Tolerancevinduet

SE INTRO VIDEO

  • Tid : 18 min
  • Underviser : Birgitte Gorm Hansen
  • Tema : Angst & depression / Farvel stress / Yogafilosofi & baggrundsviden
  • Niveau : Alle niveauer
  • Yogastil : Yogavivo Talks
Markér som favoritFavorit Tilføj til din kalenderKalender
Tid: :

I de perioder hvor vores nervesystem er ude af balance, kan det føles rigtig svært at komme i gang med at meditere eller dyrke yoga. Det kan være udfordrende at vende blikket indad og mærke kroppen, og det er heller ikke alle yoga- eller meditationsformer, der er hensigtsmæssige for os, når nervesystemet er ude af balance.

Denne video introducerer forløbet ‘Yoga for det udfordrede nervesystem’ og giver dig et simpelt navigationsværktøj, du kan bruge, når du skal meditere eller dyrke yoga i perioder, hvor du har mindre overskud. Du får også nogle enkle tips til at modificere din praksis, når du føler dig udfordret eller overvældet mens, du dyrker yoga eller meditation. Når du har et kompas til at navigere i nervesystemets signaler, bliver det lettere vælge hvilken type praksis, der er den bedste for dig her og nu.

Det anbefales, at starte med at gennemse alle talks i forløbet for at få en baggrundsforståelse inden, du efterfølgende prøver sekvenserne af. Det anbefales ligeledes at lave sekvenserne i den rækkefølge, de er angivet. Birgitte trækker i denne talk på forfattere som Dan Siegel, Babette Rothchild, David Treleaven og Peter Levine.

12 KOMMENTARER

KOMMENTARER 12

    1. Post
      Author
  1. Tusind tak for god instruktion og visualisering. Jeg fik forståelse for mig selv ifht at mit tolerance vindue er meget indskrænket. Jeg vil prøve at tage det med mig, så jeg kan være mild ved mig selv når jeg “igen ikke kan klare mosten”. Tak ❤️

    1. Post
      Author

      Godt at høre det giver genklang Nina. Det kræver lidt træning for os alle genkende følelsen af at være indenfor sit tolerancevindue og også god portion tålmodighed med sig selv i processen med at lære sig at rulle med bølgerne når vi ikke kan klare mosten. Især kræver det mange gentagelser før vi kan være blide og kærlige med os selv i de øjeblikke hvor vi er udenfor vores vindue og måske ikke har så meget kontrol over vores handlinger, tanker og følelser. For mig virker det at vide at det er noget jeg deler med andre og så virker det at prioritere de små ting i hverdagen der tilfører lidt flere ressourcer til mit nervesystem. Trygge og givende relationer til naturen, kæledyr, medmennesker, fælleskaber eller opdyrkningen af kreative aktiviteter hvor vi føler vi producerer noget meningsfuldt er også fine alternativer til yoga og meditation – og nogle gange mere overkommeligt når nervesystemet er stået helt af og yoga er det sidste vi gider 🙂
      Alt det bedste til dit videre arbejde med tolerancevinduet, må du være godt støttet fra omgivelserne og fra dig selv.
      KH B

  2. Fedt. Det gir mening. Tager en masse noter! 🙂 Tak! Og så lige et spørgsmål, vil ekstremerne af Hyper og Hypo være Fight/flight og frys-mode? Altså ikke i en yoga/meditationspraksis men ude i junglen. Kram Katrine

    1. Post
      Author

      Hej Katrine
      Tak fir spørgsmålet som er en længere affære at svare på

      Det korte svar er ja!
      Hvis “ude i junglen” betyder situationer hvor nervesystemet har iværsat en trusselsrespons der har at gøre med trusler på liv og lemmer, så kan zonen ovenfor og nedenfor tolerancevinduet godt kaldes kamp/flugt/frys.

      Således vil “hyper-arousal” (toppen af modellen) ude i junglen se ud som en mobilisering hvor kroppen er i kamp/flugt-gear med aktive muskler, høj puls, adrenalin i blodet og her er kroppen klar til at forsvare sig mod en udefrakommende trussel.

      Hvor kamp/flugt responsen klart ligger i toppen af Dan Siegels model som jeg bruger her, er der mere debat om hvor man skal placere frys.

      Psykologen Babette Rothchild skelner mellem to slags frys: “hyper-frys” og “hypo-frys”.

      Man kunne godt placere “hyper-frys” toppen af modellen fordi kroppens muskler aktiveret i en ubevægelig og anspændt tilstand, Lidt ligesom når et jaget dyr gemmer sig eller står stille/“fryser” i håb om ikke at blive set. I hyper-frys er kroppen immobil men på spring til mobilitet, f.eks. flugt hvis muligheden opstår.

      Bunden af modellen – “hypo-arousal” er derimod mere koblet til tilstande hvor systemet lukker ned, konserverer energien.

      De færreste af os -heldigvis – kommer aldrig til at stifte bekendtskab med jungle-versionen af hypo-arousal, og kender mest til de dage hvor vores energiniveau er lavt og vi føler os slappe, fraværende, tunge, nedtrykte eller fraværende. Helt almindelige tilstande som de fleste kommer ud for i løbet af livet .

      Ude i junglen en Hypo-aroysal” noget hekt andet. som trusselsrespons en hyper-arousal langt mere alvorlig og dramatisk reaktion som nervesystemet kun iværksætter hvis vores hjerne opfanger situationen som livsfarlig (og hvis kamp/flugt ikke virker)!. “Hypo-frys” er en tilstand hvor kroppen så at sige “giver op” eller spiller død. Hvor “hyper-frys” er anspændt og immobil er “hypo-frys” en ekstrem og potentielt livstruende situation hvor kroppen virker livløs musklerne er slappe og hjertet næsten ikke slår. Det er en super smart overlevelsesrespons hvis man f.eks er en mus der i kløerne på katten falder livløs om og dermed ligner et ådsel som katten ikke gider spise. Den manøvre har reddet mange mus. Kroppen har således et jungle-gear af frys der godt kunne placeres i modellen her.

      Men som sagt, modellen som den er gengivet her handler ikke om kroppen i overlevelses-tilstand ude i junglen men blot om de helt almindelige forandringer i nervesystemet som næsten alle mennesker kommer igennem i en eller anden mild version løbet af en almindelig uge.

      Nogle gange er vi i “zonen” og har en følelse af at vælge vores reaktioner og at mestre situationen, andre gange føler vi os pressede (udenfor vinduet)!og vælger måske ikke helt selv vores reaktioner.

      Er vi “oppe” i hyper-arousal drives vi af en følelse af “jeg skal” og er vi nede i hypo-arousal drives vi af en følelse af “jeg kan ikke”. Og så handler det netop om at finde metoder til nænsomt og kærligt at invitere systemet tilbage i zonen. Her hjælper det at være venlig og tålmodig med sig selv og give nervesystemet de ressourcer det mangler for at kunne komme tilbage i en tilstand hvor vi føler at ja, “jeg kan”.

      Sikken en smøre. Hpber det hjalp
      Kh b

      1. Åh jeg ser først dit svar nu! (1/2 år forsinket). Men fedt, tak for det! Det var endnu en god forklaring og nyt stof som jeg tror jeg forstår lidt bedre nu. Det med to slags frys vidste jeg ikke, men det gir jo god mening. Tak for at tage dig tiden til at svare grundigt. Jeg er fan 🙂

    1. Post
      Author
    1. Post
      Author

ANDRE VIDEOER I FORLØBET Yoga for det udfordrede nervesystem