Yama: Yogaens etiske principper og hvordan du bruger dem i hverdagen

af Line Rømer den den 31 oktober, 2019

Mange af os bruger yoga som en bevægelsesform, der hjælper os med at få ro og harmoni. Men det er ikke kun yogastillingerne, som kan hjælpe dig med det. Yogaen byder på flere værktøjer, som kan fordybe din yogapraksis på og uden for måtten. Ét af dem er Yama, som er et slags adfærdskodeks. Men hvad går det ud på? Og hvordan kan du bruge dem i din hverdag? Det kan du blive klogere på i denne artikel.

“Yoga is the method in which the restless mind is calmed and the energy directed into constructive channels”
 B.K.S. Iyengar

Yogamesteren B.K.S. Iyengar beskriver meget fint, hvad det er yogaen kan give os. Ro i sindet, så vi kan bruge vores energi konstruktivt. Og det er netop derfor mange af os havner på måtten, og gang på gang bevæger os gennem serier af yogastillinger. Men yogastillinger, eller asanas, som de hedder på sanskrit, er kun en meget lille del af yogaen. Faktisk er de blot 1 ud af i alt 8 grene eller led, der til sammen udgør yogaen. Så hvis du udvide din praksis til ikke blot at inkludere asana-grenen, kan du her blive klogere på endnu en gren, nemlig Yama.

Yama er beskrevet i Patanjalis “Yoga Sutra”, og er et slags adfærdskodeks eller en række principper i menneskets omgang med den ydre verden, en serie af “bør-ikke-gøre”, som hjælper dig med at navigere i verden, i overensstemmelse med yogaen.

Yama består af fem principper:

Ahimsa (ikke-vold)
Ahimsa betyder, at du ikke må skade andre mennesker eller væsner. Det er ønsket om kærlighed til alle, og ønsket om ikke at være årsag til lidelse i tanke, ord eller handlinger. Det giver sig selv, at vi ikke må udøve vold på andre, og vold skal forstås i den allerbredeste forstand. For det betyder også, at vi ikke taler ondt om andre, at vi ikke tænker ondt om andre, at vi undgår sladder, og at vi er hensynsfulde i kommunikationen med andre. Ved at være bevidst om dine tanker og din adfærd, kan du bemærke når der opstår en upassende tanke eller når du indgår i en samtale, som bryder med ahimsa.

Ahimsa er det helt overordnede princip inden for Yama, og gennemstrømmer alle de øvrige principper.

 

Øvelse: Prøv for bare en enkelt dag stille at minde dig selv om ahimsa før du taler. Du kan også prøve at anvende ahimsa-princippet når du dyrker yoga ved at følge denne video: https://yogavivo.dk/ahimsa-maerk-dig-ind-i-yogastillingen-bir57/

Satya (sandfærdighed)
Satya er princippet om at være ærlig i ord og i tanke. Ærlig kommunikation og ærlige handlinger danner fundamentet for enhver sund relation. Når vi lyver kommer alt i os på overarbejde. Vi skal huske løgnen, genfortælle den og leve med usandfærdigheden. Satya handler altså om at være sandfærdig. Måske tænker du, at sandheden af og til kan være sårende, og dermed bliver årsag til ahimsa, som du netop har læst om ovenfor, og her minder Patanjali os om, at vi skal være sikre på, at når vi fortæller sandheden, så skal vores intention være ren og det skal gøres med kærlighed, for så er det ikke ahimsa. Hvis sandheden ikke kommer fra et rent og kærligt sted, men i stedet fra et ukærligt sted i dig, så kan du måske i stedet vælge at sige ingenting.

Øvelse: At tale sandt kræver øvelse. Næste gang du opdager, at du er i gang med at fortælle en løgn, så spørg dig selv “hvad er det, jeg prøver at undgå?” og spørg så dig selv “Er personen bedre tjent med sandheden?”

Asteya (ikke-stjæle eller åbenhed)
Asteya handler om ikke at stjæle, hverken fysisk, men heller ikke i tanke eller i tale. Når vi stjæler, sætter vi vores eget behov for vinding over sandfærdighed eller rimelighed. Det gælder uanset om det er et objekt du har stjålet, en idé eller nogens tid.

Øvelse: Mærk altid efter, hvad din intention er, og hvis noget ikke kommer direkte fra dig, for eksempel en idé, så øv dig i at være ærlig omkring hvor den kommer fra. Husk at det er en ære at citere nogen, og en smuk gestus offentligt at respektere andres arbejde.

Brahmacharya (seksuel afholdenhed)
Ifølge Patanjali skal yogien være seksuelt afholdende, og det gør hun ved konstant at være opmærksom på universet og være fordybet i sin åndelige adfærd. Dette princip afspejler måske især den tid og den kontekst, som disse 5 discipliner strammer fra. Men det betyder langt fra, at du skal forkaste princippet, for det har stor relevans. I vores moderne verden, handler dette brahmacharya i højere grad om at møde en anden fysisk krop med integritet og respekt, at forblive tro, og at dirigere din seksuelle energi hensigtsmæssigt. Det handler om at skabe det møde hensynsfuldt og med bevidsthed, og med alle de øvrige principper i baghovedet.

Øvelse: Næste gang du begiver dig ind i din seksuelle energi, så tag et øjebliks pause for at tænke over konsekvenserne. Tænk over, hvem der bliver glad og hvem der potentielt bliver såret, og tænk over, om det stadig vil føles godt og rigtigt om en uge.

Aparigraha (ikke-grådighed eller ikke-besidertrang)
Dette princip handler om ikke at være grådig, om ikke at knytte sig til ting og begivenheder, og om at være tilfreds med det du har. Vi kan lette komme til at knytte os til ting, vi ejer, eller komme til at hænge vores værd eller identitet op på ting. Men vi kan i lige så høj grad komme til at identificere os med vores egen historie, en fortælling vi har om os selv, eller begivenheder, i vores fortid. Ifølge dette princip, skal vi øve os i at give slip på netop det. Når vi har svært ved at give slip, er det fordi vi tror at den ting, den begivenhed eller den person er det, som gør os lykkelig. Vi søger efter lykken i fortiden, fremtiden eller i materielle ting, hvilket trækker os væk fra nuet. Så aparigraha handler om at give slip på din tilknytning til ting, men også om ikke at knytte dig til fremtiden, og i stedet være åben overfor hvordan dit liv er lige nu, og hvordan det kan komme til at se ud.

Øvelse: Næste gang du har lyst til at købe noget, så spørg dig selv “hvilket tomrum fylder den her ting?”. Og når det kommer til situationer, så øv dig i at tillade et udfald at være, som det er. Hvis du for eksempel har bedt din chef om noget, og har fået nej, så prøv at acceptere situationen og hav tillid til udfaldet. Du kan også mærke hvordan det er at praktisere ud fra aparigraha på din yogamåtte med denne video: https://yogavivo.dk/aparigraha-accept-din-yogapraksis-bir61/