På Yogavivo benyttes cookies. Når du bruger siden accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Privatlivspolitik
OK
Vi udvikler på vores søgefunktion, hvilket betyder, at der kan forekomme uregelmæssigheder. Vi beklager de gener dette måske afstedkommer for dig. Vi glæder os til at introducere et endnu skarpere søgefilter for dig!
Et trappeflow er bygget op omkring et mini-flow, der for hver runde, du gentager det, får tilføjet en eller flere nye yogastillinger. De mange gentagelser opbygger styrke, disciplin og tålmodighed, og det, at flowet hele tiden er under udvikling, holder dig fokuseret og opmærksom hele vejen igennem. Og dermed har vi en rigtig god opskrifter på flow.
Den type flow, vi skal lave her, kalder man for et Mandala-flow. Mandala betyder cirkel og henviser her til, at du bevæger dig 360 grader rundt på din yogamåtte i et cirkel-lignende mønster. Sekvensen har fokus på hofterne, som vi arbejder med både at åbne, strække og stabilisere.
I den her video tager vi udgangspunkt i en simpel sekvens af yogastillinger, og når vi når til den sidste stilling i sekvensen, "spoler vi flowet tilbage" og laver det baglæns. Min intention med flowet er at give dig mulighed for at mærke, hvordan både de enkelte yogastillinger og overgangene mellem dem kan føles meget forskellige afhængig af, hvilken vej du bevæger dig gennem det, og derved skærpe både din kropsbevidsthed og opmærksomhed.
Det her program er ét af dem, jeg selv laver, når tiden er knap. Programmet kommer hele kroppen igennem i et simpelt flow af stående og siddende stillinger, og fordi du gentager sekvensen får du mulighed for at komme i kontakt med en tilstand af flow, både fysisk og mentalt. Har du lidt mere tid, så kan du lave sekvensen et par gange mere eller evt. supplere med en åndedrætsøvelse eller en afspænding.
Ryggen er ét af de steder, vi typisk oplever spændinger, smerte eller fastlåshed under stress. Med lidt blid bevægelse og en sekvens af liggende stillinger, får du åbnet og bevæget rygsøjlen i alle retninger og smidiggjort ryggens muskler. Det øger gennemstrømningen af blod, væske og energi og vil på sigt mindske følgevirkningerne af stress. Videoen er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og sekvensen anbefales i alle faser af dit stressforløb. Du får brug for et bælte, en yogapølle/hynde og 1-2 tæpper.
Denne video er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og har fokus på at løsne spændinger i skuldre, nakke, øvre ryg og bryst. Stress sætter sig næsten altid i og omkring skuldrene som fastlåsthed eller smerter. Med det her program vil du mærke mere flow og bevægelighed allerede første gang, du laver det, og over længere tid vil smerterne aftage. Du kan bruge programmet i alle faser af dit stressforløb. Du skal bruge et bælte.
Farvel stress / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke
I denne flow-sekvens bliver du guidet igennem bl.a. stående stillinger og balancestillinger, der har til formål at fokusere dit sind, så du kan blive mere bevidst om, hvad der er aller vigtigst for dig lige nu. Den er også en øvelse i at mærke både plads og støtte indefra og udefra og gør, at du efterhånden vil (gen)opbygge tillid til dig selv og din omverden. Videoen er en del af forløbet “Førstehjælp til dig, der er stressramt” og anbefales især til dig, der er i slutningen af et stressforløb og begyndt at planlægge fremtiden. Eller dig, der er i tidligere faser af et stressforløb og har brug for fysisk bevægelse til at dæmpe tankemylder og kropslige reaktioner.
Denne sekvens har fokus på stående stillinger, og vi arbejder derfor på at holde benene stærke og aktive, så bevægelserne kan få lov at flyde mere frit. Leg med at opretholde både stabilitet og bevægelighed gennem bl.a. solhilsen A og B, et krigerflow, stående split og Ardha Chandrasana. Du kan evt. selv afrunde din praksis med 5-10 minutters meditation eller afspænding.
Lav programmet når du har brug for at genstarte og genoplade dig selv. Vi arbejder liggende på ryggen med en all-round sekvens, der skaber jordforbindelse, styrker din kerne, åbner hofterne og vender det hele på hovedet.
Videoen er den tredje i forløbet "Du skønne kvinde".
Jord-elementet repræsenterer stabilitet, integritet, langsommelighed og konstant bevægelse. Jorden nærer og bærer os, og den er det sted, liv opstår og det sted, vi vender tilbage til, når livet slutter. Gennem stående stillinger og balanceøvelser undersøger vi den kropslige oplevelse af jordelementets kvaliteter og samspillet mellem forankring og bevægelighed. Programmet er godt at lave for dig, der savner jordforbindelse, vil I dybere kontakt med dig selv, føler dig ude af balance eller bare har brug for at sætte tempoet ned.
Søvnløshed er et af de mest almindelige symptomer på stress, og det kan tage tid at genoprette den naturlige rytme, når den først er blevet forstyrret. Med den her sekvens, som er en del af forløbet , træner du kroppen og sindet i at give slip. Den hjælper dig, hvis du har svært ved at sove. Lav den inden sengetid og gerne hver aften. Du kan evt. slutte af med en savasana i din seng. Du kan bruge denne sekvens i alle faser af dit stressforløb. Vi anbefaler, at du har en pølle og et tæppe til rådighed.
