Vores tanker kan virkelig spille puds med vores virkelighedsopfattelse. Derfor skal vi blive bedre til at tænke med kroppen i stedet for hovedet, hvis man spørger yogalærer Stina Madelaire – det er nemlig et skridt på vejen til at slutte fred med sig selv.
K’et i kroppen står for KAN
Som 20-årig fik Stina Madelaire en diabetesdiagnose, der med et snuptag trak tæppet ud under hende og skabte en mistillid til hendes egen krop. Vægten på hendes skuldre skubbede hende ud i en spiseforstyrrelse i et forsøg på at genvinde en smule af den kontrol, hun total havde mistet. Stina har nu været på den anden side af spiseforstyrrelsen i 20 år og kan i retrospekt se, at yogaen spillede en vigtig rolle i hendes helingsproces,
”Yoga gav mig redskaber til at forholde mig til min krop på en ny måde – nemlig for hvor fantastisk meget den kan og ikke bare, hvordan den ser ud. Det gjorde mig også mere bevidst om, hvordan den faktisk føltes og det gav mig en større lyst til at behandle mig selv bedre. På den måde hjalp yogaen mig med at lade mig styre af mit indre følelsesliv snarere end min idé om, hvordan noget skulle se ud eller være”
Stina fortæller selv, hvornår der for alvor skete et skift i hendes måde at tænke på sin krop på.
“Et af de største skift i mit forhold til min krop skete, da jeg blev mor. Det er jo for vildt, at kroppen kan lave og nære et nyt menneske. Der fik jeg endnu større respekt for min krop og fandt endnu mere ro i mig selv.”
Stina bruger stadig yoga som redskab nu til at sikre, at hun ikke falder tilbage i sine indlærte, uhensigtsmæssige mønstre og ifølge hende er netop det en stor del af problemstillingen: mange af os er blevet vant til at behandle os selv dårligt og det skal vi aflære for at finde fred med, hvad der er. Og de mønstre, tanker og strategier, vi tidligere i livet har vendt os til for at klare os igennem ting, der var svære, har vi med os resten af livet på den ene eller anden måde, og derfor handler det i høj grad om at være opmærksom på, hvornår de viser sig, så vi bevidst kan vælge at gøre noget andet. Det er noget af det, yogaen kan hjælpe med.
Livet er ikke en plan – det er en rejse
Netop vores forudindtagede idéer om, hvad ting, mennesker og situationer skal være, blive og ligne er noget Stina taler meget om. Vi vender situationen om at stå til yoga og skæve hen til ens ultraslanke sidemakker og ønske, at man havde deres krop, men det er netop sammenligninger som disse der skaber større afstand til vores egne kroppe og holder os fra at mærke hvordan vi egentlig har det i dem.
”Mange har en fast idé om, hvordan de skal være og hvordan de og deres liv skal se ud og det tit bestemt ud fra samfundsnormerne og medierne. Når vi sammenligner os selv med andre, stiller vi spørgsmålstegn ved, om vi er okay som vi er, og vi vurderer os selv på et forkert eller uoplyst grundlag. Og så er vi tilbøjelige til at tage beslutninger, der i virkeligheden ikke støtter os i at være dem vi er. Hvis vi stoler for meget på hvad vi tænker og hvordan vi synes, vi ser ud kan vi komme til at lade os guide af vrangforestillinger, der slet ikke har hold i virkeligheden, for vores hjerner er meget påvirkelige”
I stedet synes Stina, at vi skal lade os guide mere af kroppen og give hjernen en pause. Så kan vi nemlig mærke, hvordan vi har det, fremfor at tænke, hvordan vi synes vi skulle have haft det.
“En krop, der er overvægtig eller undervægtig, skæv eller mangler en arm eller et ben kan jo stadig være en rigtig dejlig krop at bo i, hvis man slutter fred med sig selv og virkeligheden som den er.”
Måtten er ikke altid grønnere på den anden side
Stina nævner også, at det med at sammenligne sig selv med andre og føle sig forkert fordi man ikke ligner dem på mange måder er en falsk sammenligning fordi man inde i sit hoved får opstillet et narrativ omkring, at de helt sikkert har det fantastisk fordi, de ser fantastiske ud, men sandheden er, vi ikke aner det. De kunne være dybt ulykkelige. Stina slår fast, at når vi sammenligner os med andre er det en god mulighed for at grave dybere i os selv.
”Selvom det ikke altid er særlig sjovt, så er det en god mulighed for at se indad og undersøge hvorfor man sammenligner. Det er nemlig både rigtig sundt at få identificeret hvad det faktisk er, man længes efter – for eksempel at have højere selvværd – og om man egentlig føler man mangler noget eller bare er blevet vant til at tænke på den måde på grund af de uendeligt mange påvirkninger, man er udsat for”
Kroppen er en sladrehank af den bedste slags
For Stina er kroppen et leksikon til, hvordan hun skal handle – den indeholder alle informationer, vi har brug for, og den lyver aldrig. For hende er den fornemste – og ikke altid lette – opgave at bruge kroppens feedback aktivt i forhold til at træffe beslutninger. For hende handler kropspositivitet nemlig i høj grad om at stole på og respesktere de signaler, kroppen sender os, får det, vi sanser gennem kroppen, er den rå og ufiltrerede virkelighed.
”For mig er kropspositivitet at vi møder vores krop fra et kærligt sted og at vi vælger at have tillid til at kroppen altid fortæller os sandheden, når vi gider lytte til den. For når vi gør det, slutter vi fred med den krop, vi nu engang har fået lov at leve i og har bedre mulighed for at opdage de helt fantastiske ting, den er i stand til. Og så bliver vores krop vores ven i stedet for Når vi tør mærke det hele som det er – uanset om det er let eller svært – bliver vi mere sande og ærlige og når vi bliver mere fortrolige med kroppen og de signaler den sender, sker der også et mentalt skift, hvor det æstetiske udtryk og jagten på det, vi synes, vi mangler, ofte træder i baggrunden”
Stina Madelaire er 41 år og har undervist i yoga siden 2009. Hun bor på Nørrebro med sin kæreste, hendes datter på 7 og sin søn på 6. Udover at undervise yoga, arbejder hun freelance med kommunikation og events. Du kan finde hende på hendes hjemmeside her, på hende Facebook her og på hendes Instagram her. Stina Madelaire underviser også hos Yogavivo – prøv hendes klasse “Kvinde, elsk din krop” her.