Styrk dit helbred med en tungeskraber

af Yogavivo den 25. marts 2022

Du børster dine tænder, og måske bruger du også tandtråd og tandstikkere. Men vidste du, er der er gode grunde til også at bruge en tungeskraber?

Nyere forskning viser, at oral sundhed fortæller meget om kroppens generelle sundhed. Forskning viser, at inflammation i munden, f.eks. i tandkødet, kan øge risikoen for sygdom andre steder i kroppen. I årets bestseller om at holde sig ung op i alderen “Gopler ældes baglæns”, peges på, at hvis du vil leve længere, skal du bruge tandtråd hver dag. Fordi man i dag ved, at der er en sammenhæng mellem mundens og resten af kroppens sundhed.

Men måske er det en god ide at supplere tandbørstning og tandtråd med en rutine med en af de klassiske yoga-renselses remedier: tungeskraberen?

Studier indikerer, at bruger man en tungeskraber daglig, kan det være med til at nedsætte dårlige bakterier i munden, der kan være skadelige for tandkød og tænder. En positiv sideeffekt har vist sig at være, at man ved at fjerne de bakterier også reducerer dårlig ånde.

Tungen fortæller om din sundhedstilstand

De færreste af os har oplevet, at vores læge kigger på vores tunge. Men går du til en kinesisk læge eller til akupunktur – som tager udgangspunkt i traditionel kinesisk medicin – vil vedkommende studere tungen. Indenfor traditionel kinesisk medicin mener man, at tungen ikke blot er et organ, der hjælper os med at smage, spise og tale – den har også en direkte forbindelse til mange af kroppens vitale organer, herunder hjertet, leveren, nyrerne, lungerne, milten og mavesækken. Ved at inspicere tungen for farve, belægning, form og overflade kan man få et indblik i, hvordan kroppens systemer virker og en generel forståelse for individets sundhed. Jo mere ensartet og lyserød tungen er, jo sundere krop.

Måske synes du det lyder mærkeligt, men det kan også være, du kender den sammenhæng mellem krop og tunge fra dig selv? F.eks. at din tunge får belægninger når du er syg, eller hvis du har taget en ordentlig bytur med opfølgende burgerbesøg? Eller hvis du i en periode har spist og drukket ting, der ikke var sunde?

Det er ikke kun indenfor traditionel kinesisk medicin, at tungen ses som en “sladrehank” om vores sundhed. Den sammen tænkning gør sig også gældende i det indiske sundhedssystem ayurveda.

Ayurveda og mundens forbindelse til resten af kroppen

Indenfor ayurveda er tungen et vindue til kroppens sundhedstilstand. Derfor er rengøring af tungen – tungeskrabning – en grundsten i den daglige rutine. Ved tungeskrabning bruges et redskab, typisk i metal, til at fjerne belægningen på tungen som det første om morgenen. Og psst: vi skal nok smide links og “hvordan-gør-jeg-det” forklaringer nedenfor.

Tungens forbindelse til andre organer

Ligesom i kinesisk medicin betragter man indenfor ayurveda tungen som værende forbundet med forskellige dele af kroppen:

Den forreste tredjedel af tunges betragtes som værende forbundet med hjerte og lunger
Den midterste del hænger sammen med bugspytkirtlen, lever, milt og mavesæk
Den allerbagerste del af tungen er relateret til tarmsystemet.
De små dupper – også kaldet papiller – på overfladen af tungen er forbundet med hjernen.

Er der belægning på en eller flere af områderne tyder det ifølge en ayurvedisk læge på, at der er er stagnerede affaldsstoffer, som kroppen ikke kan udskille i de korresponderende organer. Foruden at bruge dette til diagnostik, kan man ved hjælp af tungeskrabning aflaste organernes processer og støtte kroppen i at opnå balance.

Bedre immunforsvar
Vil vi holde vores immunsystem top-tunet – så det kan bekæmpe fjendtlige vira og bakterier – skal vi ifølge det indiske sundhedssystem ayurveda undgå affaldsstoffer i kroppen. En simpel måde at gøre det på er ved tungeskrabning, som både fjerner specifikke affaldsstoffer på tungen, men som også afhjælpe stagnerede affaldstoffer i de organer, som korresponderer med tungen.

Derfor skal du ifølge ayurveda bruge en tungeskraber

Der er altså ifølge ayurveda rigtig mange gode grunde til at bruge en tungeskraber! Her er top 6:

  • Booster immunforsvaret
  • Forbedrer fordøjelsen
  • Aflaster kroppens organer i deres udrensningsprocesser
  • Holder tungen ren, så du kan smage din mad bedre og nemmere kan afkode, om du er mæt
  • Aktiverer de organer, som korresponderer med de forskellige områder af tungen
  • Afhjælper dårlig ånde

Sådan bruger du en tungeskraber

Tungeskraberen bruges hver dag, lige når du er stået op og inden du indtager mad eller væske. Placér tungeskraberen allerbagerst på tungen og træk den fremad, så den fjerner belægningen på tungen. Det er en blid bevægelse og gør ikke ondt. Gentag 3-5 gange og vask tungeskraberen imellem hver gang under rindende vand. Skyl til sidst munden og rengør tungeskraberen med vand og sæbe.

Find den rigtige tungeskraber til dig
Der findes mange forskellige tungeskrabere på markedet, og det kan være svært at vælge, hvilken, man vil investere i. Generelt anbefales det at undgå plastik og i stedet vælge en tungeskraber i enten rustfrit stål eller kobber. Traditionelt er især kobber blevet anbefalet, fordi det er antibakterielt og meget holdbart. I dag laves mange tungeskrabere dog også i rustfrit stål, som både er et holdbart og billigt materiale.

Om du vælger det ene eller det andet, er op til dig. Det vigtigste er, at du får brugt din tungeskraber jævnligt. Hos Yogavivo er vi især glade for denne model i kobber, som både er effektiv og smuk, så man har lyst til at have den liggende fremme og husker at bruge den om morgenen. Men også denne model i rustfri stål er i god kvalitet og et godt sted at starte, og den kan nemt hænge på tandkruset, så den blive ligeså selvfølgelig som tandbørstning.

KOMMENTÉR HER