Det her er en dynamisk praksis, der opbygger varme i kroppen, styrker din kerne og gør dig mere afklaret omkring, hvad du vil. Ild-elementet repræsenterer varme, lys og livskraft. På det fysiske plan styrer ild kroppens fordøjelse, forbrænding og immunforsvar. På det mentale plan giver ilden dig styrke til at sætte handling bag dine ønsker om at skabe forandring og nye vaner. Når ild-elementet er i balance holder det os sunde og raske, men ude af balance kan ildens kraft være ødelæggende. Du bliver derfor opfordret til at sætte en intention i starten af din praksis, som du kan bruge til at give retning til din “indre ild”, når det bliver intenst.
Udforsk drejninger af rygsøjlen gennem sekvenser i flow, hvor fokus er på at starte bevægelsen indefra. Overført til livet kan det støtte dig i at blive hos dig selv, når du agerer i verden og interagerer med andre. Brug dette program til at (gen)skabe kontakten til dig selv, styrke balancen og smidiggøre rygsøjlen.
Programmet er den første i forløbet "Du skønne kvinde".
Psoas-musklen, der kort forklaret faktisk refererer til de 2 muskler iliacus og psoas major, er en dybtliggende muskel, der forbinder vores overkrop og underkrop i området fra lænderyggen til lårbensknoglerne. Psoas er én af de muskler, der bliver hårdt ramt af langvarig stress, fordi den spænder op, når vi bliver pressede, og gør os klar til at “kæmpe eller flygte”. Med den her liggende stilling, giver du din psoas basis for at spænde helt af. Lig gerne i stillingen i 20 minutter, så du opnår den fulde effekt. Videoen er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og anbefales især til dig, der er i begyndelsen af dit stressforløb. Det er en god idé at have et bælte og evt. et tæppe og en øjenpude klar.
En stærk kerne kan hjælpe dig i de fleste yogastillinger. Her arbejder vi fra kernen gennem flow-sekvenser og hofteåbenere til hovedstand. Hvis sit-ups og sixpack ikke siger dig noget, kan du stadig være med her. Måske vil du endda opleve, at kerne-arbejde kan være sjovt – også selvom det er hårdt!
I denne sekvens inviteres du til at give slip på forventninger og forestillinger om, hvordan noget skal være, så du kan flyde med dit åndedræt, mærke kroppen indefra og finde mere frihed og flow.
Her har du en kort sekvens, der afhjælper og forebygger spændinger og smerter i nakke, skuldre og øvre ryg. Nyd en kort yogastund, hvor du giver fuldt fokus til de steder i din krop, der måske trænger allermest til omsorg netop nu.
Programmet er bygget op omkring Solhilsen A, som gentages mange gange med opmærksomheden på forskellige dele af kroppen, så du bliver hjulpet til at fastholde mentalt fokus gennem din yogapraksis. Gør op med idéen om at multitasking er attraktivt og nødvendigt og opdag værdien i at kunne fokusere på én ting af gangen.
Videoen er den anden i forløbet "Du skønne kvinde".
Her arbejder vi med nyre- og blæremeridianerne, og det har en beroligende effekt på nervesystemet. Stillingerne åbner omkring dine lysker, inderlår, nyrer og hjerte. Nyrerne samarbejder med hjertet, og energimæssigt supplerer de også hinanden godt, da hjertet repræsenterer den mere udadvendte energi og nyrerne den mere indadvendte. Idéen er, at når du mærker din essens tydeligere, kan du forbinde dig til din omverden - helheden - fra et mere autentisk sted. Programmet er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt", og denne session anbefales især til dig, der er et stykke inde i dit stressforløb og har brug for (igen) at mærke forbindelse til dig selv og din omverden
Når du er ramt af stress, er det så vigtigt, at du stopper med at slå dig selv i hovedet med skyld, skam og mindreværd. Tak i stedet dig selv for at reagere sundt på en påvirkning, der er usund. Og overøs dig selv med kærlighed og selvomsorg. Det er præcis, hvad den her meditation er lavet til at hjælpe dig med. Kast dig ud i den med åbenhed og se, hvad der sker. Meditationen er en del af forløbet "Førstehjælp til dig, der er stressramt" og anbefales i alle faser af dit stressforløb. Du har muligvis brug for en yogapølle eller pude at side på.
Vand-elementet repræsenterer vores følelser, intuition og kreativitet. Vand er grænseløst, kan antage alle former og trænger ind stort set overalt. Vores kroppe består af ca. 80% vand og i det her program kommer du i kontakt med alt det, der flyder i dig, gennem legende og frie flows-sekvenser, der inviterer til mere intuitiv bevægelse. Lav programmet, når du har brug for at bryde ud af dine vante rammer, føler dig uinspireret eller fastlåst og har brug for at få (bedre) kontakt med din intuition.
Med det her program bygger vi op til en variation af hovedstand, der er tilgængelig for de fleste, når først teknikken er på plads. Det at vende bunden i vejret i omvendte yogastillinger kan skabe et skift i din energi, når du føler dig fysisk træt eller flad. Det kan også hjælpe dig til give dig ny energi og fokus, når du er flad på "øverste etage" og inspirere dig til at sætte dit liv og dine muligheder i nyt perspektiv.