Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid, og hvordan kan vi give vores børn en god portion gå-på-mod og modstandskraft med hjemmefra?
Læs med, når familierådgiver Trine Andreasen fra naturligopdragelse.dk giver en dybere forståelse af, hvad selvværd er, samt deler sine bedste råd til hvordan, du kan give dit barn et.
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
“Selvtillid betyder, at man har en tillid til sine egne evner. Vi opbygger selvtillid hos børn, når vi fokuserer på det, de gør og præsterer – for eksempel når vi roser barnet, når de har lavet en fin tegning. Barnet mærker, at han/hun bliver anerkendt for sine evner eller for ydre ting, som eksempelvis hvor godt, man klarer sig i skolen eller hvor god, man er til sport.
Men at have en god selvtillid betyder ikke nødvendigvis, at man har et godt selvværd.
Selvværd betyder, at man tror på, at man har værdi i sig selv og en plads i verden. Børn kan sagtens være fulde af selvtillid og samtidig føle sig værdiløse – altså mangle selvværd.
Selvværd handler nemlig om vores selvopfattelse. Det er alle de tanker, man har om sig selv og ens tro på eget værd. Selvværdet er fundamentet for, at man føler, at man har ret til at være i verden. Det handler om at føle sig elsket og rigtig, som dem vi nu er.
En anden måde at se selvværd på er, at se det som en balance balance mellem succes og fiasko. Det er altså en kombination af, hvor succesfuld et barn mener at være eller at kunne blive, sammenholdt med, hvordan barnet mener at have håndteret eller fremadrettet at kunne håndtere fejl og fiaskoer.
Man kan se selvværd som en mønt med to sider:
Den ene side er det, man normalt forbinder med selvværd – nemlig hvordan man ser sig selv, følelsen af at være elsket og følelsen af at være “rigtig”. På den anden side finder man ukuelighed, viljestyrke og ens evne til at håndtere fiaskoer.
Jeg er vild med dén definition, for den betyder, at det ikke er nok bare at hjælpe vores børn med at lykkes. Vi skal også hjælpe dem med at udvikle deres ukuelighed.”
Hvad gør et godt selvværd for barnet både nu og i fremtiden?
“Det lyder måske lidt kliche agtigt, men det er virkeligt afgørende for et barns videre udvikling, at de har et godt selvværd. For det har betydning både her og nu, men også når barnet bliver ældre, hvor det har indflydelse på hvordan, barnet møder verden.
Når børn har et godt selvværd, er de meget mere tilbøjelige til at have en fleksibel tænkning, hvilket gør, at de kan tænke ud af boksen og kan se ting fra flere vinkler. Det gør dem mere sociale og nemmere at omgås med, hvilket igen gør, at de får flere kammerater.
Et godt selvværd gør også børn mere trygge ved nye og ukendte situationer. De vil altså møde nye mennesker og nye situationer med en tryghed om, at dette nok skal gå godt.
Samtidig vil de være mere åbne overfor andre mennesker. Børn med dårligt selvværd møder mennesker med en skepsis, hvorimod børn med et godt selvværd møder andre, med en tro på, at de vil dem det godt.
Og så vil børn med et godt selvværd være mere robuste og mere vedholdende. Det er altså nogle egenskaber, der er afgørende for at opnå sine drømme. Derfor vil børn med et godt selvværd have en større chance for at opnå deres drømme fordi, de kæmper for deres ret og ikke giver op så let.¨
Hvordan hjælper vi vores børn til større selvværd, når de møder modstand?
“For at børn skal kunne opbygge deres selvværd, skal de opleve positive aspekter. De skal opleve at lykkes.
Hos mange børn er der en forventning om, at tingene skal være nemme – hvis det ikke er nemt, så er det fordi, de ikke kan finde ud af det, og så føler de sig dumme. Det betyder, at nogle børn stopper med at prøve nye ting. Men hvis du kan hjælpe dit barn med at få modet til at prøve svære ting igen og igen indtil, det lykkes, får dit barn en oplevelse af at lykkes.
Det kan du gøre ved at vise dit barn, at det er helt normalt for alle at opleve ting, som er svære. Og anerkende dit barns forsøg med ord som “hvor er du sej, at du bliver ved med, at prøve.”
Et eksempel kunne være, at dit barn skal lære at cykle. Han har set mange cykle og ved, hvordan de gør – han har en klarhed. Han sætter sig op på cyklen og falder – forvirring. Han ved hvordan, de andre cykler, men kan endnu ikke gøre det selv.
Hvis han stopper nu, oplever han en følelse af at være dum, af at ikke kunne håndtere sine problemer. At han ikke kan påvirke resultater, og at han ikke er i stand til at klare sig. Det påvirker hans selvværd.
Men hvis han opfordres til at prøve igen, og det måske lykkes et splitsekund, så får han en følelsen af succes og en følelsen af at have indflydelse – og det styrker selvværdet.
Det er i det øjeblik, hvor dit barn selv gennem vedholdenhed finder ud af det eller finder løsningen på problemet.
Og derfor er det vigtigt at du begynder at sætte dig på dine hænder og lyne munden sammen. For det er nu, at dit barn skal lære selv at finde ud af det eller selv at finde løsningen.
Derfor skal du ikke: Åbne den besværlige knap. Give ham skoene på. Gøre det for ham. Tale på hans vegne. Du skal med andre ord ikke ile ham til undsætning.
Du skal i stedet opfordre ham til selv, i frustrationen, at finde en løsning.
