7 dages YinMind Boost


YinMind – en fusion af yin yoga og mindfulness

Gennem 7 dage bliver du grundigt guidet ind en meditativ praksis, hvor der både arbejdes med krop og sind. YinMind boostet er til dig, der har lyst til et slow-fix og trænger til at få ro på i krop, sind og hverdagen.

Marts måned er den første forårsmåned og mange oplever, at energien så småt kommer igen. Men der er stadig brug for at skabe ro indeni, sådan at du også ved, hvordan den energi der vokser frem i de kommende måneder bedst skal bruges.  Roen der kommer med et 7-dages yinmind boost hjælper dig til at træffe klogere valg og skrue op for livskvaliteten.

YinMind boostet giver en trin-for-trin indføring i de grundlæggende mindfulness meditationsteknikker samt en række klassiske yin yoga stillinger. Du får en dybere forståelse for grundprincipperne i mindfulness og yin yoga og du vil opleve, hvordan fusionen af de to praksisformer giver en tilstand af sindsro, øget kropsbevidsthed og skærpede sanser.

Her på siden vil der hver dag blive tilføjet en ny video. De 7 dage byder hver på en sekvens, der kombinerer siddende mindfulness meditationer og yin yoga stræk.

ld19-compressedVed at gennemføre et trin ad gangen hver dag i 7 dage, vil du dag for dag give et nyt kropsområde opmærksomhed, og på den måde kommer du kroppen igennem i løbet af de 7 dage.

Hvem kan være med:

Forløbet egner sig både til begyndere, der gerne vil opdyrke en meditativ praksis fra grunden, samt øvede der ønsker at genopfriske og booste deres meditationspraksis.

Praktisk:

Du skal bruge en yogamåtte og vil undervejs også have stor glæde af at have et par puder og et par tæpper indenfor rækkevidde (hvad du har i sofaen er helt fint).

Varigheden af programmerne er ligger på mellem 16 og 27 minutter om dagen. Husk at med yoga gælder reglen: hellere en smule ofte end grundigt en gang om ugen. Det er lidt ligesom tandbørstning…. Du får den største effekt, hvis du gør det dagligt. Skulle der være en dag du ikke når det, så lad være med at droppe hele projektet – bare hop på igen næste dag.

Yogavivos 7 dages YinMind boost bliver vist her på denne side når du er logget ind som medlem. Det er gratis for medlemmer af Yogavivo at deltage. Er du ikke medlem af Yogavivo, så tilmeld dig ved at klikke på knappen nedenfor, og få en gratis prøveperiode på 7 dage.