Vi udvikler på vores søgefunktion, hvilket betyder, at der kan forekomme uregelmæssigheder. Vi beklager de gener dette måske afstedkommer for dig. Vi glæder os til at introducere et endnu skarpere søgefilter for dig!
Ondt i ryggen eller ondt i livet? På et eller andet tidspunkt skal vores kære krop nok fortælle os, når vi overser vores spændinger og bekymringer i livet. Om det er økonomi, vores kære, fremtiden eller noget helt fjerde. Måske er kroppen træt og stiv, fordi den bliver budt lidt for mange timer ved skærmen og en dårlig stol. Denne sekvens vil hjælpe dig med at få bedre bevægelsesfrihed i lænden og plads i livet.
Boost af immunforsvaret / Grounding / Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke / Mere energi
Her introducerer Mikkala "Fuldt kropsflow, varme og høj puls med Dancing Yolates". En sekvens til dig, der ønsker at inddrage det varmede og dansende element i din praksis. Du er garanteret høj puls og sved på panden, og du vil mærke hvordan det giver et kæmpe energi boozt og livsglæde.
Her introducerer Cecilie videoen "Skab plads til forandring". En sekvens, der gennem forløsende bindevævsmassage giver dig øget blod- og lymfegennemstrømning og er med til at afhjælpe affaldsstoffer og reducere spændinger.
I denne video introducerer Christine sekvensen "Moving meditation", som fungerer som en slags pause til dig, der trænger til at (gen)skabe forbindelse til dig og mærke mere lethed, blødhed og klarhed fysisk og mentalt.
Hør i denne video Ilse præsentere videoen "Når overgangsalderen skal være en god oplevelse", som er skræddersyet til dig, der gerne vil afhjælpe eller forebygge symptomer på overgangsalderen. I programmet introduceres øvelser, der balancerer hormonerne i kroppen og afhjælper svedeture samt øvelser, der styrker dine knogler og beroliger dit sind.
Balance i hormonerne / Introvideoer / Særligt for kvinder
Nanne introducerer her "Kom ned i kroppen", som henvender sig til dig, der har travlt eller er decideret stresset og har brug for at give din hjerne en pause og mærke, hvordan kroppen egentlig har det.
Mikkala introducerer her sekvensen "Skab forbindelse til din essens". I sekvensen guides du til at genskabe forbindelsen til din essens. Gennem de bløde frigivende stræk og bevægelser vil du vil opleve ro og tillid og følelsen af at komme hjem i dig selv.
Mikkala introducerer her videoen "Fuldt kropsflow med Living Yolates", der indeholder en kombination af yoga, pilates, dans og meditation, og som henvender sig til dig, der ønsker en stærkere forbindelse til din essens og mere flow og lethed i dit liv.
Her præsenterer Nanna sin sekvens "Find hjem i dit stærke selv". En skøn sekvens lavet til dig, der indimellem har 100 bolde i luften, og som ønsker mere ro og glæde. Denne guidede mentale pause vil hjælpe dig med at få mere styrke og overblik.
Christine introducerer her videoen "Find dit flow via naturlig bevægelse", hvor du gennem et langsomt og kontinuerligt flow vil blive introduceret til strala yogaens 3 grundelementer; breath-body connection, feeling & natural movement. En klasse med fokus på bevægelsen frem for stillingen og en ivitation til at bruge din intuition og respondere på det, din krop fortæller dig.
I denne video introducerer Simon Krohn programserien "Yoga på kontoret". En serie der er skræddersyet til dig, der har meget stillesiddende arbejde, stivnende siddestillinger og travlhed på jobbet. Kom til serien her.
Ikke mere ondt i ryg, skuldre & nakke / Introvideoer / På kontoret
I denne sekvens har vi fokus på ankler og fødder. Den er rigtig god til idrætsudøvere, løbere og dig, der vil styrke sener og led omkring fødder, ben og knæ. Det er en sekvens, du kan lave hver dag, om du træner eller ej.
I denne video er fokus på at forbedre din menstruationscyklus, så den bliver helt regelmæssig og så din fertilitet dermed optimeres. Regelmæssig træning til sekvensen kan også mindske eller helt fjerne PMS, oppustethed, menstruationssmerter og anden unaturlig ubehag ved din menstruation. Det er også en sekvens, der også støtter dig, der er i overgangsalderen.
Detter er en introduktion til yin yoga med en kort praksis til hverdagen. Er du ny, så start her. Har du glemt hvorfor yin yoga er så godt, så se med her igen. Er du på farten og mangler yogaredskaber, er det her sekvensen, du kan lave hvor som helst - når som helst.
Dette er sekvensen til dig, der løber, svømmer, spiller håndbold, træner crosfit, springer, hopper og i det hele taget "sparker røv". Det er yin til din yang. Det er yin yoga til at give din krop mere bevægelsesfrihed i din træning. Med mere bevægelsesfrihed til musklerne, bruger kroppen mindre energi i din træning og arbejder mere effektivt. Yin Yoga er vejen til et stærkere resultat i din præstation.
I denne sekvens introducerer Nanna videoen "Den du er, er god nok", som er skræddersyet til dig, der går i gymnasiet eller på en anden uddannelse. I videoen er fokus at finde ind til den person, som du er uden forventninger, 12-taller og smart tøj. Den person som er 100% god nok, og som er den allervigtigste at elske i dit liv.
I denne video introducerer Ditte "Klar og fokuseret". En video, hvor du gennem et mindfuldt bowspring flow vil opleve at blive mindful og forankret i kroppen, så du møder dagen og livet med øget bevidsthed, frihed og fokus.
Janni introducerer her sekvensen "Træk den lige 10 minutter". En kort sekvens til de dage hvor du ikke har mulighed for at hengive dig til en lang nærende yogaklasse. Det gør altså en forskel - selv på bare 10 min.
Denne video introducerer programserien "Ro, fokus og bevægelse i eksamensperioden". En programserie der er skræddersyet til dig, der læser til eksamen eller er optaget af et andet stort energi- og fokuskrævende projekt. Programserien indeholder dels øvelser, der hjælper en træt og øm krop, samt beroligende restorative stillinger, der aktiverer dit parasympatiske nervesystem, så du også mentalt og følelsesmæssigt kan komme ned i gear og finde tilbage til arbejdet med fornyet energi og fokus. Sidst er der også inspirationsvideoer med snak om bl.a. nervøsitet, præstationsangst og fordøjelsesflow. Rigtig god fornøjelse og held og lykke til eksamen!
Her introducerer Ilse videoen "Sådan laver du en sund skulderstand (salamba savangasana)", hvor hun hjælper dig med at komme nærmere en fuld skulderstand på en måde, så du føler dig tryg hele vejen igenne og laver øvelsen hensigtsmæssig.
Balance i hormonerne / Introvideoer / Omvendte stillinger