosen kravler nu oftest frem, hvis hun får lavt blodsukker på et rigtig ubelejligt tidspunkt og derudover i forbindelse med de regelmæssige kontroller, hvor det indre skrækscenarie om potentielt dårlige nyheder kan være svært at stoppe. Men i de situationer er yogaens tankegang med hende som en tro følgesvend.
”Yogaen giver mig lyst til at passe på mig selv og styrker min bevidsthed om, hvad jeg faktisk har brug for at kunne gøre det og hele tiden få mig til at huske, at der er større perspektiver end det øjeblik, der er lige nu og her”
Stina er yogalærer hos Yogavivo.