Yogavivo betyder jeg lever yoga

Det er det, vi ønsker at inspirere til med Yogavivo, og det er samtidig den følelse, vi – som teamet bag – selv har. Vi dyrker yoga, underviser i yoga og er en aktiv del af yogamiljøet i Danmark.
Men vi er også mennesker med fyldte hverdage, dejlige familier og tid, der skal prioriteres. Også på yogamåtten. Derfor er vi gået sammen om at skabe noget, vi synes mangler i Danmark:
En online yoga-platform, der kan gøre yoga til en flydende, nem og tilgængelig del af hverdagen for dig, der har lyst til at være med. Uanset hvem du er og i hvilken form du er.

Danmarks største online yogaportal

Yogavivo er Danmarks største online yogaportal. Med et medlemsskab får du adgang til et hav af online yogavideoer med dansk instruktion, så du nemt kan dyrke yoga hvor og når som helst.

Yogavivo introducerer programserier med korte programmer til din hverdag

Store ambitioner spænder ofte ben for vedholdenheden. Og så udebliver motivationen og resultaterne. Derfor giver kortere yoga videoer 2-3 gange om ugen dig meget mere, end du får ud af yoga i timevis en enkelt gang hver 4. uge. Det er grundtanken bag Yogavivo – let tilgængeligt, simpelt, overskueligt og der hvor du er.

God fornøjelse!
Team Yogavivo