Måske skal han guides lidt på vej, med spørgsmål som “Hvordan tror du, at du kan løse det?” Eller “hvad kan du ellers gøre?”
Og så skal du huske, at dit barn skal have mulighed for at prøve ting af. Rigtig ofte møder jeg forældre og pædagogiske personaler, der siger “Det kan han ikke!”, hvortil jeg spørger: “Har han haft mulighed for at prøv det eller lære det?”
Ofte har barnet ikke haft mulighed for at lære den pågældende viden eller egenskab. Når barnet så alligevel skal prøve det i en anden kontekst oplever barnet et nederlag og måske er der ingen, der opfordrer ham til at prøve igen.
Derfor er det vigtigt at vi, de voksne, sætter nogle rammer, der giver børnene mulighed for, at indsamle viden og øve sig i at bruge den. For når vi sætter rammen, så det bliver sjovt at indsamle viden og så vil børn lære. Og det styrker dit barns selvværd.”
Trine Andreasens 5 konkrete råd til at styrke dit barns selvværd:
Hvis du som forælder skal styrke dit barns selvværd, er der 5 ting, du i følge Trine Adreasen skal være bevidst om:
Barnets følelser er accepteret:
“Det første er, at dit barn skal opleve, at hans tanker, følelser og hans følelse af værdi er hundrede procent accepteret. Det vil sige, at dit barn skal kunne anerkende sine egne tanker og følelser uden at frasige sig dem. Det er noget, de fleste børn kan i en alder af 3 år. Indtil da er det ikke alle, der kan differentiere deres egne følelser og tanker fra andres.
Som forældre kan du støtte denne udvikling ved at være en tydelig rollemodel, hvor du italesætter dit barns følelser og tanker på en anerkendende måde.
Hos rigtig mange familier er vrede den følelse, der der i mindst grad bliver anerkendt. Det gør, at barnet får en følelse af at være forkert, når det er vredt, og det hæmmer udviklingen af et godt selvværd.
Helt konkret kan du, når vreden opstår og dit barn måske slår eller råber, sige, “Jeg kan godt se, at du bliver vred, og at du har lyst til at råbe/slå. Men jeg vil gerne have, at du bruger dine ord i stedet til at fortælle mig, hvorfor du blev så vred?”
På den måde anerkender du følelsen, men du giver også handleanvisninger på hvordan, dit barn skal håndtere denne følelse på en mere hensigtsmæssig måde.”
Tydelige og retfærdige grænser:
“Det andet er, at dit barn skal leve med klart definerede og håndhævede grænser, der er retfærdige, ikke-undertrykkende og ikke til forhandling. Så vil dit barn nemlig opleve en følelse af tryghed.
Det kan du som forælder gøre helt konkret ved at sige fra, når dit barn overskrider dine grænser, eller når dit barn vil have noget at dig, som du ikke kan eller vil tilbyde.
For eksempel hvis dit barn gerne vil lege med dukker og spørger, om du vil være med. Her er det vigtigt at du på en anerkende måde siger fra, hvis du ikke har lyst eller mulighed – også selvom dit barn bliver vred, sur, skuffet eller ked af det. For når du gør det, viser du dit barn, at det er okay at sige nej, selvom modparten bliver ked af det eller vred.”
Barnet tages alvorligt:
“Det tredje er, at dit barn skal opleve respekt for sin værdighed som menneske. Forældre, der tager barnets behov og ønsker alvorligt, uanset om de kan imødekomme dem i et bestemt tilfælde eller ej, har en fordel i forhold til at styrke deres barns selvværd.
Den nemmeste måde at gøre dette på at helt lavpraktiske at stoppe med det, du laver, og lytte nærværende til det, dit barn siger. Hvis det ikke er muligt, så sig til dit barn at du gerne vil høre på ham, men at du ikke kan lige nu – men at du har tid om 5 min. Og så husk at vende tilbage.”
Sunde forventninger til barnet:
“Det fjerde er forældre, der opretholder høje standarder og høje forventninger i forhold til adfærd og præstation. Altså forældre, der ikke har en passiv “det går nok”-holdning.
Men forældre der både moralske og præstationsmæssigt har forventninger, som de formidler på en respektfuld, velvillig og ikke-undertrykkende måde; så barnet udfordres til at være det bedste, det kan være.
Dette skal ikke lyde som om, at du nu skal presse dit barn ud i alt muligt, men skal forstås som, at du holder dit barn op på de aftaler, der laves.
Så hvis for eksempel dit barn gerne vil starte til gymnastik, så er det vigtigt, at der aftales inden, hvor mange gange, han skal prøve det, inden han “må” stoppe.
Men også, at du som forældre ikke bare tænker “Det går nok” eller “det lærer han sikkert” men i stedet aktivt støtter dit barn i at lære det, der skal læres, og tage alderssvarende ansvar for sine ting.”
Forældrenes eget selvværd:
“Det femte, du skal være bevidst om, er, at du som forældre selv har et højt niveau af selvværd. På den måde ser dit barn levende eksempler på det, han eller hun skal lære.
Men det er ikke kun forældrenes adfærd alene, der bestemmer forløbet af et barns psykologiske udvikling. Det kan også være lærere, en bedsteforælder eller en nabo, som påvirker barnets udvikling af selvværd, når det spejler sig i dem.”
Du kan følge Trine Andreasen fra Naturligopdragelse på Instagram her og læse mere på hendes hjemmeside her.