Summer Fit – Et 3-ugers træningsforløb der får dig i form

Et 3-ugers træningsforløb der får dig i form med korte, sjove og effektive programmer

Vil du have en mere spændstig krop, og har du lyst til at blive guidet og motiveret i et nøje tilrettelagt forløb, hvor træningen er effektiv og nemt kan passe ind i hverdagen, er ‘Summer Fit’ for dig.

Træningsekspert Christine Bonde har sammensat et forløb, så du rent faktisk kan mærke og se forandringer på på de tre uger forløbet varer 💪. ‘Summer Fit’ er for dig, der vil i form uden at skulle sulte dig selv, bide tænderne sammen og overtræne – men i stedet har lyst til kærlige, effektive træningsrutiner, der samtidig gør en forskel for dit mentale overskud og din krop.

Forløbet er for dig der:

  • Vil have fuld valuta for den tid, du bruger på træning. Her får du et forløb, der har indbygget progression og hvor du får fuld effekt for den tid du bruger på din træning – slut med at træne i øst og vest uden resultater!
  • Har lyst til at få pulsen op på en måde, der rent faktisk er sjov og gør træningen til noget, du ser frem til i stedet for bare at skulle overstås.
  • Vil motiveres og inspireres undervejs, så du kan holde snuden i trænings-sporet
  • Vil have en mere tonet, spændstig og vital krop
  • Har lyst til den der lækre fornemmelse af at have det godt med og i sin krop – og opleve hvordan effektiv træning smitter af på overskuddet i din hverdag

Christine Bonde arbejder med afsæt i den nyeste viden om samspil mellem krop og hjerne, og forløbet er den perfekte kickstart til dig, der gerne vil igang med at starte bæredygtige træningsrutiner med maksimal effekt.

Når de tre uger er slut, vil du have en mere tonet krop, og du vil føle dig stærkere og have mere energi. 3 uger er ikke en mirakelkur, men det er en bæredygtig måde at få taget et skridt til at opnå det, som du virkelig ønsker – både fysisk og mentalt.

Det lyder godt! Men er det noget for mig?
Har du lyst til og mod på at prøve noget nyt og rykke dig i din træning, er ‘Summer Fit’ forløbet for dig. Christine underviser, så alle niveauer kan være med og kan udvikle sig under forløbet.

Skal jeg bruge noget udstyr?
Nej, du skal ikke ud og investere i noget nyt – et medlemsskab af Yogavivo er alt, du har brug for.

Hvor lang tid skal jeg bruge?
Forløbet er struktureret til at vare 3 uger og består af 11 træningsvideoer og en generel opvamrningsvideo.
I videolisten nedenfor, vil du se, hvordan de er fordelt således, så du i UGE 1 træner 3 gange og i UGE 2 og UGE 3 træner 4 gange.

Om metoden
Christines træningsmotto er: “en krop, der bliver brugt, er en attraktiv krop”. Hendes træningsfilosofi fokuserer på funktion frem for form – altså på kroppens evne til at kunne forskellige ting, frem for hvordan, den ser ud. Formen følger funktionen, så når du begynder at blive stærkere, smidigere og bedre til at bevæge dig, vil din krop tage form derefter.

Ved at fokusere på kroppens kapacitet fremfor en bestemt form opnår man en større taknemmelighed for den, og på den måde opbygges træningsvaner, som er bæredygtige og kan holdes ved lige både nu og i resten af livet – og altså ikke kun i tre et treugers forløb.

Hvem er underviseren?
Christine Bonde er BSc i Global Nutrition and Health, madfotograf, kogebogsforfatter, bevægelsesnørd og fortaler for at gøre alt med udgangspunkt i næring, nydelse og nysgerrighed. Christine har undervist i mange forskellige trænings- og bevægelsesformer siden 2012, og arbejder i dag både som yogalærer og personlig træner. Christines filosofi tager udgangspunkt i et ønske om mere leg, mere lethed og mere naturlighed når det kommer til bevægelse.

 

NB:
Eftersom dette forløb blev afviklet som et live-forløb på Facebook, er videoerne du ser herunder er fra Henriettes livestreams på Facebook. Det er årsagen til, at videoerne ikke har samme høje produktionskvalitet som de sædvanlige videoer på Yogavivo.